Teenager--og hva' så?

Forhistorie:
Jeg er en pige på 18, snart 19 år. For 1½ år siden var jeg sammen med den dejligste fyr ever. Jeg elskede ham grænseløst, og ved at det også var gengældt, men nogle forhold gjorde at vi var nødt til at slå op. Jeg var synderknust. Og har haft kærester siden, men det er bare ikke det samme.
Problem/spørgsmål:
Jeg har nu indset at jeg ikke har lyst til nogen anden, jeg vil bare have ham. Vil bare kunne gå tilbage i tiden, og så bare være os to. Men jeg ved ikke om jeg skal kontakte ham? Jeg tænker på ham konstant! Jeg græder stadig over ham, og det gør helt ondt indeni. Men jeg ved ikke om det ville være rigtig dumt at kontakte ham? Hjælp!
P.s. Grunden til overskriften er at folk altid siger "Du er teenager, stadig ung, der er mange fisk i havet, du kommer over ham. Men NEJ jeg kommer ik bare over ham. Kan for helvede ik bare lægge en dæmper på mine følelser!

Hvis det er sådan du føler, hvad har du så at tabe ved at kontakte ham - og prøve igen?
JA, du kan få et negativt svar, men så er du vel bare tilbage til, hvor du står nu....
Jeg kan ikke helt sætte mig ind i dine kvaler, der er vel kun et at gøre....

"Dry your eyes mate
I know it's hard to take but her mind has been made up
There's plenty more fish in the sea" - The Streets
Hej
Hvis jeg forstår dig ret, så er det Dét sidste du har brug for at høre lige nu.. Netop den der med at: "der er mange andre", "du skal nok møde en ny", og kom nu videre"... Men hvad kan man bruge det til når man ikke har lyst til at komme videre?
Grunden til at jeg nu lige vælger at offentliggøre mine synspunkter i denne sag, er at din situation, er forbavsende meget lig min nuværende situation.
For et halvt år siden slog jeg og kæresten op (havde været sammen næsten et år), vi elskede hinanden, men grundet nogle omstændigheder måtte vi slå op, har også haft forskellige kærester i mellemtiden... Men det er alligevel hende jeg vil have til stadighed, og har nok også altid været det siden vi brød.
Uden at kende flere detaljer omkring din situation er det lidt svært at hjælpe dig, men jeg skal dog bestræbe mig på et kvalificeret svar alligevel.
Jeg synes at du skal finde ud af om han stadig har følelser for dig.. "Gammel kærlighed ruster aldrig", som det så smukt er sagt... Så der burde faktisk være en mulighed.
Hvis du omgås ham, behøves du ikke nødvendigvis spørge ham direkte, men du kan måske læse det på hans sprog, eller komme med nogle hints.. Eller bare prøve ham lidt af, i form af nogle "fæller", som i åbenbart gør meget brug af :-)
Og jeg synes du skal gøre hurtigst mulig, Men allerede nu skal du gøre det klart for dig selv at muligheden for at han ikke længere har følelser for dig, også er der. HUSK DET!!
Der hvor jeg gjorde fejl, var at vente for længe med at finde ud af hvad hun følte. Jeg formåede at sætte hende op på et pidestal, og sætte hende som det højest opnåelige, og drømme om at vi ville være sammen igen. Da jeg så fandt ud af at hun ikke længere havde følelser for mig, fik jeg det svært. For hvem, om nogen, kunne da erstatte hende?
Hvis min skæbne skulle komme til at følge dig også, er der desværre ikke andet at sige end at: Vi bliver begge nødt til at komme videre, og fokusere på at der er andre fisk i havet.
Men find ud af det hurtigt, og og gør dine tanker klare om det.. For jo hurtigere du finder ud af det og jo klarere tanker du har, jo hurtigere kan du komme videre.
Det var her jeg fejlede...
Jeg håber mine meninger synes nogenlunde klare, ellers må du endelig skrive igen.....
/Steven

Jeg ved det godt. Du har ret. Jeg har vel intet at tabe. Men kan bare ik tåle at høre det. hvis han ik vil have noget med mig at gøre. Jeg kommer måske det skridt længere at jeg finder ud af han ikke vil have mig. Men hvad får jeg ud af det? Endnu mere at tude over...

Det er dejligt at du gider svare mig. Især med sådan et langt brev. Dejligt at vide man ikke er helt alene. Først vil jeg da lige sige, at jeg er ked af det på dine vegne. Men tror allerede det er forsent, jeg har ventet for længe. Ved ik en gang hvad jeg skal sige hvis jeg kontakter ham igen. Får en klump i halsen bare jeg hører hans stemme. Kan slet intet sige. Jeg har så meget jeg gerne vil fortælle ham, men ved ikke hvordan. (Desværre) går jeg ik op af ham i hverdagen. Jeg har slet ik set ham siden vi har slået op. Men jeg ved jeg elsker ham. Der er aldrig nogen fyr der har behandlet mig så godt, og jeg har ikke ku føle bare halvdelen af hvad jeg følte for ham for nogen anden. Det er vel også unfair overfor en fyr hvis jeg er sammen med ham, men hele tiden tænker på min eks. Men hvborfor gør jeg det? Det er 1½ år siden vi slog op. Jeg burde være kommet videre. Ligesom alle andre kan komme videre....

Hej du.
Selvom jeg er noget ældre end dig har jeg for ikke så længe siden været i dit sted. Men desværre gik jeg tilbage til en fuser, og det gjore fandens ondt.
Men prøv da, har du haft rimelig kontakt med ham er det vel ok?
Pøj pøj til dig

Jeg har intet kontakt haft til ham siden vi slog op, derfor er det så svært at kontakte ham så længe efter...

det har du helt ret i søde.Jeg kender ikke den ultimative løsning på det med ulykkelig kærlighed, hvis jeg gjore led du og tusindvis andre ik af det:-) Men prøv at tvinge din tanker væk fra ham hver gang de dukker op,og tænk på noget positivt eller noget sjovt du har oplevet med en veninde. Ved godt det er svært i starten, men du bliver bedre til det eftehånden. Bare en lille erfaring jeg selv har gjort mig. Endnu en gang pøj pøj

....Som din historie ligner min!
Det du nævner med at du får en klump i halsen, hver gang du hører hans stemme, er helt klart noget jeg også kan genkende. Vi bor ikke i samme by længere, men bare jeg befinder mig i den by hun bor i, går jeg faktisk og kigger mig rundt hele tiden, hvis hun nu skulle være der. (føler lidt det er blevet til en epedemi!)
jeg har (desværre) heller ikke kontakt mere, men det er for min situation måske godt nok... I det jeg ved hvad hun føler. Det ville nok gøre det en del sværer for mig at komme videre hvis hun var der hele tiden.
Som du selv nævner det, har jeg været nødsaget til at bryde med en kæreste , p.g.a. at jeg faktisk have min eks. mere i tankerne end den dengang værende kæreste... Og det kunne hun bestemt heller ikke være tjent med.
Og som jeg kan forstå på dig, gør du det også... Men det er her, der er noget som gr mig en smule foruroliget.. Jeg har nu gået sådan her i ½ år, og vil gerne videre... Men der er nu gået 1½ år for dig... og tanken om at skulle gå endnu et år sådan her er bestemt ikke en tanke jeg synes om!!!
Måske er jeg nok den helt forkerte til at give dig råd i øjeblikket, for jeg spørger også mig selv konstant hvorfor jeg tænker på hende hele tiden, og bare ikke kan komme videre.
Som du siger har du ikke kontaktet ham endnu, tildels fordi du ikke ved hvad du skal sige til ham... Men det kan der jo arbejdes på. Det skal vi nu nok finde ud af, men der er tilgengæld én ting jeg er 100% sikker på!: Du vil aldrig komme videre, så længe du ikke har prøvet at kontakte ham! Derfor vil jeg have dig til at love mig at du gør det! For din egen skyld...
men som sagt før, så lad vær med at sætte for høje forventninger.. Der kan godt ske det samme som med mig.

Til sidst: Du er bestemt ikke den eneste!
/Steven

Der er mange der har det som du, og jeg vil mene at alle mere eller mindre har prøvet det samme som du.
Det gør ondt, og det bliver ved i lang tid, men du er nødt til at gennemleve det.
Tag dig sammen og kontakt ham, måske vil han have dig tilbage, og måske ikke... uanset hvad udfaldet bliver, er det nødvendigt at få den afklaring.
Som det er nu, har du placeret ham på en piedestal, og intet menneske kan overleve det. Han har i dine minder alt det en rigtig prins charming skal have, og er selvfølgeligt fejlfri. Det jeg mener er at vi altid skatter den højest som vi IKKE har. Og før end vi har konstateret hvad den person så virkeligt indeholder, kan vi ikke objektivt vælge den person til eller fra.
Hvis nu han ikke vil have dig tilbage, så får du mere at tude over, ja... men når du så har tudet færdigt, så kan dine overlevelsesinstinkter begynde at arbejde, ikke før.
Hvis han nu gerne vil have dig tilbage, så er alt jo godt ikke? Klø på unge ven.
Englen fra øst

Er sådan...Det er et simpelt valg:
Du skriver du er ulykkelig nu, men at en afvisning kun vil gøre det værre og give dig endnu mere at tude over.
Nej. Det kommer an på, hvilken holdning du lægger for dagen. For du kan også bare gå og småtude nu - og så om 20 år stadig ærgre dig og tænke på, hvordan tingene ville have udviklet sig, hvis bare du havde taget chancen....
Eller du kan tage tyrene ved hornene..Sige til ham kort og godt:
"Jeg savner dig. Hvordan har du det egentlig?"
Får du en afvisning, så kan du vælge at tude endnu mere. Eller du vælge at være ked af det for en stund, men samtidig være stolt af dig selv fordi du tog sagen i egn hånd. Du gjorde NOGET. Du forsøgte, men det gik ikke - og så må man op på hesten igen. Du får intet. INTET ud af, at være passiv - og klynke.
Omvendt hvis du ved det er en dødssejler og forholdet ikke vil gå - jamen så få det ud af hovedet og se dig ikke tilbage...
Beklager at jeg lyder så kontant, men det er fakta...

Okay jeg læste dit svar og jeg gjorde som du sagde. Jeg prøvede at kontakte ham, men han har fået nyt nr. :'(! Og det har jeg også, derfor har jeg ikke hans hjemnr. mere. Havde det ellers på mit gamle sim-kort. Og hans mobil nr. ku jeg stadig huske........ØV! Ved ik hva fanden jeg skal gøre nu?!

Hej igen!
Det er jeg selvfølgelig meget ked af at høre... Men sådanne ting er hvad der kan ske.
Jeg ved ikke rigtig hvor længe i har været sammen og hvor langt han egentlig bor fra dig.
Men er der ikke en chance for at i har nogle fællevenner, som måske kune hjælpe dig?
Krak.dk - er måske også en mulighed.
Jeg ved godt at det for nogle kan lyde en tand for "pladdder-romantisk", men den gammeldags brevmetode eksistere da stadig :-)
Måske med en mail! - (Det var bl.a. sådan sådan at jeg fik svar m.h.t. min tidligere kæreste)
Hvis disse muligheder ikke er reelle for dit vedkommende, så må du lige selv sætte dig ned, tænke dig godt om, være lidt kreativ, m.h.t. hvordan det nummer ellers kan erhverves.
(Ved godt at det lyder lidt, detektiv-agtigt, men der må da være en metode at fremskaffe det på)
Men du har nu taget det første skridt - Det at du handlede og løftede røret. FLOT!!!
Tab nu ikke modet og held og lykke du!
Husk nu lige at skrive tilbage, om lykken på nogen måde skulle tilsmile dig ;-)
/Steven

Er der plads til mig din båd?! Jeg har også ventet for længe. Han har fået kæreste........! Fandt mit gamle sim-kort og vred simpelthen min hjerne for at huske PIN-koden men jeg fandt den sq i 3. forsøg. Og der stod hans hjemme nr. på. Jeg turde selvfølgelig ik selv ringe (totalt plat I know) Fik en veninde til det.
Fuck hvor var det dejligt at høre hans stemme igen.....Desværre hørte jeg også hans kæreste i baggrunden! Må vel bare acceptere at det er sådan. Life goes on!

Hehe.. Med lidt held kan vi vist godt være to :-)
For det første er jeg selvfølgelig ked af det på dine vejne, men som jeg sagde før, så skulle du hele tiden have i tankerne at det måske ikke flaskede sig, lige som du forestillede dig.
Det du føler nu, er garanteret noget i retning af at nu har du glippet din chance og må se at glemme ham og komme videre. Men inden du helt afskriver ham, synes jeg du skal stille dig spørgsmålet, om du trods hans kæreste stadig vil i kontakt med ham?
Jeg skulle mene at det lyder ganske harmløst at kontakte ham, for at høre hvordan det går med det hele... og jeg er faktisk ganske sikker på at han også gerne vil høre et par ord fra dig om hvordan det er endt med dig.
Du vil nok spørge - Hvad skal jeg bruge det til?
Jo, når i to lige umiddelbart ikke kan være sammen.. ville det næstbedste da ikke at være hans ven?
Det spørgsmål synes jeg du skylder at svare, dig selv på.
Igen, kan du måske drage noget ud fra min historie:
Efter bruddet har vi snakket sammen en del en overgang, og her på det seneste ikke så meget. som sagt er hun jo kommet 100% videre, og har ingen skrubler at være venner med mig i dag... jeg tror faktisk at hune er evig glad for det, og tror at det bare går alletiders.
Men trods mine stadig tilbagevendende følelser for hende, har jeg det nu bedst ved ikke at snakke med hende (så meget) mere. Det jeg arbejder med er, jo at komme over hende, så hvorfor lege med ilden?
Det er nu kun dig selv, der kan afgøre hvad du vil gøre. Vil du være tilfreds med at være hans ven? Er det nok for dig? er dine følelser for stærke til bare et venskab?
Glæder mig til at høre, hvad det bliver til.
Cheer up, mate!!!
/Stivanovich
P.s. Du må lige bære over med mig i båden... Har det med at blive grueligt søsyg! ;-)

Jeg kan ikke blive enig med mig selv! Ved ik om jeg har lyst til at være venner med ham. Hvis han nævner sin kærester føles det som om jeg bliver revet midt over. Jeg ved at han er HENDES, det er hende han elsker, holder om, og det er hende han kalder skat. Det kan jeg ik holde ud! Og det ville jeg blive mindet om hver gang jeg snakker med ham.
Men på den anden side, så ville jeg ik kunne klare ik at vide hvordan det går med ham. Hvis der nu (Gud forbyde det) sker ham noget så vil jeg være der. Jeg vil ALTID være der for ham. Men det er bare så skide svært......Jeg ved det virkelig ik!
Du bliver ik søsysg i en båd med mig, skal nok sørge for du tænker på alt andet😉Hihi!

Rimelig dum fejl må man sige. Der sku stå kæreste og ik kæresteR! Hæhæ

Hej igen!
Det er svært for mig at give et endegyldigt svar på hvad du her skal gøre. Men kan jo tale både for og imod.
Som du selv skriver, er en af grundende til at du stadig har lyst til at være venner med ham, at du ønsker at være der for ham og hjælpe ham i tilføælde af at han får problemer. Denne tankegang kan jeg godt forstå, men jeg tror ikke den virker i praksis. Lige meget hvor mange gange du får det sagt til ham, så tror jeg ikke a han vil gøre nytte af dit tilbud. Han har jo sin nye kæreste til at løse det problem.
Der hvor jeg tror du kan vinde mest, er ved at gøre ham til en form for "bekendt". Her forstået som en du kan snakke med, vide hvad han laver, men ikke mere.
Min historie: Mit bud bygger nok også på mine egneerfaringer. Da vi slog op lovede vi hinanden at vi stadig ville hjælpe og være der for hinanden når det gjaldt, men siden hun fik en ny kæreste har hun ikke gjort nytte af det. Hjælp var der ikke engang at få fra hende, da jeg endte ude i nogle alvorlige problemer, med den undskyldning at hun ikke vidste hvad hun skulle gøre. Hmmmmmmm...
Og jeg tror desværre ikke at din historie kommer til at være meget anderledes end men.
Men nu må ikke forhaste dig, rent mentalt, for i har jo praktisk talt ikke snakket med hinanden i 1½ år, og det tager tid at opbygge noget igen. Det er ikke noget der sker ved bare én telefon opringning. processen er noget langsommere, og det må du acceptere!
Men jeg ser da frem til at høre dine beslutninger og hvad du finder ud af.
Hehe... Hvad end du finder på af afledningsmanøvre, så tror jeg alligevel min søsyge vil vinde... But let's try! Så vil jeg være gentleman og have rød sodavand og nogle håndmadder med. Romantisk ik'??? ;-)

Hmm....Jo, din charmetrold!😉Håndmadder og rød sodavand er da en vinder, hihi.
Jeg ved ik hvad jeg gør ang. Christian (det er hans navn heh). Jeg tror jeg vil lade det ligge et stykke tid, og hvis jeg ik går helt ned fortsøtter jeg bare et liv uden ham. Det bliver svært og rigtig hårdt, men jeg må også respektere at han er kommet videre. Vi havde noget sammen en gang, og det er væk nu. Jeg kender ham ik en gang i dag. Måske ville jeg slet ik være forelsket i den person han har udviklet sig til at være? Det jeg er forelsket i er min forestilling om Christian, men selv hvis vi fandt sammen igen, kan det jo være vi ikke kan sammen mere. For jeg ved at jeg på de 1½ år har gennemgået utrolig meget personlig udvikling! Og mon ik han også har det!
Og jeg ved også han er lykkelig med sin nuværende kæreste, and that's all I need to know. Gider ik rode emre rundt i det og gøre ham og/eller hans kæreste utilpas. Jeg har altid ønsket ham alt godt og det gør jeg stadig, og hvis han har et godt liv nu, vil jeg ik ødelægge det. Det er hårdt, men hans lykke betyder ALT for mig!
Jeg ved godt han ik ville gøre nytte af mit tilbud om at være der for ham, men det er nu meget rart at han ved det. Men jeg håber da han ved det nu, for jeg blander mig udenom hans liv. Indtil videre i hvert fald...

Simpelthen... "Charmetrold" er faktisk mit mellemnavn! ;-) ej.....
Hold da op! Det lyder som om at du har klaret dine tanker omkring ham nu. Flot!
Det som du vælger, er nok en meget klog løsning, vil du egentlig helt afskrive ham så, eller hvad? Altså prøve at droppe tankerne helt?
"kærlighed gør blind", tror jeg passer godt ind i vores begges tilfælde, for det vi begge har klynget os fast til hele tiden var nogle ønsketænkninger, som absolut ikke mindede om virkeligheden.
Jeg håber ikke du er så fortvivlet, som i starten af denne "debat"... du lyder hvertfald noget mere positiv.
Så jeg tror jeg vil afslutte med at sige det samme som jeg begyndte med: "Dry your eyes mate, there's plenty more fish in the sea".
(hehe... gad vide hvor længe vi egentlig får lov at forsætte denne tekst-streng??)
/Steven

Tjaa......Jeg har selvfølgelig mest lyst til at være ham nær, men det kan jeg ik, og så må jeg vel finde alt det positive ved ik at være det hæhæ. F. eks at han er lykkelig nu. Så længe han har det godt så er jeg også glad. Vil for alt i verden ik ødelægge noget for ham. Om jeg er kommet over ham? Nej, egentlig ik. Men tror nu også det er den bedste/klogeste beslutning jeg har taget. Hvis han vil kontakte mig skal han være velkommen til det, for som sagt vil jeg altid være der for ham. Men jeg vil ik kontakte ham, jeg prøvede og det faldt til jorden. Nu ved han i hvert fald at jeg stadig er her (1½ år efter), så jeg håber da at han også ved jeg er her om mange år. Han skal bare sige til :)
Ja, gad vide hvor længe vi egentlig får lov at fortsætte? Hæhæ. Har også tænkt lidt over det. Bliver de indlæg aldrig slettet? :o.