Tanker omkring aldersforskel.

Mit problem er, at jeg kender en mand som er rigtig sød og dejlig. Ved at han er meget interesseret i mig - men....
Han er 52, og jeg er kun 36.....
Har ikke før prøvet et forhold med så stor aldersforskel, så aner ikke om det ville gå.
Vi er begge udover det med at skulle skabe familie, så det bliver ikke et problem.
Er bare meget i tvivl om hvorvidt jeg skal gøre noget ved vores gensidige interesse.
Kender andre med stor aldersforskel hvor det fungerer meget fint.
Men er der nogen herinde der har erfaringer med dette ?
Hvad har i evt. gjort jer af tanker ifm. at starte noget op ?

Og vil han? Er han fx parat til at have en teenager i huset som 70-årig?
Børnespørgsmålet er da i hvert fald en vigtig faktor at få afklaret!
Har I noget tilfælles eller er forholdet kun seksuelt betinget?
Du kan nok bedre selv besvare disse spørgsmål - du vil vel ikke satse på et forhold som fremmede mennesker i et debatforum har sagt god for?

Jeg missede totalt den ene linje du havde skrevet om at du IKKE vill have børn, så glem bare mit svar ;-)

Okay, der er 16 års forskel. 13 år mellem mine forældre der har holdt sølvbryllup og de er jo ikke de eneste🙂Den største ulempe er jo nok at du nok skal sørge for at han bliver luftet og får vitaminer nok etc., så han kan holde længere end gennemsnittet for, statistisk set bliver du 'enke´ i en tidlig alder. Men der er jo nogle kilometer tilbage i ham endnu - han står jo ikke med den ene fod i graven.

... svært med den kærlighed og især, når der er en aldersforskel. Jeg er selv 55 og mægtig glad for en på 23. Men hun er ikke ude på noget - vi har det bare så sjovt sammen og kan dele alt med hinanden. Der er ikke noget sexuelt i det overhovedet - men jeg føler med mig selv, at jeg bliver mere og mere glad for hende ... forelsket? Jeg kæmper imod, for det er jo totalt uholdbart ... og jeg ville være ked af at det bekendtskab skulle ophøre, fordi jeg bliver for glad for hende. Jeg ville ødelægge alt for meget, hvis jeg ikke holdt hovedet koldt. Så mit råd er : pas meget på, hvad du "roder" dig ud i. Det kan nemt føre til knuste hjerter og bristede drømme. Men igen : jeg ved, hvor fandens svært det er!!!
Ønsker dig alt muligt godt - og pøj pøj. *ss*

Hans børn er voksne og for længst flyttet hjemmefra. Mit barn er nu stort nok til at ville være flyttet hjemmefra når han er 70.
Jeg har ingen ønsker om at få flere børn.
Mine tanker går nok mere på, at man vel vil opleve at ens partner får aldersrelaterde sygdomme, og hvordan tackler jeg så det....
Vi har slet ikke haft sex, ikke engang kysset, men talt en del sammen. Vil ikke gå videre med dette førend jeg er mere sikker i min sag.
Så søger faktisk bare historier/erfaringer fra andre, der kunne belyse det fra en anden vinkel for mig ;o)

Jeg kom sammen med en pige på 22 da jeg var 57, det var da dejligt, men på en eller anden måde fungerede det ikke og på en anden måde fungerede det, nu er hun kommet tilbage og vil ha mig, jeg er nu 61 og hun er 26, det er svært, men hvis ellers der er gensidig kærlighed til stede kan det sagtens fungere.
Ham med dukkerne
http://www.dukkehuset.eu

I den bedste alder, og han er for nedadgående, Han vil være en udemærket morfar/farfar
Med sammen med dig, nej du han er for gammel.
I sengen vil han meget hurtigt falme, han vil slet ikke kunne leve op til dig med den alder du der har.
Tænk nogle år frem, og du vil kun ha' en gammel mand at opvarte, og du må så ty til byen for at blive tilfredsstillet både hvad angår sex, men også anden form for oplevelser.
Lad det blive ved en god snak.
I kan da' godt bolle, gå ud og spise, rejser osv. men lad være med at flytte sammen, det ville være dumt.

hvordan vil han have det med at skulle igennem småbørn igen ?

...........men er du ikke lidt for gammel til det ?

Er 11 år.

hvis I har det godt sammen og han kan opfylde dit behov er det ligegyldigt.
Heller ikke hvis dit barn var 2 år..det ville være afhænig af hans tilgang.
Man kan tænke... heller få gode år sammen...dvs indtil han måske ikke længere kan opfylde dine behov. End at finde en på din egen alder og få 20 dårlige år... så hvad med at nyde nuet :-)

ingenting ... og jo - er for gammel til kærlighed med en, der kunne være min datter ... smiler

stilet til dukkedrengen, som jeg ikke mener har samme erkendelse som dig i og med at han allerede har været involveret med en pur-ung kvinde.
Jeg har selv prøvet at en ældre mand var glad for mig men han holdt også den anstændige afstand, så det hverken blev pinligt for ham eller jeg.
Man kan godt holde af folk på trods af aldre men at involvere sig på seksuelt plan er lidt for perverst i forhold til mine grænser :-)
venlig hilsen
anonym

Hej til jer som har tanker omkring aldersforskellen mand og kvinde imellem.
Jeg er selv fra 1964 og min kone (vi blev gift 17. juni 2006) hun er fra 1980 og vi har ingen problemer til daglig, de eneste der var betænkelige ved forholdet var hendes forældre, men da hun ikke skulle spørge nogen om lov så gjorde vi som vi havde lyst til, i dag har vi alletiders lille knægt på 2 år og et forhold på godt og ondt, vi har vist ikke flere problemer end andre, så til jer der er i vildrede, go for it.

Nu er du jo en "voksen" kvinde i hvertfald i forhold til afsenderen af dette indlæg. Men tager man alderen ud og emnet ind. har du her min erfaring. Jeg mødte mit livs kærlighed i en forholdsvis ung alder. Det var kærlighed ved første blik men var ikke klar over hvad jeg nolge uger senere skulle finde ud af. 20 års aldersforskel. Det var en stor mundfuld og jeg var klar til sætte halen mellem benene og stikke af. Men, sød det var han jo. Og skal jeg være ærlig, ja, så var han i mine tanker konstant. Noget ved ham gjorde at aldersforskellen endelig ikke fik en betydning, kun den alder jeg vidste han havde. Så jeg tog en beslutning, gik til ham, fortalte ham hvad jeg følte og hvordan jeg havde med det. Vi fik snakket det rigtig godt igennem. Og blev par. Flyttede to år efter sammen. Det fungerede rigtig godt. tre år efter blev jeg gravid (ikke planlagt) men vi blev begge meget glade og valgte naturligvis at stifte familie. Vi var sammen i over 6 år. Gik ikke fra hinnanden pga aldersforkellen, men jeg forandrede mig som MOR og syntes ikke længere vi kunne finde hinnanden som par! Han har lært mig meget, livet som værdi. Og jeg føler i dag at han gav mig noget som ingen adre har kunne (alt i almedelighed) Jeg fortyder intet fra dengang og er glad for at jeg valgte med hjertet! Held og lykke til.