14tilføjet af

Til alle bøsser og lesbiske

Lad mig starte med at skrive sådan her:
Had mig ikke for dette indlæg, jeg skriver det kun fordi jeg har en stor kærlighed til jer. Jeg elsker især jer bøsser, for jeres store frimodighed, for jeres ekstravagante humor, og for jeres markante måde at turde står frem, og være anderledes på. Det er en styrke i sig selv, at turde gå imod strømmen, og gøre det, som man inderst inde føler er det mest rigtige for én.
Jeg skriver for at gøre op med en myte i danskernes bevidsthed, som er gennemgribende for naturvidenskaberne, og kan begrundes i konkrete observationer af dyrenes adfærd. En myte, der bunder i, at mennesket skulle være opstået som en videreudvikling af dyrene, og derfor ikke er forskellig fra disse, i væsentlig forstand. En myte der også vil håndhæve, at sådan noget som seksuelle adfærdsmønstre, er fastlagt fra fødslen af, og kan begrundes udfra genteknologi og DNA struktur, og ikke lader sig ændre på.
Som i sikkert har gættet, så hentyder jeg til den påstand, at man kan være født homoseksuel.
Jeg vil kort fortælle min egen historie:
Jeg vandrede i mørket i mange år, og snublede og snublede, og ledte efter noget jeg kunne forholde mig til. Måske var det sandheden jeg ledte efter, måske var det lykken. Men ligemeget hvad jeg forsøgte, så manglede der altså et eller andet. Jeg blev på et tidspunkt enig med mig selv om, at det jeg manglede i mit liv, det var simpelthen den åndelige del af tilværelsen. Jeg var iøvrigt misbruger, og biseksuel. Og så begyndte jeg at studere naturfolkenes religioner, og filosofi, og østens mysterier, Kama Sutra'en, og meget andet. Jeg prøvede yoga, meditation, LSD, hypnose, faldskærmsudspring, mudderbad, og meget andet. Men der var intet af det, som kunne give mig andet end en kortvarig nydelse. Ikke før jeg endelig i Maj måned 2003, efter 13 års seksuelle synder og andet misbrug, fik en åbenbaring af Jesus Kristus. Det var ligesom brillerne man ikke kunne finde, og så havde man dem lige i panden. Jeg blev født påny, døbt, og renset for alle mine synder. Desuden blev jeg fyldt med Helligånden, da jeg overgav mig fuldstændigt til Guds vilje, og tog imod Hans kraft og fylde. Og det har faktisk gjort, at jeg ikke længere har lyst til at gøre de urene og forkerte ting, som jeg førhen ikke kunne afholde mig fra. Helligånden har givet mig en glæde der overgår alt andet, og en renhed der er umulig at beskrive. Jeg er nu i stand til at modstå fristelser af enhver art, og lader ikke længere de kødelige lyster være styrende for mit liv. Det gør mig lykkelig at kende Jesus, og vide, at grundlaget for det årstal vi lever i, ikke bare er tradition og menneskelig overlevering. Og jeg vil ønske jer allesammen den samme fred, den samme frihed og overnaturlige glæde, som jeg har fået del i.
Selvom jeg er blevet helbredt for mine biseksuelle tendenser, og har fundet mange lignende vidnesbyrd på Internettet, fra andre homoseksuelle, der ligesom jeg har fundet en bedre vej; så kalder jeg ikke homoseksualiteten for en sygdom. Jeg skriver bare, at det ikke er en genetisk fejl, som man ikke kan løsrives fra. Så vil jeg hellere kalde det for en tidstypisk og samfundsbestemt tankebygning(mindset), eller en åndelig svaghed. Der er mange der ligesom jeg, har omvendt sig fra deres synder, og glæder sig over deres nye liv i Kristus.
Og hvis det har rørt nogle af jer, så vil jeg gerne drøfte det videre. Men jeg er sjældent på nettet, og i bedes derfor have lidt tålmodighed med mine svar. Vær opmærksom på jeres egen samvittighed, og grib fat i fornuften. Lad os ikke mundhugges over forskelligartede holdninger, men tænk fremad, og formuler gerne seriøse spørgsmål, til jer selv, hinanden, eller rtil mig. Jeg skriver i kærlighed. Amen
tilføjet af

kære chosen.one

er selv en af dem der er blevet helbredt via forbøn fra en præst der selv har været homo.
Giver dig 100% ret i dine overvejelser og har som dig selv oplevet at have levet som homo, eller bi.
Og vil også huske dig på alle de skønne lesbiske kvinder vi heller ikke må glemme: Anne Linnet, og Anja Andersen og Martina Navratilova. Ja jeg kunne blive ved... :-)
kram og knus og Godt Nytår!
selv blevet helbredt!
tilføjet af

Idioti

Jeg tror, at størstedelen af menneskets sorger skyldes, at det ikke følger sit inderste.
Hvis du havde det godt med at være biseksuel, er der ingen synd i det. Der er lige så meget kærlighed i bi- og homoseksualitet, som der er i heteroseksualitet. Synden kommer først, når man med sin seksualitet gør andre fortræd eller ikke har kærligheden inde i det. Uden kærlighed i sit seksuelle forhold, vil man netop have en tendens til at gå videre fra den ene til den anden, men det sker også med heteroseksuelle.
De hellige bøger er nedskrevet af mennesker, og derfor vil det åndelige altid være blandet med de menneskers meninger og kultur. Heteroseksualiteten har altid været den mest udbredte, bl.a. fordi det er det mest fornuftige i familiære og samfundsmæssige sammenhænge, og vores kroppe er formet bedst til det. Men homo- og biseksualitet har altid været kendt. I den græske kultur var den fuldt ud accepteret, men i vikingekulturen beskriver man de kvindeagtige mænd som noget negativt.
For igen at komme tilbage til det åndelige, så tror jeg, at det guddommelige er så indviklet for os mennesker at forstå, så det bliver delt op i småbidder for os. Herrens veje er uransagelige. Der er mange veje til det guddommelige, så det er sjældent, at to mennesker har den samme vej. Har du tænkt på, at din biseksualitet måske har været en udviklingsproces?
Mennesket ved så lidt om det guddommelige, men det ved, når det føler det. Man skal bare lige tage det med i betragtningen, at mennesker fra mange forskellige religioner føler det samme, som du gør. Derfor er det eneste, man kan konstatere i den forbindelse, at der er mange veje. Det eneste, der er fælles for dem alle, er en tilbedelse af et eller flere åndelige væsner. Noget der er større end os selv.
tilføjet af

wow!

Wow! Jeg er glad for at I vil stå "offenligt" frem og fortælle om jeres oplevelser.Tak.
Jeg faldt fra som en levende personlig kristen, men længes tilbage til Jesus som den første gang. Jeg fejlede, svigtede og gjore alt hvad der var var forkert.
Jeg vil gøre hvad jeg kan for komme ind i den første kærlighed til Jesus.
I det nye år som er kommet håber jeg på at Jesus vil hjælpe mig med at løse mine problemer. Der er intet som kan måle sig med Ham Jesus. Hvis man engang har oplevet Guds kærlighed kan man ikke fraskrive sig den.
Må Gud velsigne jer rigeligt og i overflod og må han stadig bevare jer, der hvor i er fra al den ondes planer imod jer. Bliv ved med at proklamere at Jesus er Herre og proklamere Jesu Kristi blod.
Jeg tror på at i det her år er stadig nådens tid inden Jesus kommer. Tak for I skrev det har været mig en opmuntring.
Knus Mette Mirani Sternkopf
tilføjet af

Glæder mig

Mange tak for dit positive svar. Jeg har kun læst om homo helbredelser i udlandet. Men det glæder mig at jeg ikke er den eneste i Danmark.
Du er meget velkommen til at skrive lidt mere om din omvendelse, jeg synes det er spændende at høre, og jeg tror også andre vil være interesseret. Hvis du helst vil skrive privat, kan du bruge min email: uffevj@sol.dk
tilføjet af

Kære Mette

Der er mange mennesker i dagens Danmark der mener at tro er en privatsag, som man skal holde for sig selv. Det mener jeg ikke.
Min Jesus er det bedste jeg har, men han er stor nok til at jeg kan dele ham med alle, uden at miste noget.
Du har fuldstændig ret i, at der ikke er noget der kan sammenlignes med ham. Intet andet kommer i nærheden. Og ingen ord kan beskrive det.
Man bliver nødt til at prøve det selv.
tilføjet af

I er helbredte!!!

Men har ikke været syge????
Sygdom uden helbredelse hører man om.
Men helbredelse uden sygdom har jeg aldrig hørt om.
Lad dog folks seksualitet være i fred og affind jer med tilstanden. Brug ikke jeres liv på jeres egen skyldfølelse eller at påføre andre skyldfølelse!
Hilsen
Gråskæg
tilføjet af

beklager

Hvis du føler skyld p.g.a. min ærlighed. Men hvis du læser indlægget igen, vil du måske lægge mærke til, at der ikke er nogen fordømmelse, eller nogen bebrejdelse inkluderet.
Tværtimod, så er der et ønske om at dele noget vidunderligt med andre mennesker, noget der langt overgår enhver seksuel nydelse, og som ikke er særlig udbredt i Danmark.
Men hvis din egen samvittighed fordømmer dig, så har det ikke noget med mig at gøre. Min samvittighed er ren, og det er netop det jeg anbefaler: En ren samvittighed. I Jesu navn.
tilføjet af

hvad med de heteroseksuelle munke/nonner?

Jamen der er vel også mange heteroseksuelle der har fundet "frelse" gennem gud og nu er munke/nonner og lever et ikke-syndigt liv? De søgte måske også noget andet end det de havde, og fandt det i Gud.
Vi er alle forskellige, og søger forskelligt.
tilføjet af

rettelse

Undskyld
Jeg har aldrig skrevet at jeg ikke var syg.
Jeg har skrevet at jeg ikke vil kalde homoseksualitet for en sygdom, for det var ikke min sygdom, det var blot ét symptom, ud af mange.
Sygdommen hedder synd, og det er tydeligt at se hvad den gør ved mennesker overalt i verden.
Men altså, endnu en gang:
Jesus er vejen ud af mørket, og han er kommet for at sætte mennesker i frihed. Det gælder for alle dem der lider af diverse sygdomme, såvel som for dem, der ligesom jeg gjorde i mange år, nu lever som slaver af deres eget kød.
Han er ikke kommet for at fordømme mennesker, men for at frelse. Og det er et tilbud der gælder for alle. Hvis du ikke kan tage imod det, så har du måske en anden destination, eller et andet formål med at være sat i verden, eller du har truffet en anden beslutning for din egen skæbne. Men jeg ser dig som et ligeværdigt menneske, og jeg beder for dig, og ønsker dig kun godt.
tilføjet af

Hvis der findes en Gud

Så er han den samme i Danmark som han er i Kina, og hvis sandheden er til, så må den være universel.
tilføjet af

tak i lige måde!

Tak for invitationen til at fortælle om min omvendelse, og gør det gerne for åbent. Men det er heller ikke lige det man siger først, når man møder nogle: hey jeg er tidligere lesbisk... men nu har Jesus frelst mig. men ikke desto mindre er det sandt. Jeg har vel samme slags fortid som du.
Jeg gik og søgte efter sandheden..
og mændene rundtomkring var ikke just et alternativ jeg ville have i mit liv. Kedelige alkoholiserede og perverse. Nærmest flygtede ind i den der aseksuelle verden, hvor man sagde at man var til piger, for at undgå et parforhold med en mand. Troede aldrig at der ville komme et tidspunkt hvor jeg skulle sige at jeg var helbredt. eller hetero. Nærmest et afskyeligt ord, det der med at være normal... (ja sådan tænkte jeg..)
Det har taget tid at komme til hvor jeg er idag, det var ikke noget der skete på een dag.. Allerførst fik præstens forbøn mig til at føle den dybeste afsky for homomiljøet. (ikke overfor de mennesker der var der, men stemningen, handlingerne der foregik, med sm og pisk og seksuel kontakt på må og få).
Det gjorde selvfølgelig at jeg ikke gik i byen, men heldigvis var det ikke noget jeg savnede.
så fulgte en laang periode hvor jeg ikke var lesbisk, men heller ikke hetero (for jeg mener ikke man er noget, hvis man ikke er forelsket i een af modsatte køn). Og sidste år, blev jeg så forelsket i en fyr, hvor det desværre ikke var gengældt. Og har kaldt mig normal og helbredt lige siden. Og kunne ikke tænke mig på nogen måder at praktisere det med kvinder igen, selvom det på mange måder er lettere, mere bekvemt og vi forstår jo hinanden, at vi vil have mere ømhed end mænd vil give ever. (har ikke de store positive erfaringer med mænd..) Venter nu på at Gud vil sende mig Manden i mit liv. En at blive gift med og få børn med, alt efter hvad Han ønsker at velsigne mig med.
Jeg fik hjælp af præsten i Bethlehemskirken Ole B. Mogensen.
Har også mødt en tidligere bøsse der er blevet helbredt både for sin homoseksualitet og også for HIV. Så vi er flere end man tror. Tror også der er flere andre som jeg, der har været lesbisk, men nu ikke er det mere. Kunne være sjovt at høre noget fra dem!
Selv blevet helbredt...
ps foretrækker at være anonym, da selv blevet voldtaget af en fyr, da fortalte ham min historie, og ønsker ikke nogen gentagelser.
tilføjet af

Fordømmelsen er der, kære chosen one

Idet du antyder, at andre former for seksualitet end den heteroseksuelle er en synd.
tilføjet af

Ikke i mig

Hvis det er hvad du læser, så er det muligt jeg ikke har formuleret mig godt nok. Jeg har med vilje ikke begyndt at skrive om hvad synd er i det foregående, da dette begreb er et helt nyt emne i sig selv. Hvis du mener jeg har antydet noget i den retning, så bedes du fortælle mig hvad det er i mit indlæg, som du fortolker på den måde. Derefter kan jeg give dig en fornuftig forklaring.
tilføjet af

Ikke bare en følelse

Den oplevelse jeg skriver om, hvor man oplever Jesus Kristus, i live idag. Det er ikke nogen følelse. Det medfører mange ubeskrivelige følelser, men det er ikke bare en følelse. Og Jesus siger: Jeg er vejen, sandheden og livet.
Det er rigtigt at alle andre kulturer erkender at der findes en Gud, eller nogle åndelige væsner, eller noget der er større end os selv. Men ved at tage imod Jesus Kristus, kan man lære Skaberen at kende personligt, så det ikke længere beror på traditioner og menneskers overlevering, men på egne erfaringer, hvad man tror på. Som Jesus også siger: Ingen kommer til Faderen, undtagen ved mig. Du kan godt erkende at Faderen findes, og give Ham mange navne, og endda tilbede Ham som du finder mest rigtigt. Men hvis du vil opleve hvem Han i virkeligheden er, så må du omvende dig fra alle dine synder, og bede Jesus om at blive Herre i dit liv. Det vil sige, overgive dig fuldstændigt til Ham, og være parat til at gøre hvad som helst Han beder dig om. Når den overgivelse bliver formuleret med din egen mund, vil du blive født påny. Når det sker, så vil du aldrig blive den samme igen, for så vil Guds lov om hvad der er rigtigt og forkert blive skrevet ind i dit hjerte, så du kun ønsker det gode. Ikke det gode ifølge et eller andet menneskes mening eller kultur, men det gode, som Gud har skabt det til at være, til velsignelse for alle.
2. Kor. 5, 17:
Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!
1. Kor. 2, 9:
Men som der står skrevet: Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
v10 det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. v11 For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. v12 Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. v13 Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.