Taget for givet?
Den her i Vesten dominerende medmenneskelige etik foreskriver hensyn og tolerance.
Ideelt forudsættes alle mennesker lige.
Andres egoistiske interesser forudsættes at have nøjagtigt samme vægt som dine egne.
Idealet forudsætter, at alle mennesker følger idealet.
Disse forudsætninger forbinder idealet med fornuften.
Er det realistisk at tage denne konstruktion for givet?
http://www.social.dk/netpublikationer/2002/p1mob071002/4_3.htm
"At børn skal på kursus i omsorg kan virke lidt akavet, fordi empati og omsorg som udgangspunkt er naturlige menneskelige forudsætninger, som alle børn har med sig."???
"Og en af grundene til, at det trods alt ikke er så naturligt, som det bør være at tage hensyn til andre end sig selv, er den individualisering, der er en del af vores videnssamfund, og som også sætter ekstra fokus på ønskebørnene."
Formodentlig vil de fleste være enige i, at empati og omsorg er almindelige egenskaber i alle kulturer.
Men indlæringen tillægges ikke samme vægt i alle miljøer.
Empati og omsorg kan desuden afgrænses i opdragelsen, så egenskaberne kun opfattes som positive, når de anvendes overfor en del af menneskeheden.
Egenskaberne kan afgrænses og nedprioriteres i forhold til mindre venlige egenskaber, hvis situationen taler for en sådan ændring.
Vurderingen af det ønskelige heri vil variere i forskellige kulturer.
Der er således ringe grund til at formode empati og omsorg som de dominerende menneskelige forudsætninger, der vil styre andre menneskers valg af handlinger.
Andre menneskelige forudsætninger og en opdragelse, der vægter andre egenskaber højere, kan udmærket være bestemmende.
Det er derfor ubegrundet at give empati og omsorg samme status som "uskyld" i retssalen.
"Enhver må betragtes som uskyldig, til det modsatte er bevist".
Hvis verden blev vendt på hovedet, så de svage og fattige blev de rige og stærke og omvendt, ville empati og omsorg dominere verden?
Det virker vel ikke som en sandsynlig og troværdig antagelse?
For begge parters vedkommende synes egoisme at være den dominerende menneskelige forudsætning.
De fattige ønsker del i de riges goder, medens de rige vil beholde den fordelagtige position.
"Enhver er egoist, til det modsatte er bevist"?
Den fattige må give afkald på at få del i den riges goder, før hun kan tillægges empati og omsorg som dominerende egenskaber?
Ideelt forudsættes alle mennesker lige.
Andres egoistiske interesser forudsættes at have nøjagtigt samme vægt som dine egne.
Idealet forudsætter, at alle mennesker følger idealet.
Disse forudsætninger forbinder idealet med fornuften.
Er det realistisk at tage denne konstruktion for givet?
http://www.social.dk/netpublikationer/2002/p1mob071002/4_3.htm
"At børn skal på kursus i omsorg kan virke lidt akavet, fordi empati og omsorg som udgangspunkt er naturlige menneskelige forudsætninger, som alle børn har med sig."???
"Og en af grundene til, at det trods alt ikke er så naturligt, som det bør være at tage hensyn til andre end sig selv, er den individualisering, der er en del af vores videnssamfund, og som også sætter ekstra fokus på ønskebørnene."
Formodentlig vil de fleste være enige i, at empati og omsorg er almindelige egenskaber i alle kulturer.
Men indlæringen tillægges ikke samme vægt i alle miljøer.
Empati og omsorg kan desuden afgrænses i opdragelsen, så egenskaberne kun opfattes som positive, når de anvendes overfor en del af menneskeheden.
Egenskaberne kan afgrænses og nedprioriteres i forhold til mindre venlige egenskaber, hvis situationen taler for en sådan ændring.
Vurderingen af det ønskelige heri vil variere i forskellige kulturer.
Der er således ringe grund til at formode empati og omsorg som de dominerende menneskelige forudsætninger, der vil styre andre menneskers valg af handlinger.
Andre menneskelige forudsætninger og en opdragelse, der vægter andre egenskaber højere, kan udmærket være bestemmende.
Det er derfor ubegrundet at give empati og omsorg samme status som "uskyld" i retssalen.
"Enhver må betragtes som uskyldig, til det modsatte er bevist".
Hvis verden blev vendt på hovedet, så de svage og fattige blev de rige og stærke og omvendt, ville empati og omsorg dominere verden?
Det virker vel ikke som en sandsynlig og troværdig antagelse?
For begge parters vedkommende synes egoisme at være den dominerende menneskelige forudsætning.
De fattige ønsker del i de riges goder, medens de rige vil beholde den fordelagtige position.
"Enhver er egoist, til det modsatte er bevist"?
Den fattige må give afkald på at få del i den riges goder, før hun kan tillægges empati og omsorg som dominerende egenskaber?