ville høre jer alle om en ting Angående. Det at blive gift.
når man bliver gift lover man at elske og ære hinanden til døden os skiller.
Er det er Joke nu til dags?
eller kan vi bare ikke se ud over vores egen næse og Acceptere sin partners interesser og lyster?
tilføjet af s.m
Nogle gange dør ægteskabet
...før deltagerene gør det ;o)
tilføjet af me-undercover
Ja nemlig ja...
det sker jo:)
Måske man i virkeligheden skulle lave teksten om til,når ægteskabet skiller jer ad..*G*..
Ærgeligt det ikke altid kan vare ved,men nogen gange er skilsmisse bare det bedste for alle parter..Også vil jeg nok sige at det er lige lovligt voldsomt at sige:til døden skiller jer ad..Men det lyder da smukt:)
tilføjet af speedygonzales
I mine øjne...
kan den del af vielses ritualet godt ændres. Det virker rent faktisk som lidt af en joke i dagens Danmark. Men jeg er ikke i tvivl om at brudeparret i det øjeblik de siger JA er sikre på at det vil holde hele livet.
Men at høre et brudepar sige JA til "så længe det måtte holde" virker også lidt utopisk?
Mvh SpeedyG
tilføjet af claespedersen
Det kan ikke siges bedre.
Hvor har du dog den vise indsigt fra(G)
Mvh
tilføjet af Lindaaa
Nej nej.
Teksten burde hedde, "når kærligheden skiller jer ad"
tilføjet af Anonym
Til kærligheden jer skiller
Var engang til et bryllup hvor ritualet var ændret til: "Til kærligheden jer skiller".
Er nok en mere troværdig formulering i dagens Danmark.
Hvis man mener det i det øjeblik man lover det, kan man vel ikke stå inde for mere.
tilføjet af s.m
Har selv været der
..Og måtte efter 4 måneder i parterapi sande, at kærligheden ikke længere var til stede.
Forholdet/ægteskabet varede dog i 20 år ;o)
Men nu er jeg så heldig at jeg har fundet min "eneste anden"
tilføjet af speedygonzales
Hmmm
Vil det være fair at give "kærligheden" skylden for at et par ikke kan sammen mere? Det virker en smule malplaceret/misforstået.
Faktisk kan jeg købe den i det tilfælde at én partner dør, bliver kærligheden "afbrudt" af døden.
Mvh SpeedyG
tilføjet af rosalilje
Altid været en joke !
Mange ægteskaber skulle aldrig været indgået, - endnu flere skulle have været opløst inden døden blev redningsmanden.
Det kan være svært nok at holde en aftale fra morgen til aften, - hvordan skulle man så kunne give garanti for et helt liv.
Retualiet er lavet af mennesker af uvis grund, og mange har holdt een del af løftet, nemlig at blive sammen, lang færre har evnet at elske hinanden hele vejen til målet.
Det er kun kirken der afkræver de løfter, - ved borgerlig vielse er man fri for at love mere end hvad rimeligt er.
Vi skal leve i nuet, og kender ikke det næste NU !
tilføjet af rosalilje
Mere humant
Så ville parterne kunne gå hver til sit uden de store samvittighedskvaler, - det er nok sværere når man har givet Gud og fædreland et løfte om evighed !
Det er mere syndigt at blive sammen hvis kærligheden ikke er bindemidlet.
Så ja " til kærligheden jer skiller"
Hilsen Rosalilje
tilføjet af pingu
kan det være
skindødt, ægteskabet? Eller leve ved hjælp af respirator? Holdt kunstigt i live? Burde een så ikke "trække stikket" og lade det dø i fred? Jeg spørger bare ud fra egen "oplevelse" i 30 år nu. De første år var idel lykke og idyl - men de senere år ...❓Hhmm ...
tilføjet af Søsterlystig
Symbol
"Til døden jer skiller", skal vel betragtes som et symbol. Når der ikke er mere kærlighed eller respekt, når forholdet er dødt, altså til døden jer skiller.
tilføjet af vichri
At trække stikket ud..
Hvis man lever i et ægteskab, som det, du her beskriver. Så synes jeg da helt klart, at man skal være sit ansvar bevidst - og sætte hinanden fri. Både for ens egen skyld - men da også for partnerens skyld.
Man kan stadig nå at få et godt liv, evt. med en ny partner.
Når det så er sagt. Så har jeg også den holdning at folk generelt kæmper for lidt for deres ægteskab/parforhold. Man glemmer "I medgang og i modgang".
Den brug-og-smid-væk-mentalitet, der hersker i vores samfund, er desværre smittet af i vores relationer til andre!
vichri
tilføjet af speedygonzales
Findes større kærlighed
end at lade den man elsker/elskede gå? Kan det være kærlighed at holde fast og indespærre sin partner i et ægteskab som har vendt sig til at diametralt modsatte?
Jeg er helt enig vichri.
Mvh SpeedyG
tilføjet af pingu
kan kun være
enig med dig, men det er pokkerme svært at tage skridtet fuldt ud ........... har taget "tilløb" mange gange, men jeg er nok for meget kujon til at gøre alvor af det - tryghedsnarkomani?
tilføjet af vichri
Sikkert
Ja. Det er sikkert tryghedsnarkomani. I et eller andet omfang har man vel altid en angst for det ukendte. Desuden er der jo også mange praktiske problemer, som skal håndteres i sådan en situation.
Jeg kender et ægtepar, som efter næsten 30 års ægteskab gik fra hinanden. Det havde været under opsejling i en årrække. Parret havde voksne børn. Men da først beslutningen var taget, fik parret solgt deres hus - og flyttede hver til sit.
I dag har de et lykkeligt liv, hver for sig med nye partnere. Så jeg synes lige du skal vide, at det altså KAN lade sig gøre.
Opmuntrende hilsner
vichri
tilføjet af pingu
Det er jo
næsten det samme, som det jeg oplever - blot har jeg som sagt endnu ikke turdet ...........
Men tak for din søde måde at være på overfor mig. Det var jo slet ikke meningen at belemre nogen med mine private "sorger" - det kom bare helt af sig selv. Tak for dine ord og smil - god week-end. Måske vi "ses" en anden gang. Knus herfra.
tilføjet af me-undercover
hvis det er mig...
du skriver til:)
Så kan jeg bare sige at, det kommer bare til mig..*GGG*..Ganske ligesom de mindre fede ting jeg får fyret af