Så skal jeg også skilles.....

Nu er det så mig der står i situationen, konen er flyttet for et par mdr. siden, ungerne er her det meste af tiden, huset skal sælges, måske med gæld til følge.
Det hele ser altså ikke særlig lyst ud, og jeg er rigtig ked af det, jeg ønsker bare min familie tilbage for enhver pris, er der nogen der har erfaring med, at det kan lykkes, og hvad har I så gjort for at få jeres kommende eks til at give jeres forhold endnu en chance, er det eneste jeg kan gøre at afvente en evt. åbning fra hendes side, og hvor længe skal jeg vente?
Har i den seneste tid (flere år) forsøgt at vise min kone på alle mulige måder, at jeg elsker hende og gerne vil have vores forhold til at fortsætte, men hun har ikke udvist den store entusiasme, og efterhånden har jeg følt at jeg kæmpede alene, mens hun mere og mere mistede interessen for alt hvad der foregår herhjemme.
Er det totalt nyttesløst at kæmpe videre, når jeg nu kæmper alene, ender jeg bare med at ydmyge mig endnu mere, end jeg allerede har gjort ?
Jeg ønsker bare af hele mit hjerte, at få min kone tilbage, og vil gerne tage en omgang hos en parterapeut, men det kræver jo at vi begge vil kæmpe, og sådan er det ikke lige nu.
Mon der kommer en dag, hvor det også går op for hende, hvad det er hun har forladt, og mon hun så vil give det endnu en chance?
Hvor længe tager det at komme sig over sådan en omgang, og igen kunne gå ud i livet og være glad, og måske en skønne dag møde en anden?
Kan man komme videre efter sådan en omgang?

Kære Frustrerede
Det er en hård tid, som du skal igennem og jeg føler med dig. Det lader ikke umiddelbart som om, at det har hjulpet at kæmpe din ensomme kamp. Og nej, du skal ikke ydmyge dig selv mere. Det eneste, som jeg ser at du kan gøre, hvis du skal gøre dig nogen som helst forhåbninger om at hun kommer tilbage er at vise hende, at du faktisk ikke ønsker hende tilbage. At der er andre ting (kvinder), som du er begyndt at finde interessante.
Begynd at gøre mere ud af dig selv, få en ny frisure, en ny smart tøjstil, dyrk sport, tab dig, hvis du trænger til det eller hvad du nu kan finde på. Bed hende om at tage børnene, fordi du har en aftale (om du så skal gå alene i bio er ligegyldigt), men vis hende at livet går videre, selvom hun har forladt dig.
Der kan godt gå rigtig lang tid før, hvis det overhovedet kommer til at ske, at det vil gå op for hende, hvad konsekvenserne af hendes handling er. Ved du, om hun har fundet en anden? I det tilfælde vil der gå endnu længere tid. Og så er spørgsmålet, om du ønsker hende tilbage. Du kan godt prøve at spørge hende, om hun er indstillet på at gå til en parterapeut for at se, om der er nogen muligheder tilbage for jer og ellers kan terapeuten hjælpe jer med at gå fra hinanden på en god og ordentlig måde, da det er af største vigtighed at I bevarer et godt samarbejde for jeres børns skyld.
Det er svært at sige hvor lang tid det tager at komme igennem sådan en omgang. Mange skynder sig ud og finde en anden, men det kan jeg ikke anbefale, med mindre man gør den nye partner opmærksom på, at man ikke er klar til et forhold og derfor ikke kan love noget. Mange - specielt mænd - har rigtig svært ved at være alene og lover guld og grønne skove for noget sex, uden at have intentioner om at ville andet end det. Det er ikke fair overfor nogen.
Jeg kan kun anbefale dig at være i smerten, virkelig mærke den og få grædt igennem, istedet for at prøve at dulme smerten ved at springe over, hvor gærdet er lavest. Det kan føles som om, at det hjælper her og nu, men på lang sigt vil du opdage, at din ubearbejdede smerte følger med og laver rod i dit nye parforhold. Og det vil jo være rigtig ærgeligt, hvis det faktisk er den helt rigtige kvinde, som du har mødt, men at forholdet går i stykker, fordi du ikke har fået ryddet op i din fortid.
Og ja, du kommer videre efter en skilsmisse, men det tager tid og kommer til at gøre rigtig ondt. Men jeg vil love dig, at du kommer ud på den anden side og kender dig selv endnu bedre, og derfor ved hvad det er, som du gerne vil have i dit liv fremover.
Jeg vil ønske dig alt mulig held og lykke. Har du brug for støtte og opbakning undervejs, er du meget velkommen til at skrive igen.
Mange kærlige hilsner
Solveig [s]