2tilføjet af

Tanker om kærlighed

Jeg elsker .... altså er jeg
Hvis jeg siger, jeg elsker noget bestemt, så har jeg valgt noget ud og prioriteret det, frem for noget andet. Alt hvad jeg kan komme i tanker om, vil også være at begrænse det, for der er mange vidunderlige ting i livet, man ikke har present i sine tanker p.t.....eller der er ting man endnu ikke har oplevet og derfor ikke kan nævne...
Der er mange ting der virkelig er afskyelige, og på samme måde, hvis man nævner det, så vil der altid være noget der er værre...meget har man ikke selv oplevet, men man ved det findes og man krummer tæer i sit hjerte over det overhovedet kan ske....
Det er derfor svært at benævne præcis HVAD, det er man elsker, eller afskyr. Men jeg er begyndt at forstå kærlighed som noget andet og større, end jeg gjorde tidligere...
Alt hvad jeg elsker er noget der stimulerer mit liv. Noget der får det træ jeg er, til at gro, blive sundt, give frugt, kaste skygge, være bolig, producere ilt....være dejlig at læne sig op ad ;o)
Alt hvad jeg afskyr, er det der dræner livet.
Der er altså to hovedkræfter i livet....den, der stimulerer og den, der dræner livet.
To punkter i universet: Det, man bevæger sig væk fra og det, man bevæger sig hen imod.
Retningen/ kursen/ bevægelsen er det levende. Livet. Når man ikke bevæger sig nogen steder hen, er man død. Vi VED ikke noget om døden...vi kan kun gætte (og det er der mange der gør, men det giver ikke en viden...det giver os kun en tro)...Men vi VED, der er en underliggende kraft, der driver os i livet - Drikvraften er kærlighed.
Kærlighed har ingen modsætning.
Alt hvad der nærer os i livet er næring til vores drivkraft. Det er det, der giver os mulighed for at elske. Jo mere vi har indtaget, jo mere elsker vi.
Det, der giver mig næring til at gro og bevæge mig i livet er i meget høj grad visuelle indtryk. Jeg GLOR på verden, mennesker, bygninger, billeder, dyr, mønstre, himmel, solen, månen....alt muligt. Min hjerne er ude at lege, når der er noget at kigge på. Smukke mennesker, mønstre og natur får mit hjerte til at slå kolbøtter af glæde....Og jeg maler mine indtryk...jeg giver mine indtryk udtryk...det elsker jeg....
Musik...jeg kan ikke spille musik, men hele mit system får næring ved at lytte til det...det er som at høre hvad andre føler...
Jeg ELSKER mange mennesker, fordi de giver mig næring og hjælper mig til at gro og selv blive et større menneske.
Det er længe siden jeg har været forelsket i et andet menneske, på samme måde, som jeg var, da jeg var yngre. Det var nogle ganske vidunderlige følelser dengang. Jeg havde dog ikke oplevet en større verden på det tidspunkt, og jeg tror, at hvis den jeg er nu, skulle tale med den, jeg var dengang om kærlighed og forelskelse...så var der mange ord og begreber, som vi var nødt til at redefinere. Mange ord der slet ikke betyder det samme idag, som det gjorde den gang.
Jeg elsker mange flere mennesker på mange flere måder end før, og det er uendeligt få af dem, som jeg omgiver med tanker om sex. Jeg er lige så glad for sex, som jeg er for smuk musik, eller vidunderlige billeder. Det giver mig næring til livet... Men at have sex med en person er ikke lig med kærlighed. Det er en del af det....ligesom at male er det for mig.
Make Love - Not War - Betydningen af det budskab begynder så småt at gå op for mig, her 40 år efter jeg hørte det første gang.... Det begynder at betyde noget VIRKELIG stort for mig.
Det er for mig en opfordring om at vende sit fokus og retningen i sit liv hen imod det der nærer det....og væk fra det, der dræner det.
******************************************************************************
Måske har du helt andre tanker og opfattelser om kærlighed. Måske du vil inspirere andre med dem. Jeg vil være glad for læse dem ;o)
tilføjet af

Nu mindes jeg en film....

jeg så som ung. Jeg tror det er den der hedder "The Nerds" eller "Revenge of the Nerds" (der blev lavet flere af dem, ligesom "Politiskolen"), en slags ungdoms komedie.
Jeg husker en scene, hvor Nørderne og Alpha Geeks (tror jeg de hed), hver især skulle fortælle noget STORT. Altså... et eller andet ekstraordinært om universet, noget filosofisk eller lignende.
Alpha Geeks var en slags "skolebumser" som festede hårdt og som i det hele taget, ikke tog skoletiden særlig seriøst, mens nørderne tog alt meget meget seriøst.
Nørderne har hele aftenen siddet foran bålet og inspireret hinanden til større universelle samtaler og fortællinger, mens Alpa Geeks har siddet tavs og kedet sig i deres selskab (måske var scenen lidt anderledes, men sådan husker jeg den). Når så tiden endelig kommer til Alpha Geeks til at fortælle noget STORT, siger den ene efter lidt eftertænksomhed imens han kigger op mod stjernerne og alle andres øjne er rettet forventningsfuld mod ham.
"What if d-o-g really spelled cat?"
Pointen med det jeg skriver: Jo... jeg føler mig simpelthen som en Alpha Geek lige nu, der simpelthen ikke har noget STØRRE at fortælle 😖
Meget smukt skrevet Halfevil [l] Jeg er helt paf!
Knuz
Bianca
tilføjet af

Fantastisk billede ;o)

Tusind tak for den flotte anerkendelse...heeeelt fed måde at skrive det på. Mit hjerte nærmest boblede. Kan godt huske de der figurer fra en gang for længe siden, når du nævner dem 🙂😉
"Love is like - Oxygen"...faktisk et rigtig møggammelt lækkert Sweet nummer
http://www.youtube.com/watch?v=ZiIguFGF8o4
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.