Tilgiver Gud alvorlige synder? Hvad siger Bibelen?
Barmhjertighed er en af Guds mest fremtrædende egenskaber. (Salme 86:15) Hvor vidtrækkende er Guds barmhjertighed? Salmisten skrev: „Hvis du vogtede på misgerninger, Jah, Jehova, hvem kunne da bestå? For hos dig er tilgivelsen, for at du må blive frygtet.“ (Salme 130:3, 4) I en anden salme siges der: „Så langt som solopgang er fra solnedgang, så langt har han fjernet vore overtrædelser fra os. Som en fader viser barmhjertighed mod sine sønner, har Jehova vist barmhjertighed mod dem der frygter ham. For han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv.“ — Salme 103:12-14.
Ja, Jehova er barmhjertig og tilgiver helt og fuldt, og han er ikke smålig. Han tager vores begrænsninger og ufuldkommenheder i betragtning og husker at vi er „støv“. Lad os se på nogle eksempler fra Bibelen som viser hvor barmhjertig Gud er.
Apostelen Peter fornægtede Kristus tre gange. (Markus 14:66-72) Apostelen Paulus forfulgte Kristi disciple før han blev troende. Og da nogle af disciplene skulle henrettes, afgav han sin stemme imod dem. Han bifaldt endog mordet på en af dem. (Apostelgerninger 8:1, 3; 9:1, 2, 11; 26:10, 11; Galaterne 1:13) Nogle i menigheden i Korinth havde været drankere, udsugere og tyve før de blev kristne. (1 Korinther 6:9-11) Men de opnåede alle sammen Guds gunst. Hvorfor tilgav Gud dem?
„Der [blev] vist mig barmhjertighed, fordi jeg var uvidende og handlede uden tro,“ skrev Paulus. (1 Timoteus 1:13) Hans åbenhjertige udtalelse bringer os til den første betingelse for at opnå Guds tilgivelse — man må ved hjælp af Bibelen have nøjagtig kundskab om Jehova og hans normer så man ikke længere er uvidende. (2 Timoteus 3:16, 17) Vi kan kun behage Skaberen hvis vi har et indgående kendskab til ham. Jesus sagde i bøn til sin Fader: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3.
Når de der er ret indstillet, får denne kundskab, fortryder de inderligt deres tidligere urette handlinger og ønsker at vise ægte sindsændring. Det er den anden betingelse for at opnå Guds tilgivelse. I Apostelgerninger 3:19 står der: „I skal derfor ændre sind og vende om for at få jeres synder slettet ud.“
Dette skriftsted nævner også hvad den tredje betingelse er — man må vende om. Det betyder at man lægger sin tidligere handlemåde og indstilling bag sig og tilegner sig Guds normer og synspunkter. (Apostelgerninger 26:20) Enkelt sagt: Når man ændrer sin måde at leve på, er det et vidnesbyrd om at man virkelig mener det når man beder Gud om tilgivelse.
Jehova lægger ikke blot mærke til synden, men også til synderens indstilling. (Esajas 1:16-19) Tænk et øjeblik på de to forbrydere der blev pælfæstet sammen med Jesus. De havde åbenbart begge gjort sig skyldige i alvorlige forbrydelser, for en af mændene sagde: „Vi får fuldt ud hvad vi fortjener for det vi har gjort; men denne mand [Jesus] har ikke gjort noget forkert.“ Forbryderens ord viser at han havde et vist kendskab til Jesus. Og det førte sikkert til den positive ændring i hans indstilling. Det ses af det næste han sagde da han bønfaldt Jesus med ordene: „Husk mig når du kommer i dit rige.“ Hvordan reagerede Jesus på denne oprigtige anmodning? Han sagde til forbryderen: „I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.“ — Lukas 23:41-43.
Tænk over det: Noget af det sidste Jesus sagde som menneske, var et udtryk for barmhjertighed over for en mand der havde indrømmet at han fortjente dødsstraf. Det er til stor opmuntring for os! Vi kan derfor være sikre på at både Jesus Kristus og hans fader, Jehova, vil vise medfølelse over for alle der giver udtryk for ægte sindsændring, uanset hvad de tidligere har gjort. — Romerne 4:7.
Med venlig hilsen, ftg.
Ja, Jehova er barmhjertig og tilgiver helt og fuldt, og han er ikke smålig. Han tager vores begrænsninger og ufuldkommenheder i betragtning og husker at vi er „støv“. Lad os se på nogle eksempler fra Bibelen som viser hvor barmhjertig Gud er.
Apostelen Peter fornægtede Kristus tre gange. (Markus 14:66-72) Apostelen Paulus forfulgte Kristi disciple før han blev troende. Og da nogle af disciplene skulle henrettes, afgav han sin stemme imod dem. Han bifaldt endog mordet på en af dem. (Apostelgerninger 8:1, 3; 9:1, 2, 11; 26:10, 11; Galaterne 1:13) Nogle i menigheden i Korinth havde været drankere, udsugere og tyve før de blev kristne. (1 Korinther 6:9-11) Men de opnåede alle sammen Guds gunst. Hvorfor tilgav Gud dem?
„Der [blev] vist mig barmhjertighed, fordi jeg var uvidende og handlede uden tro,“ skrev Paulus. (1 Timoteus 1:13) Hans åbenhjertige udtalelse bringer os til den første betingelse for at opnå Guds tilgivelse — man må ved hjælp af Bibelen have nøjagtig kundskab om Jehova og hans normer så man ikke længere er uvidende. (2 Timoteus 3:16, 17) Vi kan kun behage Skaberen hvis vi har et indgående kendskab til ham. Jesus sagde i bøn til sin Fader: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3.
Når de der er ret indstillet, får denne kundskab, fortryder de inderligt deres tidligere urette handlinger og ønsker at vise ægte sindsændring. Det er den anden betingelse for at opnå Guds tilgivelse. I Apostelgerninger 3:19 står der: „I skal derfor ændre sind og vende om for at få jeres synder slettet ud.“
Dette skriftsted nævner også hvad den tredje betingelse er — man må vende om. Det betyder at man lægger sin tidligere handlemåde og indstilling bag sig og tilegner sig Guds normer og synspunkter. (Apostelgerninger 26:20) Enkelt sagt: Når man ændrer sin måde at leve på, er det et vidnesbyrd om at man virkelig mener det når man beder Gud om tilgivelse.
Jehova lægger ikke blot mærke til synden, men også til synderens indstilling. (Esajas 1:16-19) Tænk et øjeblik på de to forbrydere der blev pælfæstet sammen med Jesus. De havde åbenbart begge gjort sig skyldige i alvorlige forbrydelser, for en af mændene sagde: „Vi får fuldt ud hvad vi fortjener for det vi har gjort; men denne mand [Jesus] har ikke gjort noget forkert.“ Forbryderens ord viser at han havde et vist kendskab til Jesus. Og det førte sikkert til den positive ændring i hans indstilling. Det ses af det næste han sagde da han bønfaldt Jesus med ordene: „Husk mig når du kommer i dit rige.“ Hvordan reagerede Jesus på denne oprigtige anmodning? Han sagde til forbryderen: „I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.“ — Lukas 23:41-43.
Tænk over det: Noget af det sidste Jesus sagde som menneske, var et udtryk for barmhjertighed over for en mand der havde indrømmet at han fortjente dødsstraf. Det er til stor opmuntring for os! Vi kan derfor være sikre på at både Jesus Kristus og hans fader, Jehova, vil vise medfølelse over for alle der giver udtryk for ægte sindsændring, uanset hvad de tidligere har gjort. — Romerne 4:7.
Med venlig hilsen, ftg.