Tom rummet... :(

Hej Helle!
Jeg er en pige på 17 som bor hjemme med mor og søskende. Mit første forhold var til en fyr som jeg holdt/holder jeg rigtig meget af, og jeg var sønderknust da han endte vores forhold... Dog sagde han at vi stadig kunne være venner, men jeg ved snart ikke, for han (føler jeg i hvert fald) at han ignorerer mig... Kan du se om han fortryder vores venskab? Det andet forhold var løst, og sluttede før følelserne blev alt for store...
Efter det besluttede jeg mig for at være alene, og pleje mig selv. Men nu er jeg begyndt at savne en at kunne holde om, fortælle om sin dag med osv... Føler dette tomrum indeni mig... Er så småt blevet lun på en fra mit arbejde, da han både virker oprigtig og spændende... Kan du se om han muligvis kunne være interesseret i mig? Eller om jeg burde satse på en bekendt som virker mere familie-agtig og nede på jorden? Er i vildrede, og vil bare ikke ende med at træffe den forkerte løsning! :S
Hvordan vil det gå min mors økonomi og helbred?
På forhånd rigtig mange tak! :)
Kærligst fra mig.

Kæreste Dig.
Min oplevelse er,venskabet til din første kæreste lige så stille glider ud. Ikke, at I ikke kan snakke sammen, men den tæthed der var, bliver mindre og mindre for til sidst helt at forsvinde. Du må give slip her og flyde med strømmen.
Fyren fra dit arbejde kan du roligt satse lidt på. MEN sørg for at have sluppet din første kæreste og tanken om, at I kommer sammen igen.
Din mor kan jeg ikke læse her, da jeg ikke må stille ind på trediepersoner. Men du kan bede hende om selv at skrive evt.
Kærligst
Helle Nemborg
www.helle-nemborg.dk