15tilføjet af

tegn på utroskab?

Kan det være et tegn på utroskab eller forsøg på at være det, når ens kæreste har travlt med at komme på nettet fra sin mobil, lige inden sengetid/sent på aftenen?
Man bliver en smule mistænkelig når den slags sker, samtidig med at kæresten har virket noget fjern, efter at vi kom hjem fra arbejde.
tilføjet af

Hvor tit

er det sket. Hvis det er en gang så lad det passere, men jeg mener personligt at man har lov til at spørge hvis man er utryg. Hvis I har et godt forhold, så spørg og sig at du er blevet en smule utryg, men lad din kæreste vide at du ikke er sur, du skal bare have nogle ting på plads.
tilføjet af

hvordan fungerer ægteskabet

er ofte svaret på hvad der kan være muligt. Når du beskriver sagen som du gør, så giver det mig det indtryk, at I ikke har hinandens fortrolighed, for så ville du ikke være nervøs. Hvis jeres forhold iøvrigt fungerede godt, begge veje, så ville der ikke være anledning til at tvivle. Så noget er galt. Tag en rigtig snak med din mand og bed ham frem for alt uanset hvad være ærlig. Det virker utrolig forpligtende hvis han så vælger at lyve for dig, og han vil fortryde det bagefter, når nu du var ude og bede om ren besked. Det er mit råd.-
tilføjet af

det ved

jeg rent faktisk ikke, men ved med sikkerhed at det skete i går, men har tidligere bemærket at kæresten har haft gang i telefonen, på lidt underlige tidspunkter. Det sammenholdt med at kæresten samtidig virker lidt fjern/drømmende, sår en del tvivl i mit sind.
tilføjet af

jeg er enig

Hvis I skal have et godt forhold skal I kunne snakke om den slags ting. Jeg har levet i et ægteskab som blev ødelagt af dårlig kommunikation. Det skal løses nu og det er helt ok at spørge om hvad der foregår når man er usikker. Jalousi er noget man kan komme over hvis man kan snakke åbent om det. Vær åben og lad være med at blive sur når du spørger så giver du ham en mulighed for at være åben og ærlig. Jeg ved hvordan jalousi kan nage og du skal have luft
tilføjet af

Helt enig

Se at få snakket med ham i en fart. Og husk så i øvrigt at skulle han have en lille flirt kørende, så behøver det ikke betyde jordens undergang. :-) Derimod kan det betyde alverden at du kan rumme det. Altså ikke rumme utroskab, men bare rumme tanken om at han evt. tænder på en anden (hvilket stik mod de flestes overbevisning IKKE behøver betyde at han ikke elsker dig mere). Det betyder nemlig at han kan føle sig tryg ved at betro sig til dig, og dermed kan I undgå at det udvikler sig. Der er ikke noget som lukkethed og mangel på accept der kan få en til at drømme sig et andet sted hen, hvorimod åbenhed og accept giver en lyst til at være der hvor man er. Jeg taler af erfaring. :-)
Kærlig hilsen
Anja
tilføjet af

der har

før været en del støj på linjen, hvor jeg efterfølgende har erfaret at kæresten, havde prøvet på at være utro, men regnede med at det var ovre, men hændelsen i aftes har fået mig i tvivl igen. Og hvorvidt kæresten vil tale sandt eller ej hvis jeg spørger, er ikke nemt at sige, men sidste gang benægtede kæresten det lige indtil jeg havde nogle håndgribelige beviser.
Så den rette overskrift burde nok have været: er dette et tegn på at kæresten igen prøver at være utro?
tilføjet af

pyt med han er utro.......

Du skriver selv, han løj omkring nogle ting. Han slap oven i købet godt fra det, åbenbart. Så hvad er der lige, der skulle få ham til at ændre adfærd?
Altså nogle gange.......må man tage sig til hovedet.
Du ønsker et fortroligt forhold, hvilket han ikke er leveringsdygtig i. Det burde være svar nok.
Nu er der så kommet en debattør indover, som har skrevet en bog, som han sikkert vil have glæde af, at læse, fordi han har sikkert problemer.......
Ja, men du kan ikke hjælpe ham, for du har ikke hans fortrolighed.
venlig hilsen
Grøn
tilføjet af

Skal man så bare give op?

Fortrolighed er da noget man kan opbygge. Det kan være en lang proces hvis man ikke er så heldig at have den naturligt, men vil man, så kan man! Man kan selvfølgelig også bare give op og så kontrollere hinanden i hoved og røv i stedet for, men det er vel for fa'n ikke derfor man er sammen? ;-)
"En gang utro, altid utro" er en skrøne! ER man sådan en der "altid" er utro, må man se på om man overhovedet egner sig til monogame forhold, og hvis ikke, er der heldigvis andre måder at leve sammen på som hverken sårer andre eller en selv, men det er sjældent noget man bare lige springer ud i. Det kræver at man er villig til at give slip på at være som alle de andre, og det kan være en temmelig skræmmende proces.
Under alle omstændigheder nytter det ikke noget at møde utroskab med fordømmelse hvis man gerne vil den til livs. (Vil man gerne have at alting i vores parforhold kører som det altid har gjort, derimod, så skal man jo bare blive ved at gøre som vi altid har gjort: fordømme, lukke af, lyve, tro på skrøner og lade være med at tale sammen om hvordan vi virkelig har det.)
Kærlig hilsen
Anja
tilføjet af

nej, man skal ej

Har lige set dit indlæg, og der kommer et længere svar senere i dag.
Du har ret i det meste, men man skal heller ikke "altid" kæmpe for at være sammen.
Kærlig hilsen
Grøn
tilføjet af

et længere svar

Kære Anja
Ja, fortrolighed er noget man kan opbygge mellem to mennesker, der VIL og KAN.
Det er meget lidt vi får at vide, så mange gange kommer der mange af ens egne tolkninger ind over de historier, der bliver læst.
Her får vi at vide, han har gjort det før, og først indrømmede det da der var beviser. Nu er samme mønster så i gang igen. Måske er det kun spøgelser, hvem ved, men han gør jo ikke noget for at "hjælpe" hende af med teorien.
Min mening er, at hvis der var gensidig tillid,respekt og vilje til fortrolighed, så havde han reageret anderledes allerede første gang.
Man kan hjælpe folk, der vil hjælpes, men hvis kun hun har viljen, bliver forholdet endnu mere skævt.
Han slap godt fra det første gang, ved at tale hende efter munden, så det vil han sikkert prøve igen.
Du har faktisk gjort mig en del nysgerrig på din bog. Den er helt sikkert velment, med mange gode råd. Men læseren skal jo være modtagelig for hjælp. I det her tilfælde, virke fyren ikke til at vide, at han faktisk såre den han bor sammen med. Jeg bruger med vilje ikke ordene, den han elsker.
Så ville du nemlig havde ret i, at man kan ændre adfærd. Men så har man jo også viljen.
En gang utro, altid utro har du ret i, ikke altid passer.
Med hensyn til om man er monogam eller ej, så er det en diskussion som kommer jævnligt her på sol. Men kan vi ikke blive enige om, at pigens forventning er monogami, og det ligesom er lidt svært at gradbøje, uanset hvor mange selvhjælpsbøger der bliver læst.
Sådan tror jeg faktisk de fleste forhold har det. Så begynde at prøve at ændre det år inde i et forhold er for mig helt hen i vejret. Men der er selvfølgelig muligheder for personer der ikke er monogame, blot ikke i et forhold, hvor den ene regner med monogami. Jeg regner med det i virkeligheden er det samme du skriver.
Dit sidste afsnit er som talt ud af min mund. Man skal lære at tale om, hvordan man har det. Så skaber man en fortrolighed. Sjovt nok, har man den fortrolighed, er risikoen for utroskab meget lille.
Fordomme om hinanden vokser hurtigt, hvis man ikke får talt om tingene, eller blot afviser, uden at lytte til argumenter. Men viljen skal være der fra begge, ellers bliver forholdet ulige.
Så når jeg læser indlæg, hvor jeg kan se fortroligheden ikke er tilstede, så kan jeg godt melde firkantet ud.
Overordnet kan man vel også sige, at hvis fortroligheden er der i forholdet, så henvender man sig næppe herinde i dette forum. Men jeg medgiver at det er min fordom.
Rigtig mange ville have glæde af større selvindsigt. Det jeg har læst af dig virker rigtig fornuftigt, så din bog er helt sikkert god og lærerig. Mit indlæg er ikke en kritik at din bog eller bøger, men blot en konstatering af at man skal være klar til at lære noget om sig selv.
Det kan være vi en dag kan bytte bog, jeg er dog ovre i en anden genre, og så alligevel ikke. Fejde og mandebod er emner til alle tider.😉
kærlig hilsen
Grøn
tilføjet af

Jeg ser ingen tegn på utroskab i det du beskriver

Så jeg sys bare du skal gå hen til kæresten og aflevere et ægte påskekys.
Hvis du vil have svar så spørg direkte.........det er den letteste måde at få vished på.
I et forhold der er baseret på gensidig tillid og tryghed, skal ingen af parterne gå rundt med ubesvarede spørgsmål kørende inde i hovedet.
Held og lykke fremover[l]
tilføjet af

Tak for det lange svar

Hej Grøn
Vi er helt enige. :-) Og jeg er i øvrigt helt frisk på at bytte bøger - hvad har du skrevet?
Påskehilsner
Anja
tilføjet af

Slut dit forhold med et andet menneske

hurtigst muligt. Du m/k er aldeles uegnet at bo sammen med nogen. Du forpester tilværelsen for jer begge to.
Vh
parmand
tilføjet af

Det kan være et tegn, men........

Nu kan jeg jo kun tale for mig selv, men da jeg var utro havde jeg travlt med at komme til pc'en, når min mand gik ud af døren eller gik ind i soveværelset for at sove.
Det skal her siges at det ikke tidligere var normal adfærd fra min side, så det handler jo om, at plejer han gøre sådan, så nej så er han ikke utro, men er det en ny adfærd han har tillagt samt han er blevet mere fjern i forhold til dig, så er chancen stor for at han er blevet interesseret i anden kvinde.
Jeg synes du skal gå ham direkte på klingen og fortælle ham hvad du tænker, og at du er ked af tænke at sådan, men du har ikke lyst til længere at være i tvivl. Giv dig tid og gør dig selv den tjeneste at få afklaret dit spørgsmål hos din kæreste. Vi andre kender ikke svaret, men kan kun give dig en fornemmelse og indfaldsvinkel fra egen stol.
tilføjet af

Det er op til den enkelte at vide...

...hvornår nok er nok.
Hvis man ikke har fortrolighed og respekt for sin partner, hvordan kan man så elske?
Hvilket forhold er værd at samle på, hvis disse elementer ikke er en naturlig del at ens parforhold? Måske jeg er lidt naiv her og måske er det bare mine værdier til et parforhold, fordi jeg ikke evner at elske et menneske jeg ikke respekterer eller har en fortrolighed til som betyder han også er min ven. Mine rigtige venner er også mine fortrolige, men igen det mine værdier og min tillid til et andet menneske. At elske er forskelligt fra person til person, men er utroskaben først en del af ens parforhold, så spørgsmålet hvad der gør man er sammen.
Man kan spørge sig selv, at hvis det kræver mod og tillid, at gøre nogle ting som vi er bange for overfor et menneske, som vi skulle forestille os at elske, af hvilken grund er vi så sammen. Bør man ikke have tillid til at man godt kan ufattelig meget mere end man tror. Er man sammen, fordi man elsker, hvad gør så at vi ikke tør vove pelsen og få udbygget og gjort vores forhold stærkere ved at være åben og ærlige omkring de følelser vi nu engang render rundt og har. Chancen for at vi får et stærkt forhold er endnu nærmere, hvis vi bruger hinanden på godt og ondt i et parforhold, så er vi ikke modige og ærlige i parforholdet, hvorfor er vi der så? Mit påstand er at mister vi fodfæstet og ikke tør vores forhold, så har man ikke noget forhold. Vi kan meget mere end vi selv går rundt og tror, men modet mangler desværre i nogle tilfælde og så er det vi sænker vores parforhold ved ikke at have tillid og respekt til at man f.eks. kan tale sammen.
Løgnen er den ikke kommet for at blive, når og hvis man først er utro!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.