1tilføjet af

Sådan danner man en regering (læs)

1. Dronningerunden
Hvis en statsminister efter et valg konstaterer, at han har et flertal af Folketinget imod sig, så går han til dronningen og begærer sin afsked.
Herefter er der regentrunde - bedre kendt som dronningerunde - hvor partierne møder op efter størrelse og fortæller, hvem de anbefaler som statsminister.
Når dronningen har hørt alle partier, udpeger hun enten en forhandlingsleder eller en kongelig undersøger.
- En forhandlingsleder får mandat til at danne en regering med sig selv som statsminister. En kongelig undersøger har kun mandat til at undersøge, hvilke muligheder, der er for at danne en regering. Det er kun noget, man griber til, når et valgresultat er meget uklart.
Helle Thorning-Schmidt er altså ikke en kongelig undersøger, men en forhandlingsleder.
2. Forhandlinger om regeringsgrundlaget
Et regeringsgrundlag er en aftale mellem regeringspartierne om, hvilken politik regeringen skal føre. Det her er den mest komplicerede del.
For at danne et regeringsgrundlag, indkalder forhandlingslederen til møder med de forskellige partier for at finde ud af, hvilke partier hun kan blive enig med, og hvad de kan blive enige om.
Det er det, som Helle Thorning-Schmidt og hendes rådgivere gør lige nu.
- De sidder og funderer over, hvordan det her regeringsgrundlag skal udformes, hvad er der chance for, at partierne kan blive enige om, uden at de opgiver egne mærkesager. Der bliver ikke forhandlet om ministerhoveder endnu.
Når det er lykkes partierne at blive enige om en politik - mere eller mindre detaljeret - så skriver de det ned på papir. Men det er ikke et krav.
3. Minister-puslespillet
Når regeringsgrundlaget er skrevet, skal den kommende statsminister udpege sine ministre. I den proces skal lederen især tage hensyn til tre ting:
- En kommende statsminister vil kigge på sit eget parti og spørge: Er der nogen, der har støttet mig i særlig grad eller nogen, som har siddet i mange år og håbet på at blive ministre?
- Der er tradition for at tage regionale hensyn, det vil sige, du kan ikke have en regering kun med bornholmere eller nordjyder - du må have en spredning over landet, ellers møder du kritik.
- Og så skal der være en kønsbalance. I vore dage er det vigtigt, at der er en ret stor repræsentation af kvinder, og hvis de er unge og kønne, så gør det heller ikke noget.
4. Dronningen udnævner regeringen
Når ministerholdet er sat, går forhandlingslederen til dronningen for at meddele, at opgaven er afsluttet, og regeringen er forhandlet på plads.
Dronningen skal herefter godkende regeringen, og det er en ren formalitet. Medmindre:
- Hvis den tiltrædende statsminister vil udnævne en berygtet straffefange, så kan det godt være, at dronningen kunne finde på at spørge, om det nu er en god idé.
Når dronningen har udnævnt regeringen, så kender vi billedet: Statsministeren viser sine ministre frem på Amalienborg Slotsplads.
- Men jeg tror godt, det kan vare lidt længere denne gang, fordi det er en kompliceret parlamentarisk situation, siger Tim Knudsen.
HVOR LANG TID TAGER DET AT DANNE EN REGERING?
- I Danmark tager det som regel ret kort tid at danne en regering sammenlignet med andre lande - for eksempel Belgien, hvor de ikke har fået en regering efter et år. I nogle tilfælde har det varet nogle uger, men det normale er, at det er klaret på en uges tid.
Grundloven bestemmer dog, at det nyvalgte Folketing skal mødes 12 søgnedage (hverdage minus søndag) efter valgets afholdelse. Det er på næste torsdag den 29. september.
Thorning er ikke tvunget til at blive færdig med regeringsdannelsen inden da. Men hun skal være færdig til den 4. oktober, hvor Folketinget åbner, og hun skal holde sin trontale.
tilføjet af

Sådan danner man en regering (læs)

Både Chistiansborg og Amalienborg er begge to et par meget dårlige dilletantforestillinger, som begge burde pilles af det stasstøttede program, nu. 😖
http://www.politikerlede.com/kongehuset.htm
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.