SÅ slemt

... er det. Nu er det den halverede dagpengeperiode der er løbet med overskrifterne - men kigger man det samlede forslag igennem, står det MEGET værre til. Så er det mange mange flere end de få ledige der ryger ud over kanten, det rammer. Forslaget fylder 36 sider, er med grafer, tabeller, beregninger osv. med andre ord et ret gennemarbejdet forslag - så når Hans Engell siger at det er et set-up må man være tilbøjelig til at give ham ret( http://www.bt.dk/politik/engell-var-det-hele-aftalt-spil ). Der er NO WAY man har kunne nå at strikke sådan et detalje dokument sammen på så kort tid. Læs selv hele forslaget her.: http://www.fm.dk/Publikationer/2010/~/media/Publikationer/Imported/2010/Aftale%20om%20genopretning%20af%20dansk%20oekonomi/Aftale_om_genopretning_af_dansk_oekonomi_web.ashx
Herunder har jeg klippet det ud der berører den almindelige lønmodtager eller dem under uddannelse (herudover er der hele flygtnigeområdet, ulandsbistanden mm). Det er lidt langt - men prøv lige at nærlæse overskrifterne og besparelserne ...
🙁Dagpengeperioden halveres🙁
I dag er der ret til 4 års dagpenge inden for en periode på 6 år. Fremover vil der være
ret til dagpenge i 2 år inden for 3 år.
🙁Vilkår for optjening og genoptjening af dagpengeretten harmoniseres🙁
Der er i dag forskellige krav til optjening og genoptjening af dagpengeretten. For at
harmonisere reglerne er parterne enige om, at kravet til optjening og genoptjening af
retten til dagpenge i alle situationer skal være 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse inden for
3 år. Det tilvejebringer 35 mio. kr. i 2012 og 75 mio. kr. i 2013
🙁Ændret periode for beregning af dagpenge🙁
Dagpengenes størrelse skal afspejle den stabile indtægt over en længere periode i stedet
for arbejdsindkomst i en kort og vilkårlig periode. Beregningen af dagpenge vil
fremover ske med afsæt i indkomst de seneste 12 måneder før overgangen til ledighed.
I dag beregnes på en periode på 13 uger. Det tilvejebringer 10 mio. kr. i 2012 og
20 mio. kr. i 2013.
🙁Overenskomstforhandlinger på det offentlige område i 2011.🙁
Ved de kommende overenskomstforhandlinger
på det offentlige område i 2011 tages initiativ til at drøfte
øget arbejdstid og mulighederne for mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse.
🙁Beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge🙁
For at sikre en bedre balance mellem optjeningskrav, ydelsesstørrelse og periode på
tværs af blandt andet dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge øges beskæftigelseskravet
for, hvornår en person er berettiget til sygedagpenge fra 13 uger til 26 uger.
Det tilvejebringer ca. 35 mio. kr. i 2012 og 70 mio. kr. i 2013.
🙁Harmonisering af regler om sygedagpenge på søgnehelligdage🙁
Der udbetales ikke sygedagpenge på søgnehelligdage i de tre første uger af fraværsperioden.
Reglerne harmoniseres, så dette videreføres i hele fraværsperioden. Det tilvejebringer
65 mio. kr. i 2012 og 215 mio. kr. i 2013.
🙁Afskaffelse af feriedagpenge til dimittender🙁
Nyuddannede medlemmer af en a-kasse har ret til feriedagpenge i op til 30 dage
uden forudgående optjening. Dimittender ligestilles med andre, der er nye på arbejdsmarkedet,
og som ikke har optjent ret til ferie hos en arbejdsgiver. For at harmonisere
reglerne for optjening af feriedagpenge afskaffes retten til feriedagpenge
for dimittender. Det medfører et provenu på 25 mio. kr. i 2011, 75 mio. kr. i 2012 og
100 mio. kr. i 2013.
🙁Feriedagpenge ved voksen- og efteruddannelse🙁
Deltagere i voksen- og efteruddannelse med Statens VoksenUddannelsesstøtte
(SVU) eller VEU-godtgørelse optjener ret til feriedagpenge, mens det ikke er tilfældet
for SU-modtagere. Reglerne harmoniseres, så optjeningen af feriedagpenge ved voksen-
og efteruddannelse afskaffes. Det tilvejebringer 5 mio. kr. i 2012 og 8 mio. kr. i
2013.
🙁Det statslige tilskud til frivillig indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af efterløn og fleksydelse🙁
Staten yder tilskud på 50 pct. af ATP-bidraget til personer på tilbagetrækningsordninger.
For førtidspensionister, efterløns- og fleksydelsesmodtagere er det frivilligt at
indbetale ATP-bidrag. Det statslige tilskud til indbetaling til ATP for efterløns- og
fleksydelsesmodtagere efter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet afvikles. Det tilvejebringer
et provenu på 90 mio. kr. årligt i 2012-2013.
🙁Ændret revalideringsydelse for personer under 30 år🙁
For at undgå, at det er økonomisk fordelagtigt at søge revalidering frem for at studere
på ordinære vilkår (SU), er parterne enige om, at revalidender under 30 år, der
overgår fra kontanthjælp eller SU, fremover får ret til en ydelse på kontanthjælpsniveau
i stedet for den nuværende revalideringsydelse. Den ændrede revalideringsydelse
for personer under 30 år medfører et provenu på 23 mio. kr. i 2011, 46 mio. kr. i
2012 og 70 mio. kr. i 2013.
🙁Ensretning af regler for tabt arbejdsfortjeneste🙁
Med henblik på i højere grad at ensrette vilkårene for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste
indføres et loft over kompensation til forældre, der i hjemmet forsørger et
barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse (servicelovens § 42). Loftet fastsættes,
så det svarer til orlovsydelsen ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig
sygdom (servicelovens § 118). Ordningen omfatter alle nye ansøgninger, der indgives
efter 1. januar 2011. Det skønnes at tilvejebringe 72 mio. kr. i 2011, 167 mio. kr. i
2012 og 201 mio. kr. i 2013, når der tages højde for tilbageførsel til satspuljen.
🙁Tilskud til høreapparater🙁
Det offentlige tilskud er i de senere år vokset hurtigere end priserne på høreapparater.
Derfor nedsættes tilskuddet til privat indkøbte høreapparater med 10 pct. Endvidere
fastfryses tilskuddet frem til 2013. Borgere, der er visiteret til et høreapparat, vil
uforandret have mulighed for at få et høreapparat udleveret gratis i offentligt regi.
Det tilvejebringer 45 mio. kr. i 2011, 53 mio. kr. i 2012 og 60 mio. kr. i 2013.
🙁Deltagerbetaling på almen voksen- og efteruddannelse🙁
Der er en meget lille betaling ved deltagelse i almen voksen- og efteruddannelse. Frafaldet
på en række af uddannelserne er stort, og en stor andel af kursisterne vælger
ikke at gå til eksamen. For at kvalificere efterspørgslen og øge gennemførelsesprocenten
hæves deltagerbetalingen på en række almene voksen- og efteruddannelseskurser.
Det skønnes at medføre et provenu på 85 mio. kr. årligt i 2011-2013. På kernefag
som fx dansk og matematik fastholdes en lav deltagerbetaling.
🙁Deltagerbetaling for personer med videregående uddannelser🙁
Der anvendes væsentlige ressourcer i efteruddannelsessystemet til personer, som i
forvejen har et højere uddannelsesniveau end kurset er udviklet til, fx hfenkeltfagskurser.
For at øge målretningen af midler til voksen- og efteruddannelse
mod de kortuddannede øges deltagerbetalingen for personer med videregående uddannelse
ved deltagelse i uddannelser på almen og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Det indebærer et provenu på 247 mio. kr. i 2011, 244 mio. kr. i 2012 og
241 mio. kr. i 2013.
🙁Satserne for VEU-godtgørelse🙁
De statslige udgifter til godtgørelse i forbindelse med voksen- og efteruddannelse er
steget med 0,8 mia. kr. siden 2007. Satserne for godtgørelse svarer til højeste dagpengesats
og udbetales ofte til virksomhederne som løntabsgodtgørelse. Dermed reduceres
virksomhedernes omkostninger ved at sende medarbejdere på efteruddannelse.
Satserne for godtgørelse reduceres med 20 pct. Det tilvejebringer 446 mio. kr. årligt i
2012-2013.
🙁Støtteperioden for Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU)🙁
Udgifterne til SVU er vokset med en tredjedel siden 2007. Samtidig er den gennemsnitlige
periode, hvor der modtages SVU, blevet længere. Det er vigtigt, at uddannelse
gennemføres hurtigt og er målrettet de kompetencer, der efterspørges af arbejdsgiverne.
Støtteperioden for SVU reduceres fra 80 til 40 uger på almen voksen- og efteruddannelse
og fra 52 til 40 uger på videregående voksen- og efteruddannelse. Det
tilvejebringer 82 mio. kr. i 2011 og 89 mio. kr. årligt i 2012 og 2013.
🙁Forenkling af tilskud til kost, logi og befordring🙁
Parterne er enige om at forenkle tilskudsordningerne til kost, logi og befordring på
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. De forskellige typer tilskud til kost og logi
afskaffes, og der ydes i stedet et tilskud til den enkelte kursist på ca. 450 kr. pr. dag.
Uddannelsesstederne skal i stedet udbyde kost og logi som indtægtsdækket virksom30
hed i konkurrence med andre udbydere, fx hoteller. Tilskuddet til befordring harmoniseres,
så det svarer til Skatterådets satser for 2010. Det indebærer et samlet provenu
på 77 mio. kr. årligt i 2011-2013.
P🙁ris- og lønregulering af AER-bidraget til VEU-godtgørelse🙁
På det erhvervsrettede område bidrager arbejdsgiverne til finansieringen af VEUgodtgørelsen
i form af AER-bidraget (Arbejdsgivernes Elevrefusion). AER-bidraget
er en fast sats på 530 kr. pr. fuldtidsansat, som ikke er reguleret siden 2001. Fremadrettet
pris- og lønreguleres AER-bidraget til VEU-godtgørelse på samme måde som
AER-bidraget til lønrefusion for elever på erhvervsuddannelserne. Det medfører et
provenu på 23 mio. kr. i 2011, 47 mio. kr. i 2012 og 70 mio. kr. i 2013.

tjah - der er meget mere som kan læses i forslaget jeg linker til længere oppe
tak for kaffe
1-2-3

Hej 123456
Jeg formåede ikke at læse hele smøren. Fik egentlig også så tilpas megen kvalme efter din opremsning af hvad planen gør ved dagpengemodtagerne, så jeg ikke kunne klare mere. Bevares, jeg er (endnu) så heldig at have arbejde. Men jeg evner så udmærket at sætte mig ind i tankerne og bekymringerne hos dem som er dårligere stillet. En evne som mange mangler nutildags.
Og må jeg så lige indskyde at Folketingsmedlemmerne lige har fået en lønforhøjelse på ca. 17.000 om måneden? Synes jeg lige skulle med, så vi ser hvem vi har med at gøre. Det svarer cirka til det beløb de hugger fra børnefamilierne på årsbasis. Okay, FM får det beløb hver måned. Man skulle jo nødig nå på niveua med pøbelen.
Lagermann

Hvad er problemet i at man fastfryser f.eks tilskud på høreapperater, når fremstillingen gør dem billigere og billigere? 😮
Hvad er problemet i at man øger brugerbetaling på fag med stort frafald f.eks filosofi, når man holder den lavere brugerbetaling på dansk og matematik? 😮
Hvad er problemet i at man vil sætte færre under 30 år på revalideringsydelse? 😮
Hvad er problemet i at arbejdsgiverne skal bidrage mere til finansieringen af VEUordningen? 😮
Hvad er problemet i at virksomhederne får mindre løntabsgodtgørelse? 😮

Har du læst dit eget indlæg? 😮

jeg så skrive.
Klaus

ja selvfølgelig har jeg læst hvad jeg skriver og indsakset. Meget har jeg jo udeladdt.
Når jeg tager høreapperaterne med er det for at illustrere nidkærheden. Men ellers skal jeg da gerne kommeneter dine øvrige 4 punkter ud af e 17-20 stykker jeg har listet op.
Hvad er problemet i at man øger brugerbetaling på fag med stort frafald f.eks filosofi, når man holder den lavere brugerbetaling på dansk og matematik?
Er ikke med i min oplistning
Hvad er problemet i at man vil sætte færre under 30 år på revalideringsydelse? Det er ikek det forslaget går på - forslaget går på at at nedsætte revaluideringsydelsen til SU-niveau. Det er din tolkning at færre vil søge revalidering - ikke at det gør det forkert!
Hvad er problemet i at arbejdsgiverne skal bidrage mere til finansieringen af VEUordningen? Svar.: Umiddelbart er der ikke noget problem i det - udover at mange arbejdsgivere starter med at efteruddanne deres medarbejdere, før de fyre dem i nedgangstider med svigtende ordretilgang = at arbejdsgiverne er så pressede at der skal fyres og at de før de fyrer tilbyder deres medarbejdere opkvalificering før de fyres!
Hvad er problemet i at virksomhederne får mindre løntabsgodtgørelse? svar = som ovenstående!
Men hvad siger du så fx. til forslaget om beregningsperiode på 12 kalendermåneder❓Reelt betyder dette at de svagest stillede arbejdere - dem med skiftende jobs, sæsonledighed osv skal have beregnet deres dagpenge så det resultere i en satsnedgang ?
Eller hvad med fordoblingen af optjeningsperioden for ret til sygedagpenge❓Lige den kan undre mig svært - ligeså den med manglende betaling for søgne-helligdags betalingen. Her taler vi trods alt alvorligt syge menensker der så skal rammes på et par hellig dage - hvor smmå sko har vi råd til at gå i ........ Dansk Folkeparti .... eller var det nu Claus Hjort ......
1-2-3

Dit eget indlæg! 😮
"Hvad er problemet i at man øger brugerbetaling på fag med stort frafald f.eks filosofi, når man holder den lavere brugerbetaling på dansk og matematik?
Er ikke med i min oplistning"
Hvad kalder du så nedenstående?

Deltagerbetaling på almen voksen- og efteruddannelse
Der er en meget lille betaling ved deltagelse i almen voksen- og efteruddannelse. Frafaldet
på en række af uddannelserne er stort, og en stor andel af kursisterne vælger
ikke at gå til eksamen. For at kvalificere efterspørgslen og øge gennemførelsesprocenten
hæves deltagerbetalingen på en række almene voksen- og efteruddannelseskurser.
Det skønnes at medføre et provenu på 85 mio. kr. årligt i 2011-2013. På kernefag
som fx dansk og matematik fastholdes en lav deltagerbetaling.

Derudover:
Vores unge ved godt, tro det eller lad være, at det giver mere i posen at være på revalidering under uddannelse, end på SU!
Derfor vil man harmonisere disse ydelser...
Det er en myte at arbejdsgivere spekulerer i uddannelse kontra fyringer!
Virksomheder der uddanner deres medarbejdere gør det ud fra en betragtning at det er en god forretning for virksomheden!
Du må endelig ikke tro at privategede firmaer smider penge ud for sjov... 😉
Disse "småbeløb" får ikke virksomhederne til at skifte mening, så jeg synes faktisk at det er en god ide!

Du må også gerne få et 5-te punkt!
Hvad er der galt i at man vil forhandle længere arbejdstid og flexibilitet i det offentlige? 😮
Jeg synes at have hørt noget lignende andre steder fra 😉

Det statslige tilskud til frivillig indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af efterløn og fleksydelse
Staten yder tilskud på 50 pct. af ATP-bidraget til personer på tilbagetrækningsordninger.
For førtidspensionister, efterløns- og fleksydelsesmodtagere er det frivilligt at
indbetale ATP-bidrag. Det statslige tilskud til indbetaling til ATP for efterløns- og
fleksydelsesmodtagere efter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet afvikles. Det tilvejebringer
et provenu på 90 mio. kr. årligt i 2012-2013.

Hvad er der galt i at vi sparer disse tilskud væk? 😮

Jeg så lige du skrev "Hej 123456"
Indlægget er altså ikke skrevet af mig men derimod ejn der kalder sig 1-2-3.

... det kan du jo få hvad som helst ud af - om det er filosofi, psykologi eller andet kontra matematik. Du ved det ikke og det gør de heller ikke. Tilbage står at man regner med at spare 85 mio kr. på området ........
Mht. om arbejdsgiverne sender deres ansatte på efteruddannelse i nedgangstider og evt. før de fyrer dem er ikke en myte i denne krise. Måske benytter de den ekstra ledige kapacitet til at indhente et uddannelsesmæssigt efterslæb for deres ansatte også, men fakta er at siden denne krise satte ind, så er antallet at ansatte på VEU godtgørelse eksploderet.........
Og mht. dit 5. punkt er der ikke så meget at indvende. De svageste rammes kva mine 17-20 punkter OG arbejdstiden tænkes sat op for andre.
min hustand derimod - vi har fået skattelettelser iår på 15-20.000 og vi ender op med ikke at have betalt så meget som en bøjet 5-ører for denne "genopretning" og det pisser mig sgu ærlig talt af ......... det der "vi" klinger godt nok hult i mine ører
1-2-3

Det må du undskylde. Jeg troede bare du var blevet magelig, og derfor kun brugte dine initialer 😃😃😃
Mvh Lagermann, som lover at kigge ordentligt efter i fremtiden🙂

Horeapperaterne er vel som medicin og medicinsk udstyr pumpet op i pris fordi at dem der skal sælge det har snablen langt nede i de offentlige kasser.
Allerede for et år siden var det fremme at der blev givet for mange tilskud til høreapperater.
Behovet bliver endnu større idet vi har en ung generation der ikke tænker over konsekvenserne når de skruer helt op for deres hørebøffer så man kan høre dem i den anden ende af en bus, derfor vil man også søge at få begrænset volumen hos fabrikanterne.

Jeg synes at det er en god ide at man sikrer alle muligheden for at forbedre sig på fag som dansk og matematik...
Vil man udbyde fag som ikke ligger indenfor det basale, så er det også fint!
Det skal bare koste ekstra, da vores små resourser ikke skal bruges til finere madlavning eller hvad man ellers kan finde på og folk alligevel ikke gider at fuldføre!

Hvis det pisser dig så meget af, så køb en ekstra bil og stil den til rådighed for den lokale ældreforening!
Så har du bedraget voldsomt og samtidig gjort en rigtig god gerning!
Vi kan jo ikke have at du går sur i seng...

Hvis man ikke støtte fag uden for det basale. Så skal hele ordningen med at støtte kunstnere og så videre lige så revudres og skæres i.
For fag uden for det basale er også med til at videreudvikle samfundet. Ligesom forskning der ikke har en Her og nu praktisk anvendeligehd og så udvikler på sigt. Gad vide om graham så havde opfundet hvad han gjore hvis det kun er behovsudvikling?
Det tror jeg ikke.

sæt dog skatten op for alle der tjener mere end 350.000 om året med 10 % i et år og 5 % op til resten i et år og afskaf feriepenge til de fleste dyre stat og kommunelønrammer

og så en ekstra pulje til julehjælp til de fattige !