SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Fri debat: Politik & Samfund
7tilføjet af Anonym
Sådan redder vi miljøet
Disse tiltag bør efter min mening indføres for at redde miljøet:
1. Fradrag til cyklister og folk der bruger den offentlige transport
2. Roadpricing indføres
3. Grønne afgifter hæves
4. El-afgiften differentieres
tilføjet af Også anonym
Hvordan kan
du dog være så naiv at det grænser til dumhed.
Se dog omkring på kloden hvordan der svines overalt, især i under udviklede lande og dem som er på vej frem.
Tror du virkeligt at det har nogen som helst betydning på noget at komme med sådan nogle forslag.
Ved du ikke at langt den største synder er naturen selv.
Dyr prutter og vulkaner udspyr gasser, selv havende udleder ting og sager.
Nej nej vi kan klare alle problemer her i lille Danmark. Vor herre til hest.
tilføjet af elsker-vejen
Gode tanker
men desværre svære i praksis. Her er mine kommentarer, som du bad om i en anden tråd.
1) Hvordan i alverden vil du kontrollere, om folk virkeligt cykler, eller om de bare siger de cykler?
2) Roadpricing lyder meget smart, men kræver en masse administration. Jeg synes ikke de knappe økonomiske ressourcer skal bruges på administration - så tror jeg langt mere på en ide om bilafgifter med mere miljøhensyn i - eksempelvis højere ejerafgift i stedet for registreringsafgift (ejerafgiften skal forhøjes til ca 2½ gange det nuværende beløb for at kunne erstatte registreringsafgiften).
På den måde bliver økonomiske biler mere attraktive uden al den administration der følger med roadpricing (man kunne også forestille sig, at ejerafgiften kom til at afhænge af, hvor mange kilometer man kører i bilen, så kilometerudgiften øges) - dette giver dog mere administration, men næppe så meget som roadpricing.
Forøvrigt vil en omlægning af registrringsafgiften til højere ejerafgift også være en fordel for bilejerne, fordi de så ikke er nødt til at låne så mange penge for at købe deres bil - derved spares dyre renter (og betalingsbalancen får det bedre, fordi folk låner færre penge, jævnfør den hedengangne "kartoffelkur" som forbedrede betalingsbalancen ved at gøre det dyrere at låne).
3) Det er helt fint med mig at hæve de grønne afgifter - så skal man blot anvende provenuet til at hæve personfradraget, så lavindkomstgruppernes økonomi bliver bedre i stedet for dårligere (lavindkomstgrupperne forurener nemlig mindre end gennemsnittet). Om jeg er tilhænger af højere grønne afgifter afhænger således af, hvordan merprovenuet anvendes.
4) Man kan godt differentiere elafgiften - elrådet er kommet med et konkret forslag, hvor lavt forbrug blev beskattet lempeligt, medens højt forbrug blev beskattet hårdt. Tankegangen er til at forstå, men jeg foretrækker igen en løsning, hvor el koster det el nu engang koster (evt. med en højere afgift). Igen er det efter min mening langt lettere at kompensere lavindkomstgrupperne med et højere personfradrag, men det er naturligvis en smagssag.
tilføjet af Anonym
Elsker-vejen - vil du skrive en samlet artikel...
om miljøbeskatningen på et tidspunkt elsker-vejen?
tilføjet af Phusker
Det kunne laves meget om
Det vil være nemmere og billigere at gøre den offentlige trafik billigere, eller måske endda gøre busser gratis.
Busserne kunne så eventuelt være drevet brint, da brint drift af privatbiler stadig ligger et langt stykke ud i fremtiden. Vi mangler endvidere stadig steder og metoder til at fremstille brinten miljåforsvarligt.
Punkt 2. Beklager men jeg tror det vil blive så hammerdyrt at det hele bliver ædt op i administrations omkostninger. Visse personer eller snarere partier er jo også lidt betænkelige ved at indføre en chip i bilen som kan bestemme hvor og hvor langt bilen har kørt, så jeg tror ikke helt på ideen. Indførsel af bompenge ved motorveje og lignende vil ligeledes blive dyrt.
Punkt 3. Jeg synes nu de er høje nok som de er, uden at det kan ses på miljøet.
Hvem skal forresten bestemme hvad der skal hæves i afgift og hvad der ikke skal?
Hvad bliver de afgiftskroner der kommer ind nu egentlig brugt til? Efter hvad jeg kan se ikke til noget der gavner miljøet.
Punkt 4. Differentiering? Altså nu bor jeg et sted hvor der er tre tariffer jeg skal betale alt efter på hvilken tid af døgnet jeg bruger strøm, men du mener måske at jo større forbrug jo højere pris?
En tilsyneladende god ide, men resultatet batter ikke ret meget hvis det kun skal gælde de private husstande, for den store besparelse ligger hvis virksomhederne kommer med.
Hvem kender ikke til den med at kollegaen lader arkitektlampen over bordet være tændt mens vedkommende er til middag eller møde?
Eller de tilfælde hvor al lys tændes og slukkes ved en kontakt, så man risikerer at der er lys og lignende tændt ved et arbejdsbord, hvor personen er på ferie eller bare ikke mødt?
For slet ikke at tale om de tusindevis af faxer, servere, modemer og jeg ved ikek hvad, som er tændt 24 timer i døgnet, ganske vist med et lille enkeltforbrug, men mange bække små og så videre.
Man kunne også spørge sig selv om der er ret meget mere vi kan gøre ved forureningen i Danmark. De nye lande som Kina og andre kommende I lande kunne globalt udrette mere for de samme penge i forhold til Danmark.
tilføjet af Trine213
Danmark for længst overhalet
Jeg holder mine heste på væsentlig flere mia kroner til udvikling og dansk udvikling i særdeleshed. Og det kunne snildt være udvikling af ressourcer der allerede findes i naturen, bølger, sol, dyr mv. der kan bruges til energi og alternativer til olie, kemikalier, plast, affald og listen er lang... Jeg synes Fogh fortalts stolpe op og stolpe ned om miljø og udvikling, men det er for sjældent eller for lidt man hører eller læser om resultater. Det er jo næsten som om, der ikke sker en skid. Vi kunne have været konger på områderne i stedet er vi for længst overhalet.
tilføjet af Phusker
Ikke helt korrekt
Danmark er f.eks verdens største vindmølle fabrikant. Jeg synes at have hørt at Danmark står for 70% af vindmøller i verden, så lidt gør vi da.
Fogh kunne godt have gjort mere ved alternative brændstoffer, men folketinget har valgt at springe første generation af methanol fremstilling over, men hægter sig på anden og de videre generationer.
Et af problemerne er at Danmark er svært at lave et fælles opsamlingssted for de materialer som f.eks methanol kan fremstilles af, og at transporten til og fra de steder, sluger størstedelen af CO2 besparelsen.
tilføjet af Trine213
Ikke korrekt???
Hvad er ikke korrekt i det jeg skriver? Jeg ved selvfølgelig godt at Danmark har en høj eksport af vindmøller f.eks. til USA. Men det har da ikke noget med den nyudvikling, som jeg efterlyser?!?! Vindmøllerne fra Vestas er da efterhånden en gammel opfindelse, og det bliver da en sovepille hvis vi kun læner os op ad denne opfindelse. Der er mange andre områder, som skitseret i mit indlæg, at tage fat på - også indenfor det vedvarende energiområde.