Tak til dig.

Jeg kommer sur og susende ind på biblioteket 5 minutter i lukketid. Så står du der i døren, min højde med skæg, minder vel om en der er fra Lost.
"Hej" siger du. Jeg kigger åndsfraværende og siger det samme. Tænker er det en jeg kender❓Ham manden jeg knapt værdiger et blik, eller er det bare endnu en af de ting jeg skal vænne mig til, ved at bo på landet. Altså denne her "Hejhed".
Jeg forsætter min travle søgen efter bøger, ser godt du står og venter lidt på din kammerat udenfor.
Senere i bilen på vej hjem, giver jeg mig selv et imaginært spark over benet. Fordi jeg ikke lige gik ud og sagde undskyld fordi jeg bare brasede ind. Min høflighed var åbenbart ikke til stede det øjeblik.
Men Tak til dig fordi du gjorde mig i bedre humør🙂. Det var lige hvad jeg trængte til.🙂