tabet

skal prøve at forklare mig kort. havde en kæreste som jeg havde været sammen med i 1½ år. hun betød meget for mig. hun er den eneste jeg rigtig har kunnet stole på og jeg har kunnet snakke om ALT med. hun er en meget unik person for mig. alt var godt lige indtil en dag hvor hun slog op for efterfølgende at være sammen med en af hendes venner. tabet af hende er tungt, men det som er endnu tungere er den måde det er sket på og så den person jeg har mistet. jeg har stolet på hende og kunne snakke om alt med hende. det er 4 ½ måned siden nu og nogle dage går jeg stor tudende i seng fordi jeg bare savner den kærlighed og tryghed. nogle dage kan gå godt, mens andre hvor jeg bare er totalt langt nede i gulvkælderen og kan mærke hvor ondt det gør indeni mig selv og med tårerne rende ned af kinderne. jeg er da blevet så klog at jeg ved at fysisk smerte er ingenting sammenlignet med psygisk smerte virkelig gør ondt. alt det her har gjort at jeg nærmest lukker mig inde og forsøger at glemme hende. jeg er blevet bange for at lade andre lære mig og kende og komme til at forstå mig. der er kun 1 person der kender mig som den jeg er og det er hende. snakker ikke med hende i dag da det gør for ondt. hvordan kommer jeg videre? hvad kan jeg gøre for at glemme hende? hvordan kan jeg lukke de store sår jeg har? det hele gør så ondt at tabe en person som man ved er et helt specielt menneske.

/jelu

men som en klog en gang sagse ;"tiden læger alle sorg", så du må sørge den tid det tager og siden vil du kunne lukke op for andre mennesker igen, gå ud og bland dig i verden og prøv at se mennesker, istedet for at gemme dig under en dyne...

Ja, tiden læger alle sår.....
Og også dit, min ven,, men det tager tid, og det er du nød til at give det..
der kommer en dag, hvor tårerne vil holde op, hvor du igen tør at stole på en helt speciel person of hvor du kan komme videre..
Indtil den dag kommer, så tag den tid det tager, vi lære alle af kærestesorger, og det er lige svært for alle,,, men du skal nok komme over det..
held og lykke
knus rie

Ved det er svært for dig nu! Har selv næsten lige været noget a la det samme igennem. Det gør ondt, og man føler sig ensom. Brug dine venner, fortæl dem hvordan du har det! De er guld værd i sådan en situation! Du skal nok komme på benene igen, men det tager tid. Ved hvor hårdt det er, man føler ens verden braser sammen, og kan ikke se vejen ud af det! Giv det tid, du skal nok komme igennem!
Knus Katz

tiden læger alle sorg. Jeg ahr prøvet det samme, men bare rolig, tiden læger alle sår. Jeg er på omkring den 8 måned tror jeg, og det er vel omkring 2 måneder siden at jeg stoppedemed at stortude i sengen🙁hårdt er det, og jeg skal dælme da fortælle at de har lært mig EN MASSE

alle siger at det nok skal gå over med tiden. jeg synes bare ikke jeg kan holde tiden ud. tiden er absolut ikke min bedste ven. jeg vil bare gerne over alt det her og være glad igen. at kunne give mit hjerte til en anden, en man kan stole på og komme tæt ind på livet af.
/jelu