- Sådan levede de første kristne.

.Omkring år 49 e.v.t. fandt et vigtigt møde sted i Jerusalem. Blandt de tilstedeværende var „de som ansås for at være søjler“ i den kristne menighed i det første århundrede — Johannes, Peter og Jesu halvbror Jakob. Af de andre tilstedeværende nævnes Paulus og hans medarbejder Barnabas også ved navn. På dagsordenen for dette møde var opdelingen af det omfattende forkynderdistrikt. Paulus forklarede: „[De] gav mig og Barnabas højre hånd som tegn på fællesskab, for at vi skulle gå til nationerne, men de til de omskårne.“ — Galaterne 2:1, 9.
Hvad var det man blev enige om ved dette møde? Blev forkynderdistriktet opdelt i jøder og proselytter på den ene side og hedninger på den anden? Eller var der snarere tale om en rent geografisk inddeling af distriktet? For at få et fornuftigt svar på disse spørgsmål er det nødvendigt at kende nogle historiske oplysninger om diasporaen, et udtryk der bruges om jødisk bosættelse uden for Palæstina.
Hvor mange jøder levede i diasporaen i det første århundrede? Mange forskere lader til at være enige i det der siges i Atlas of the Jewish World: „Det er vanskeligt at nå frem til det helt nøjagtige antal, men et fornuftigt skøn er at der kort tid før år 70 var omkring to en halv million jøder i Judæa og langt over fire millioner i andre af romerrigets lande. . . . Jøderne udgjorde sandsynligvis noget i retning af en tiendedel af romerrigets befolkning, og de steder hvor koncentrationen af jøder var højest, i byerne i de østlige provinser, har jøderne muligvis udgjort en fjerdedel eller mere af indbyggerne.“
De største jødiske samfund fandtes mod øst i Syrien, Lilleasien, Babylon og Ægypten. Desuden var der nogle mindre, jødiske samfund i Europa. Nogle velkendte jødekristne kom fra diasporaen. Barnabas var for eksempel fra Cypern, Priskilla og Akvila havde boet i Pontus og senere i Rom, Apollos var fra Alexandria, og Paulus kom fra Tarsus. — Apostelgerninger 4:36; 18:2, 24; 22:3.
De jødiske samfund i diasporaen havde flere forbindelser med hjemlandet. For eksempel betalte man en årlig skat til templet i Jerusalem for på den måde at have andel i tilbedelsen og livet omkring templet. I den forbindelse siger forskeren John Barclay: „Der er en del vidnesbyrd om at der blandt de jødiske samfund i diasporaen blev foretaget en minutiøs indsamling af disse penge, sammen med andre bidrag fra de rige.“
Endnu en forbindelse til hjemlandet var de titusinder af pilgrimme som hvert år tog til Jerusalem for at fejre højtiderne. Det fremgår af beretningen i Apostelgerninger 2:9-11 angående pinsedagen i år 33. De jødiske pilgrimme som var til stede ved denne lejlighed, kom fra Parthien, Medien, Elam, Mesopotamien, Kappadokien, Pontus, Asien, Frygien, Pamfylien, Ægypten, Libyen, Rom, Kreta og Arabien.
De jødiske ledere ved templet i Jerusalem kommunikerede med de jødiske samfund i diasporaen ved hjælp af breve. Man ved at lovlæreren Gamaliel, som er nævnt i Apostelgerninger 5:34, sendte breve til Babylon og andre lande. Da apostelen Paulus omkring år 59 ankom som fange til Rom, sagde „de mænd der var de førende blandt jøderne. . . . ’Vi har ikke modtaget breve fra Judæa om dig, og heller ingen af brødrene som er kommet hertil, har meddelt eller sagt noget ondt om dig.’“ Det viser at der jævnlig blev sendt breve og budskaber fra hjemlandet til Rom. — Apostelgerninger 28:17, 21.
Jøderne i diasporaen brugte den græske Septuaginta-oversættelse af De Hebraiske Skrifter. Et opslagsværk siger: „Det er rimeligt at slutte at LXX [Septuaginta] blev læst og accepteret som den jødiske bibel eller ’de hellige skrifter’ overalt i diasporaen.“ De første kristne brugte også i vid udstrækning denne oversættelse i deres undervisningsarbejde.
Alt dette var medlemmerne af de kristnes styrende råd i Jerusalem godt bekendt med. Den gode nyhed var allerede nået ud til jøderne i diasporaen i Syrien og endnu længere væk, blandt andet til Damaskus og Antiochia. (Apostelgerninger 9:19, 20; 11:19; 15:23, 41; Galaterbrevet 1:21) De forsamlede ved mødet i år 49 var tydeligvis i færd med at lægge planer for det arbejde der lå forude.
Du kan læse skriftstederne i Bibelen her - http://watchtower.org/bible/

med mine Noas ark tanker, menes nogle mangler fast trosfællesskab, tjenesterne må gerne være forskellige, men gerne samme fundamentale tro.
andrer igen som jer fra Jehovas vidner, er bundet af det forkerte dueslag, som i virkeligheden er høgereden, men forståeligt, for de andrer, er ikke pakket ind i, firkantede kasser, så hvor viser de fællesskabet ?. jeg opfatter med andre ord jeres tro været bundet af, at I er fustreret over at de kasser ikke er sådan lige til, at flytte over i, Smid bladene på en og samme dag, jer der så tør flyve ud og dan en ny bladfri menighed, så finder I nok også lokaler, som jeres fælles dueslag, måske jeg og andre kikker forbi i denne nystartede kirke en dag, begynd med bøn og lovsang, så skal i bare se, at den første menighed sørmne er kommet tilbage, teorien har I jo så bøn og lovsang ,( Anden skal nok åbenbare jer sandheden) når viljen er der, og I beder til Jesus, minus blade så er, en ny kirke født...Held og Lykke ...

I Faderens Sønnens og Helliåndens Navn. MVH.

Menneskeskabte religioner er der nok af.

falske profeter er der nok, af, og selvhellige køer, ja man tør jo snart ikke nævne dem ved navne. Dog der er kun en man aldrig, kan slippe godt fra at, bespotte og det er "Helligånden". vi vil alle gerne frelse de fortabte får,undskyld, at jeg ser Vagttårnslæren, som selv forherligene, og som vranglære, og istedet for, at banke på jeres dør, for at fortælle jer, at det er forkert det I tror, fortæller jeg jer det, lige som I gør, den anden vej rundt ....

Du får det hele til at lyde lidt for let. Det er da muligt at der foregik en livlig brevveksling mellem de forskellige jødiske befolkningsgrupper, men det har altså ikke været med samme fart som nutidens postvæsen. Det betyder bl.a at små isolerede menigheder som kun havde fået forkyndt budskabet om Jesus mundtligt, og måske kun var istand til at betragte og forstå det "som set med Jødiske øjne", hurtigt kunne være tilbøjelig til at udvikle en trosretning der ville være forskellig fra andre af de første menigheder. I virkeligheden tror jeg at de kunne være isolerede i årevis før de hørte noget nyt fra Jerusalem.
I øvrigt mener jeg at mødet i Jerusalem havde til formål at afklare de problemer som visse personer fra Jerusalem, havde påført menigheden i antiokia (spørgsmålet om omskærelse).
Ang. organiseringen af forkyndelsen. - Jammen,- Paulus var jo allerede begyndt,- han foretog sine missions-rejser fra Antiokia helt og aldeles ufhængig af apostlene i Jerusalem.
Det jeg tror at ftg gerne vil,- er at få biblens beretning til at stemme overens med den måde hvorpå Vagttårnsselskabet er organiseret idag.
mvh JensP.

- så gå ud og bank på folks døre og forkynd den nyhed om Guds rige, og lær folk at holde alt det som Jesus har befalet dig, sådan som der står i Mattæus 28:19-20:
"Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende."
Så vil du opdage hvor godt det er at have noget bibelsk læsestof.
For som vi siger, herovre i Jylland: "Det er et så ringe endda."