Telelogning: Nu begynder overvågningen
Fredag underskriver justitsminister Lene Espersen (K) logningsbekendtgørelsen om overvågning af danskernes teletrafik. Slutresultatet er bedre end udgangspunktet, men telelogningen er fortsat problematisk, lyder kritikken.
På fredag hiver justitsminister Lene Espersen (K) kuglepennen frem fra attachémappen og sætter sin signatur på et ikke helt uvæsentligt stykke papir.
Lognings-bekendtgørelsen har nemlig været genstand for en voldsom debat siden de første planer kom på bordet i 2002 i forbindelse med anti-terrorloven, der blev vedtaget få måneder efter terrorangrebene i USA 11. september.
Fem år efter er det nu blevet tid til at underskive den bekendtgørelse, der betyder, at danskerne må vænne sig til, at deres kommunikation bliver logget.
Bekendtgørelsens §1 hedder således:
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal foretage registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik, der genereres eller behandles i udbyderens net, således at disse oplysninger vil kunne anvendes som led i efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.
Debat om menneskerettigheder
Hos Dansk Institut for Menneskerettigheder har man gentagne gange påpeget, at telelogningen kan gå ud over menneskerettighederne.
Vi har kritiseret det siden sommeren 2002, og det fortsætter vi med at gøre, siger Rikke Frank Jørgensen, der er seniorrådgiver ved instituttet.
Vi mener ikke, at det er sandsynliggjort, at det her meget omfattende indgreb har den effekt, som der er formålet med det. Det er problematisk, at man laver en helt systematisk overvågning af vores kommunikation, siger Rikke Frank Jørgensen.
Hun tror, at debatten vil fortsætte, selv om logningsbekendtgørelsen nu er en realitet her i Danmark.
Resten er EU er nemlig i gang med implementeringen af EU's telelogningsdirektiv, og det skaber røre i flere lande.
Irsk regering sagsøgt
I Irland er der lagt sag an imod regeringen med udgangspunkt i, at EU-direktivet ikke lever op til de irske regler for privatlivsbeskyttelse, og også i Tyskland er der en heftig debat.
Rikke Frank Jørgensen frygter dog, at, at den danske teleindustri nu accepterer logningen, fordi man ikke mener, at man kan komme længere med kritikken.
Hvis hele den gruppe æder bekendtgørelsen, som den ser ud, er det trods alt begrænset, hvor stor effekt kritikken vil have fremover. Det er vigtigt, at det ikke bare er menneskerettighedsorganisationerne, der råber op, siger hun.
Bedre end udgangspunktet
Brancheforeningen Telekommunikationsindustrien har blandt andet i et høringssvar tidligere på året givet udtryk for, at det er uheldigt, at det kun er udbydere af teletjenester, der skal logge.
Det drejer sig blandt andet om TDC, Telia, Cybercity og Stofa.
Men mails, der sendes mellem private servere og fra virksomhed til virksomhed, skal ikke overvåges, og derfor er det måske kun omkring 10 procent af den samlede trafik, der bliver logget, siger Ib M. Tolstrup, direktør i Telekommunikationsindustrien.
Han frygter, at den danske bekendtgørelse kan blive konkurrenceforvridende for den danske teleindustri, fordi den går længere end resten af EU.
Det ville have været besindigt at afvente en EU-standardisering på området. Vi risikerer nu at gå ud af en vej, som skal ændres til en anden vej om nogle år, siger Ib M. Tolstrup.
Alligevel mener han, at industrien kan være tilfreds med, at der trods alt er sket forbedringer, siden det første udkast til bekendtgørelsen.
Det er jo ikke et foretagende, som branchen har ønsket sig, men vi erkender de ressourcer, vi besidder for opklaring og forhindring af forbrydelser, og derfor skal vi selvfølgelig vedgå os de pligter, vi har. Den endelige bekendtgørelse er trods alt både bedre, klarere og lettere at håndtere, end den, der tidligere var på bordet, link: http://www.justitsministeriet.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=75578
På fredag hiver justitsminister Lene Espersen (K) kuglepennen frem fra attachémappen og sætter sin signatur på et ikke helt uvæsentligt stykke papir.
Lognings-bekendtgørelsen har nemlig været genstand for en voldsom debat siden de første planer kom på bordet i 2002 i forbindelse med anti-terrorloven, der blev vedtaget få måneder efter terrorangrebene i USA 11. september.
Fem år efter er det nu blevet tid til at underskive den bekendtgørelse, der betyder, at danskerne må vænne sig til, at deres kommunikation bliver logget.
Bekendtgørelsens §1 hedder således:
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal foretage registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik, der genereres eller behandles i udbyderens net, således at disse oplysninger vil kunne anvendes som led i efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.
Debat om menneskerettigheder
Hos Dansk Institut for Menneskerettigheder har man gentagne gange påpeget, at telelogningen kan gå ud over menneskerettighederne.
Vi har kritiseret det siden sommeren 2002, og det fortsætter vi med at gøre, siger Rikke Frank Jørgensen, der er seniorrådgiver ved instituttet.
Vi mener ikke, at det er sandsynliggjort, at det her meget omfattende indgreb har den effekt, som der er formålet med det. Det er problematisk, at man laver en helt systematisk overvågning af vores kommunikation, siger Rikke Frank Jørgensen.
Hun tror, at debatten vil fortsætte, selv om logningsbekendtgørelsen nu er en realitet her i Danmark.
Resten er EU er nemlig i gang med implementeringen af EU's telelogningsdirektiv, og det skaber røre i flere lande.
Irsk regering sagsøgt
I Irland er der lagt sag an imod regeringen med udgangspunkt i, at EU-direktivet ikke lever op til de irske regler for privatlivsbeskyttelse, og også i Tyskland er der en heftig debat.
Rikke Frank Jørgensen frygter dog, at, at den danske teleindustri nu accepterer logningen, fordi man ikke mener, at man kan komme længere med kritikken.
Hvis hele den gruppe æder bekendtgørelsen, som den ser ud, er det trods alt begrænset, hvor stor effekt kritikken vil have fremover. Det er vigtigt, at det ikke bare er menneskerettighedsorganisationerne, der råber op, siger hun.
Bedre end udgangspunktet
Brancheforeningen Telekommunikationsindustrien har blandt andet i et høringssvar tidligere på året givet udtryk for, at det er uheldigt, at det kun er udbydere af teletjenester, der skal logge.
Det drejer sig blandt andet om TDC, Telia, Cybercity og Stofa.
Men mails, der sendes mellem private servere og fra virksomhed til virksomhed, skal ikke overvåges, og derfor er det måske kun omkring 10 procent af den samlede trafik, der bliver logget, siger Ib M. Tolstrup, direktør i Telekommunikationsindustrien.
Han frygter, at den danske bekendtgørelse kan blive konkurrenceforvridende for den danske teleindustri, fordi den går længere end resten af EU.
Det ville have været besindigt at afvente en EU-standardisering på området. Vi risikerer nu at gå ud af en vej, som skal ændres til en anden vej om nogle år, siger Ib M. Tolstrup.
Alligevel mener han, at industrien kan være tilfreds med, at der trods alt er sket forbedringer, siden det første udkast til bekendtgørelsen.
Det er jo ikke et foretagende, som branchen har ønsket sig, men vi erkender de ressourcer, vi besidder for opklaring og forhindring af forbrydelser, og derfor skal vi selvfølgelig vedgå os de pligter, vi har. Den endelige bekendtgørelse er trods alt både bedre, klarere og lettere at håndtere, end den, der tidligere var på bordet, link: http://www.justitsministeriet.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=75578