Til drengene... Hjælp tak
Min kæreste har gået og "prikket" til mig for at vi skulle snakke om børn.. Men har ikke rigtig været "klar" til at tænke på børn pga uddannelse osv.
Men nu er jeg færdig her til sommer, og vi har købt hus og økonimien køre bare derud af. Og alt har fred og idyl.. Bla bla bla... Jeg mangler bare at sige - Der var en gang....
Men nu er jeg begyndt at få kriller i maven når jeg tænker på børn, og nu begynder jeg at tænke på det, og bliver helt blød når jeg ser børn... ( Nej jeg overdriver ikke, men holder der gerne for mig selv)
Men når jeg prøver at snakke med ham om det, og gerne vil fortælle ham at nu vil jeg gerne til at tænke på de bette små. Så enten snakker vi ikke om det, ellers så ber han mig tage en slapper...
Og må indrømme at jeg ikke forstår den ikke interasse lige pludselig...? Er der noget jeg har overset? Det er ikke noget jeg snakker meget om, eller noget der fylder min hver dag eller noget. Så det er ikke fordi jeg går ham på nerverne med det...
Hva kunne der evt gå galt?? HJÆLP!!!![:*(]
Men nu er jeg færdig her til sommer, og vi har købt hus og økonimien køre bare derud af. Og alt har fred og idyl.. Bla bla bla... Jeg mangler bare at sige - Der var en gang....
Men nu er jeg begyndt at få kriller i maven når jeg tænker på børn, og nu begynder jeg at tænke på det, og bliver helt blød når jeg ser børn... ( Nej jeg overdriver ikke, men holder der gerne for mig selv)
Men når jeg prøver at snakke med ham om det, og gerne vil fortælle ham at nu vil jeg gerne til at tænke på de bette små. Så enten snakker vi ikke om det, ellers så ber han mig tage en slapper...
Og må indrømme at jeg ikke forstår den ikke interasse lige pludselig...? Er der noget jeg har overset? Det er ikke noget jeg snakker meget om, eller noget der fylder min hver dag eller noget. Så det er ikke fordi jeg går ham på nerverne med det...
Hva kunne der evt gå galt?? HJÆLP!!!![:*(]