1tilføjet af

Søger: Ludomaner

I min egenskab af skribent ved Chili Magazine søger jeg 4 pokerspillere, der har lidt større eller mindre pengetab ved pokerspil, men stadig fortsatte/er fortsat med at spille – dvs. ludomani på et eller andet plan. Beløbene behøver ikke være halve eller hele millioner, men der skal heller ikke være tale om håndører. Alle penge behøver ikke være tabt på poker, men spilleren skal have været i kontakt med spillet. Spillerne skal helst være under 25, og max 27 år.
Før folk – forståeligt nok – farer i flint og begynder at kritisere mig for kun at vise pokersportens bagside, og ikke den store gyldne forside, så lad mig slå følgende fast:
 Der vil ikke være tale om nogen art følelsesporno som bl.a. er set enkelte gang på tv i den seneste tid.
 Poker vil ikke blive fremstillet som ren hasard.
 Jeg er selv –vindende- pokerspiller og har ingen moralske skrubler over det.
Artiklen vil være meget anderledes end det man i den seneste tid har kunne læse og høre i diverse danske medier. Ideén er at artiklen skal foregå som en gruppesamtale/interview. Sideløbende med dette interview de 4 tabende spillere/ludomaner og undertegnede spille en Sit’n’go-poker-turnering med en (beskeden) pengepræmie sponsoreret af Chili Magazine. Det kan måske virke aparte og politisk ukorrekt at spille om penge med ludomaner, men det er Chilis stil at provokere og komme med alternative vinkler. Der vil dog på ingen måde blive gjort grin med den –alvorlige- sygdom ludomani er.
Hvis du er interesseret (eller måske kender én der er), eller bare gerne vil høre mere så skriv en mail til Chili_pedersen@hotmail.com med navn, alder, bopæl og en –kort- beskrivelse af dine tab og hvilke spil de er tabt på.
Denne tråd må gerne bruges til diskussion, men håber den bliver fri for mudderkastning og deslige.
Dette indlæg er også postet på Casino.dk, Pokernet.dk, Poker.dk.
Mvh,
Helge Pedersen
Chili Magazine
tilføjet af

ja,ok

skriv til mig,ok
vh AAge
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.