Stress udløser depression

Er ikke psykolog eller psykiater,
men er det ikke meget logisk.
Bliver ens psyke presset af
hårdt arbejde, vanskelig økonomi,
problemer i familien og et stort
forventningspres fra samfundet, går
mange ned med flaget.
Presset og hastigheden i det materielle
samfund er hård, der kræves en god løn til
to biler, parcelhus og nu også iPhones og
andet gear.
Ruset i 00'erne er afløst af det modsatte
med nedtur i økonomien. Hvor kunne meget være
bedre, med en mellemting.
Bare tænk på truslen om tvangsauktion, fattigdom
og tab af bekendtskab og netværk.
http://jp.dk/nyviden/article2679370.ece

med kulturberigelse.

og det er moderne at have.

Hejsa!
Ingen tvivl om at stres kan udløses af de givne faktorer!! Kunsten i vores moderne samfund er nok, at vi selv forsøger at fokusere på det positive i vores liv, og ikke lader os påvirke af truene og negative nyheder rundt om os. Og at vi hele tiden holder fokus på vores egne sande værdier, og ser muligheder istedetfor begrænsninger. Vi har alle nogle spilleregler at følge i tidens samfund, og hvis vi prøver at gøre det bedste vi kan, og holde fokus på de positive ting i vores liv, går det sjældent helt galt. Lytter vi derimod konstant til dommedags profetier, om al slags dårligdom og ulykke og finanskrise og arbejdsløshed, bliver vi selvfølgelig negativ påvirket, og får angst for alt. Dette medfører kun stres og mere angst for fremtiden, og kan til sidst gøre os handlingslammet. Selv i krisetider, findes der masser af muligheder og kreativitet, og det er bydende nødvendigt at finde frem! Tænk sig, at vi i vores ellers rimelige velfærdssamfund i forhold til de fleste samfund i verden, er vi de mest deprimerede. Salget af "lykkepiller" og antidepresive produkter stiger. Dette må vi sætte en stopper for, bla ved hjælp af positiv tænkning og fokus på det gode vi nu har. Man siger at tankerne styrer vores liv og velbefindende, og det er en del af en større sandhed. I samfund med meget små midler, ser man sandelig også folk der er glade og taknemmelige, dvs de må jo tænke anderledes. Ved godt vi er udsat for et stort pres i et mere velbjerget samfund, men kunne vi nu alligevel ikke bare forsøge tænke positivt, kunne det nok tiltrække gode ting og mere taknemlighed i vores liv. Jeg hørte i sidste mdr, to patienter tale sammen, de var i næsten samme situation både økonomisk og jobmæssigt, og helbredsmæssigt. Den ene beklagede sig vildt og vanvittigt over maden på hospitalet, foreholdene samfundet penge osv, den anden var glad og tilfreds og taknemlig for at kunne komme gratis på hospitalet og syntes maden var rigtig god. Har tilfældigt fulgt op på begge pers efterfølgende. Soleklart den negative fik en depresion og har det stadig meget skidt, den anden er i bedring og kommet igang med det ønskede liv. Synes bare det var så tankevækkende.:-)

Læser dog det med stress på
en anden måde. At have travlt
eller en stor arbjedsmængde giver
ikke nødvendigvis stress eller depression.
På samme måde heller ikke negative
familiebegivenheder. Men tænk på
det som faktorer der gør at ens liv
bliver uoverskueligt. At arbejdsmængden
på ingen måde kan klares, at man bliver
stillet til ansvar for udfald man ikke
på nogen måde kan klare sig igennem
med normale midler.
At tragedierne vælter over en. Død, skilsmisse
opbrud osv.
Man kan ikke håndtere situationen, ens
dagligdag bryder sammen.
Kender to der har oplevet skilsmisse
og at deres børn flyttede 100 km væk fra
byen eller en der blev fyret pga. andres fejl
og at virksomheden så gik konkurs.
Begge mistede deres selvtillid og gik i spåner.
Den ene sagde at han farede op bare der kom en
sms og den anden fik graverende sovemønstre.
Hun sagde hun følte sig som en alkoholiker, hvor
sengen var hendes misbrug. Ingen opdagede deres
depression, før de gik helt ned. De kunne ikke
håndtere helt ordinære ting som deres økonomi
eller glemte aftaler og fødselsdage - begge var
skilt og ensomme, trods familie.
Kan ikke se medicin skulle hjælpe. Det handler om
livsførelse og positiv støtte fra omgivelserne.
Men hvis denne ikke findes, er det slemt.

Den typiske dansker vil/skal køre i stor fin bil, selvom han ikke har råd. En bil er nok den dummeste investering der findes. I mange år har helt unge som kun lige er påbegyndt en elevplads og anden person er i arbejde købt hus. I andre lande er det noget man gør når man har råd, og har sparret sammen til.
Danskerne går alt for meget op i deres hjem, møbler de ikke har tid til at sidde i, og et samtalekøkken de kun lige formår at varme en færdigkøbt pizza i ovnen i .
Hvorherre bevares. Det er ikke en kultur vi kan være stolte af.
Men når det gælder om at leve livet, så blir danskeren nærrig. Går alt for lidt ud og lever livet, spiser på restaurant, deltager i kulturelle begivenhedder, og blander sig med andre, nyder det sociale liv. Nej, han bliver hjemme i hus og have, for andet har han ikke råd til. Tag skoene af, det kunne ødelægge tæppet. Get a life.
Det er først når danskeren virkelig har penge og råd, og har en selvtillid og et selvværd der er noget værd, at han skider på hvilken bil han kører i, og om der står B&O på anlægget.
Syntes ærligt talt det er totalt pinligt når en person med en inkomst køber bukser til 1500 kr. eller betaler 4000 kr. for en håndtaske. Ikke noget at være stolt af. Men kun et tegn på dumhed, og lavt selvværd.
Personligt vil jeg hellere sidde i et lille hyggeligt køkken, hvor der er hyggeligt og nyde en stor saftig rød bøf og en anstændig vin og betale 400 kr. end i et køkken til en 300.000 kr. og spise havregrød. Men der findes sku folk der gør det. PINLIGT

med kulturberigelse.

Jaja,... Kulturberigelse er da det eneste rigtige mod stress da disse individer fra den fredeligste religion i verden helst vil sidde i skyggen hele dagen og lave, ikke en dyt!... 😃