TDC foreslår signatur-chat på Arto
TDC foreslår Arto at bruge den digitale signatur på firmaets site, så man er sikker på, at de personer, man chatter med, er dem, de siger, de er. Arto er skeptisk overfor ideen
Internettet er det rene tag-selv bord for pædofile og børnelokkere. Det står klart, efter at DR Magasinet Søndag i sidste uge udgav sig for at være en 13-årig pige i en falsk profil på børne-internetsiden Arto.dk og så let som ingenting fik kontakt med pædofile voksne.
Da chefen for digital signatur hos TDC John Kristensen så det, tænkte han, at det kunne afhjælpes hvis Arto brugte den digitale signatur.
Derfor sendte han en forespørgsel til Arto, men har intet hørt.
Knyttes til profil
Rent teknisk forestiller TDC sig, at man knytter den Digitale Signatur sammen med oprettelsen af en profil i chatforummet. Da børn under 15 år ikke har adgang til at få Digital Signatur, vil løsningen være, at man tilknytter forældrenes signatur til profilen:
1) Man opretter en profil efter sædvanlig fremgangsmåde.
2) I forbindelse med oprettelsen angiver man et navn og en email-adresse, hvortil der skal sendes en anmodning om at få knyttet en digital signatur til profilen.
3) Når den Digitale Signatur er tilknyttet profilen, vil der på skærmen være et ikon, der angiver, at profilen er knyttet til en Digital Signatur og derfor altid vil kunne identificeres.
4) Når man således deltager i en chatsession, vil man umiddelbart kunne se, hvilke profiler der er 'sikre' og hvilke, der ikke er.
Kølig modtagelse
Men direktør Morten Wagner fra Freeway APS, der ejer Arto, giver ideen en kølig modtagelse.
Vi er altid på udkig efter nye løsninger, der kan øge sikkerheden på vores site, men jeg er bange for, at denne løsning slår brugervenligheden ihjel, siger han.
Bare oprettelsesproceduren ved den digitale signatur er omstændelig med alt for mange trin, forklarer han.
Han understreger, at de er glade for at modtage forslag til at øge sikkerheden på sitet.
Samtidig stiller Morten Wagner spørgsmåltegn ved TDC's motiver, da de har interesse i at flest mulige får en signatur, så de selv får en bonus af staten, som de administrerer signaturen for.
Det er selvfølgelig fint, hvis TDC foreslår det her for sikkerhedens skyld, men de har ihvertfald også en meget klar interesse i, at alle vores brugere skal bruge deres signatur, siger han.