tillid/mistillid

jeg har for ca 3måneder siden skrevet herinde om nogle problemer, som jeg havde med min kæreste. Jeg skrev selvfølgeligt anonymt, men trods det, så opdagede min kæreste det og lige siden, har min kæreste været mistro overfor mig..
Jeg sagde til min kæreste, at selvfølgelig kan jeg godt forstå, at det havde været et chok for hende, men at hun måtte forstå, at grunden til jeg skrev herinde var, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle komme videre i forholdet og jeg derfor søgte råd herinde og jeg havde ikke sagt noget som helst til min omgangskreds...
Men min kæreste er stadig mistroisk og siger, at det har ødelagt meget indeni hende og hun elsker mig stadig, men ikke på samme måde mere som før...
Jeg synes min kæreste ikke er meget bedre selv, for hun har fortalt nogle i sin omgangskreds en masse private ting om mig og min mistroiskhed overfor hende er stadigvæk ikke bygget helt op, men jeg prøver på at komme videre...hvor min kæreste ikke kan komme videre..
Jeg tænker nu, at hold da op, hvor er hun sårbar, for jeg har ikke været utro, jeg har ikke slået hende, men jeg har skrevet herinde, som så utrolig mange andre har om problemer, men det kan hun slet ikke acceptere, hun ser alt fra hendes eget synspunkt og kan ikke forstå, hvordan jeg kan være så modbydelig mod hende..
Jeg har mest lyst til at opgive det forliste forhold, for jeg har svært ved at leve med en, som ikke stoler på mig, kun ser tingene fra hendes synsvinkel og ikke elsker mig så meget mere som før..
Er der nogen herinde, som har nogle kommentarer på dette?

ikke er til at stole på efter det, hvorfor er hun så ikke gået fra dig❓Hvordan kan man elske en mindre fordi man har brug for hjælp fra nogle som måske ser problemet i en anden vinkel en vennekreds❓Det forstår jeg vitterligt ikke noget af !!
Jeg synes ærlig talt du skal overveje om ikke bare hun udnytter at du er glad for hende, for helt ærligt så lyder det som om hun ikke er ligeså glad for forholdet som du er !!
Håber du findet ud af det =)

- rådden undskyldning for at kunne "styrre" forholdet og især dig. Jeg har meget svært ved at se hvad der skulle være "modbydeligt" overfor hende.
- Find ud af, hvad hun vil bruge det her til, for det hænger ikke sammen men nogen form for sund fornuft. Gjorde du det hun skulle som kæreste, havde du ikke behov for at bede om hjælp her.
- Sig til hende om at tage den!!

spurgte jeg hende også om og svaret var, at hun jo stadig er meget glad for mig og med tiden kunne det jo være, at hun ikke vil være så mistroisk mere, men skal jeg så vente og håbe på, at hun måske en dag ikke er mistroisk mere!!!
Hendes holdning til parforhold er, at man ikke snakker med andre om sine problemer, hvor jeg har den holdning, at man selvfølgelig et langt stykke hen ad vejen skal se, om man i fællesskab kan løse sine parforholdproblemer selv, men nogle gange, så kan man køre fast og så kan det jo netop være godt med hjælp udefra, men det mener hun er et brud på tilliden, men for fanden da, hun har jo selv snakke med veninder om mit privatliv, så hvorfor er hun så dobbeltmoralsk? hun forklarede det med, at hun var så såret over, at opdage at jeg havde skrevet herinde....
Jeg har sagt, om vi ikke er lige gode om det og hvad så i fremtiden, hvis hun bliver såret, om hun så igen ikke kun kan NØJES med at tale om problemerne, men om hun så også vil tale om mit privatliv i form at problemer som jeg har!!!det vil hun ikke siger hun.
Grunden til jeg tror hun ikke er gået fra mig skyldes bla. at som hun selv har sagt, så er det dejligt at have en kæreste, som man kan tale med, gå i seng med og hygge sig med..

hun mener jeg er modbydelig overfor hende, når jeg kan skrive om hende herinde. Jeg synes af og til, at hun har så ondt af sig selv og ikke kan se ud over sin egen sårede næsetip. Hun er meget gammeldags i sine indstillinger om forhold og derved vil hun gerne styre forholdet med sine holdninger og lever jeg ikke op til det, så er jeg forkert, modbydelig osv..
Hvad hun vil bruge det her til....!!!! ja det er et godt spørgsmål, for jeg ved det ikke, ikke andet end, at hun moralsk synes det er forkert og at hun vil dyrke sin egen sårethed og klantre mig for at gøre tingene forkert..
Jeg føler at jeg ikke kan komme videre med hende, for hun er ikke til at stikke i og kommer så med alverdens undskyldninger, når jeg prøver på at få en ordentlig dialog igang omkring tillig og mistillid..

Drop det forhold.
Du bliver fri og hun kan enten vælge at droppe navlepilleriet og komme videre med sit liv, eller fortsætte. Uden nogen at bebrejde.
Hårdt men kort
Løvemor

- men der er stadig ikke hoved og hale i det. Er hun flov over sig selv, siden du ikke "må skrive om hende" - nu ved jeg ikke hvad det er for et indlæg, du har skrevet, der har lavet balladen, og det kunne da være interessant nok, for at komme med mere præcise bud på, hvad der foregår i hovedet på hende, men - Er du helt sikker på, det er hende du skal være sammen med?
- Jeg synes det lyder temmelig besværligt at skulle leve op til hjemmebryggede regler, der er lavet i hendes navle.

det var en god måde at sige det på, for det er jo lige det, som hun gør og så samtidig bebrejder mig, når hun ikk er en skid bedre selv...
Jeg har i dag som tiden klokken slår, erkendt, at hun ikke kan se sig od over sig selv og jeg skal videre i mit liv uden hende, for jeg vil ikke blive ved med at have den følelse af, at jeg gør ting forkert og ikke kan leve op til hendes moral.

men jeg må nok indrømme at hvis jeg var dig, ville jeg overveje en ekstra gang om en mistorisk kæreste er værd at samle på .. om noget tid kan det måske være jeg tilgiver dig ?? Jeg må nok indrømme at kan hun ikke tilgive dig nu, så gør hun det nok heller ikke. Kom ud af det her ustabile forhold og start så på en frisk, for du fortjener at finde en pige som stoler på dig og værdsætter dig og holder af dig for den du er, og ikke en forventning om hvordan du skal være.

der er lavet i hendes navle - det kan jeg ikke finde ud afog hun har selv sagt, at kan jeg ikke leve op til hendes regler om, at man ikke skal snakke med andre overhovedet og igen, hun kan jo ikke selv leve op til sine egne regler, så jeg kan bare ikke forstå, hvorfor hun så er så fortørnet over mig, når hun ikke selv kan leve op til sine egne regler - det er mig virkelig en gåde...
Jeg ved ikke om hun er flov over sig selv, det jeg skrev herinde, for hun vil ikke snakke så meget om det, men kun hendes regler og sårede følelser.. Jeg har sagt til hende, at for at vi kan komme videre med forholdet, så bliver vi nødt til at snakke om det, men det er hun ikke så meget for og det er første gang i 3 måneder, hvor hun har fortalt omkring hendes manglende tillid til mig og hun sagde enda, at det var en af hovedpunkterne til, hvorfor hun ikke ville flytte sammen med mig...Hvad sagde jeg, så har hun gået og bildt mig en masse andre ting på ærmet for ikke at flytte sammen med mig, den er altså løbet af båndet nu..
Jeg ved godt, at de ting, som jeg skrev om hende, bestemt er noget, som hun har følt sig stødt over, og jeg har virkelig undret mig over nogle ting og ting som jeg har følt mig dybt forarget over og undret mig og da jeg spurgte hende om, det var noget om det, som jeg havde skrevet, så benægtede hun, men jeg har jo selv med mine åbne øjne set og hørt ting, som jeg har skrevet om hende...
Når det kommer til stykket, så kan det godt være, at hun egentlig har et problem med de ting, som jeg har skrevet om, men ikke vil erkende det og går så i selvforsvar og forserer tingene overpå mig..
Jeg kan desværre ikke få mig selv til at sige, hvad jeg har skrevet om hende, for så er jeg tilbage til udgangspunktet med hende, hvis hun igen opdager, at jeg taler om hende..

til en beslutning om, at jeg ikke kan og vil være sammen med hende mere.
Jeg tror heller ikke på, at hun med tiden kan tilgive mig. Når vi taler om tilgivelse, så er det i mit univers noget, som man virkelig har gjort noget meget forkert. Jeg kommer næsten til at føle, at jeg er en forbryder, selvom det egentlig bare var et anonymt skriveri her på solen...
Jeg kan ikke leve op til hendes forventninger og min selvtillid er efterhånden ved at smuldre, for jeg føler ofte, at jeg skal være på en bestemt måde, for ellers er jeg ikke god nok.

er en rigtigt god beslutning, selvom det kan være hårdt. Men ingen er tjent med at være i et forhold hvor ens selværd/selvtillid bliver smadret og hvor man ikke føler man er god nok som man er.
Håber det bedste for dig fremover =)
Held og lykke med de hele.

for dine kommentarer.
også held og lykke til dig i dit liv.

har du fortalt hende de samme ting som du har skrevet herinde?
hvis ja, så kan jeg ikke se grund til fortsat mistro fra hendes side.
Vælger hun alligevel at holde fast i sådan en tilgang til dig - tja, så er det et spørgsmål om hvorlænge du vil kæmpe for at byde dig til igen og igen, ikk❓;o)
Dine egne grænser for rimeligt og værdigt, må vel være det bærende i dette...

hende de samme ting, som jeg har skrevet om herinde, endda flere gange..
Grunden til, at hun måske stadig er mistro er, at hende eks. har ført hende bag lyset i en lang periode med utroskab og det sidder måske stadig dybt i hende!
Jeg kan ikke rokke ved hendes tilgang til mig, så jeg kan ikke gøre mere ved det...
Vi har før diskuteret det og nogle gange, når jeg har været ved at opgive det hele, så siger hun , at sådan var det ikke ment og så bliver jeg helt forvirret, men jeg tænker, at det så bare er noget hun siger, da hun så bliver bange for, at jeg går fra hende..

Næste skridt er gør det forbi og husk at give begrundelsen og vær ærlig.
Måske, men jeg tvivler nu, lærer hun af det.
Good luck
Løvemor

og ikke du. Du lyder til at have både rent mel i posen, velvilje og gider gøre en indsats. Men den kan du tydeligvis ikke komme af med, sålænge hun har for mange gl. sager i vejen for at se dig... trist.
Har du forelagt hende dette meget nænsomt? (uden at jeg ved hvor glad du er for hende nu...) - måske hun vil gøre en sådan indsats så hun kan se dig?
god vind under alle omstændigheder :o)