Tomhed eller fylde,
hvilke af de begreber skal være i vores liv.
Jeg har tænkt hele dagen. Tænkt og tænkt og tænkt. Om jeg skulle skrive dette indlæg. Følte at jeg skulle, men og dog, nej og jo alligevel. Håber jeg får dette indlæg formuleret, som jeg ønsker det.
Kommer op til min computer lige nu, og læser disse indlæg:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1508598
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1508626
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1508655
Inden jeg fortsætter, tak til dig jalmar for det du skriver. Du har helt ret, det kan virke skræmmende på nogen. At man pludselig er "herre" over sin egen tro, fordi hvad nu, hvis man tager fejl.
Og til dig billen76, hvor har du også ret. Hvad er vigtigst der, hvor man er. Som Elin Quist ganske rigtigt skriver, er det vigtigt at redde hele veden, hvis man ikke redder sin sjæl. Eller lad os tale i JV sprog, sit evige liv.
Det jeg ønsker med mit indlæg nu er, at vise, hvor vigtigt det er at man ved at roden, udspringet fra, ens tros oprigtighed, er fra Gud. At der ingen menneskelære er involveret.
Jeg har før i dag, i et indlæg til Johnny Lauritsen nævnt heftet: En stille stemme. Der står mange, nej kun visdomsord i. Visdomsord, der relaterer til Jesus. Jesus der taler til os alle.
Egentlig ville jeg gerne at jeg kunne skrive dette indlæg, uden at have JV med i mine tanker overhovedet. Men det kan jeg bare ikke undgå. Fordi, som min overskrift var i et tidligere indlæg: Forskellen på før og efter.
Så jeg er nød til også, at bede alle om at have Deres lære in mente, når i nu læser de afsnit jeg afskriver fra: En stille stemme. Men samtidig er det også meget vigtigt for mig, at Dem der læser dette indlæg forstår, at det jeg virkelig brænder for at få ud er, at det faktisk er Jesu tanker, der lyder til alle mennesker. Hele heftet igennem lyder Jesu ord, også med henvisning til skriftsteder fra Biblen, Jeg elsker jer. I er dyrebare for mig. Jeg er der for jer. Jeg elskede jer først, gav mit liv for jer. Lider I, så se hen til mig, jeg vil og kan udfri jer. De svage, de fattige, jeg er der for dem. Jeg vil gribe ind, jeg vil velsigne dig. Men ikke bare det, mange andre visdomsord er at hente. Ord der er levende, ord der også retter os ind, så kærligheden er først og størst af alt. Dette hefte er fuld af Jesu ord. For mig er det som at få en værdifuld skat i hænde.
Første afsnit jeg vil præsentere lyder sådan her:
Der er blevet langt til menneskehjertet, fordi Lære er sat foran Liv, Gaverne foran Giveren, Tjeneste foran Kærlighed, Lov foran Nåde.
I ser - og ser dog ikke - hører, og hører dog ikke. Men min nåde og mit kald hører ikke op. Gennem forhærdelsens tågemur baner jeg mig vej til de få, som længes: som ikke er tilfredse med det selvgjorte og det selvbestaltede.
Vé jer lovkyndige! Thi I har taget kundskabens nøgler; selv er I ikke gået ind, og dem som ville gå ind, har I hindret deri. (Luk. 11,52) -
- Herre, vis mig hindringen. - "Synd, synd, synd. Jeg er træt af jeres erkendelser - bekend og giv afkald! I er blevet "religions-aristokrater", hovmod hindrer de fleste af jer. I lader jer overbevise om mangler - men ikke om synd. Det er ikke Kundskab, I mangler, men Kendskab. Hjertets Kendskab til jer selv og til MIG."
Træng ind i mit Ord, i mit væsen; søg altid efter mere kendskab til mig gennem læsning, bøn og lydighed. Jeg giver jer hjertets kendskab. Ingen skal forgæves begære at kende mig; med glæde meddeler jeg mig til den, der søger mig!
Jeres kaldelse og udvælgelse stadfæstes gennem kendskab til mit Ord. Træng ind gennem Ordet til mig! Husk, at det er ikke blot sagt engang, men når det læses af trang og under bøn, siges det til den, der læser det!
Søg ikke kundskab, men kendskab. Og jeg skal svare jer I jeres hjerter."
(ftg skrev, at man skulle have nøjagtig kundskab, tror nærmere det er nøjagtig kendskab til Jesus, ihvertfald det, der tales om her).
- Jesus, jeg mærker frygten for fremtiden banke på.
Hjælp mig -
"Luk ikke frygten ind. Frygt vildlder; i tillid til mig skal I finde vej.
Giv ikke rum for noget, som ikke er af min Ånd. At give rum er at give magt. Alt, hvad der udspringer af manglende tillid til mig, er ikke af min Åd g skiller jer fra mig, hindrer min virken.
Frygt er aldrig fra mig.
Mennesker vil have begrebet at tro på. Regler at gå efter. Selv når de søger frelse, søger de begreber at tro på, regler og veje at følge.
Det er MIG, der frelser. Ikke hvad I ved og tror om mig. - Hvadjeg siger om mig selv, siger jeg, for at I skal tro MIG.
Hvis du tror på begreber, må du føje begreb til begreb. Tror du MIG, skal vi følges ad gennem alle Frelsens herligheder. JEG er blot VEJEN.
Jeg er troens begynder og fuldender. Begynd hos mig, ikke blot med mig " som mål", men som årsagen til alt det, troslivet har at give dig.
- Grenen og træet. (Johs. 15) Strid om lærespørgsmål inden for de første kristne. (Ap.G. 15.1-2)
Det er, som de glemmer Frelseren for frelsesvejen. Når de kunne gå fejl, hvad så med os?-
"Hvor love og regler træder i stedet for eller imellem personlig forening med mig, dér daler lyset og svækkes kraften.
Hold altid MIG for øje. Blanding af forståelse og tro er skæbnesvanger. Brug ikke forståelsens vej, men lad min Ånd oplyse og vejlede jer. (Johs. 14, 16)
Og så et rigtig dejligt afsnit også:
Ved I, at jeg elsker jer?
Se på alle ting ud fra denne kendsgerning. - Med min kærlighed drager jeg mennesker til mig - ikke ved trusler. Frygt hører ikke hjemme i mit rige, men i verden.
Mit væsen er kærlighed. Min pagt er en Kærlighedspagt. Det er med i min pagt, at I skal leve i frihed. (Læg mærke til nu): Hvor min Ånd er, dér er frihed.
Søg ind til mig - ind i mine evige sandheder - og jeg vil lede jer.
Hold jer nær til mig, vejen er farlig. Min gerning må gøres i fuldstændig uahængighed af menesker, kun i lydighed og tiltro til MIG. Regn ikke med mennesker, men med MIG! Det første giver skuffelser og bitterhed; det sidste giver herlighed. Jeg har brug for en prøvet tro!
Drag jeres vej med glæde. Hvis I kunne se det, jeg ser, ville I takke!".
Til slut nogen skønne ord fra En stille stemme.
Elsker jer ikke på trods af, men uanset.
Syntes jeg har så meget mere at sige. Men mangler lige nu ord. Tror vist også mit indlæg er lang nok. Så vil vente med, hvad jeg yderligere har på hjerte. Men ihvertfald, hvor er det dog vigtigt, at der hvor man er, i den tro man er, giver en fylde og ikke tomhed.
Man skal ikke komme længere og længere væk fra Gud. Han skal åbenbares i en. Man skal være i hans favn, mærke hans fylde og føle en kærlighed så stor. For Gud elskede os først. Altid, altid, altid.
Mange hilsner
Manjana
Jeg har tænkt hele dagen. Tænkt og tænkt og tænkt. Om jeg skulle skrive dette indlæg. Følte at jeg skulle, men og dog, nej og jo alligevel. Håber jeg får dette indlæg formuleret, som jeg ønsker det.
Kommer op til min computer lige nu, og læser disse indlæg:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1508598
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1508626
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1508655
Inden jeg fortsætter, tak til dig jalmar for det du skriver. Du har helt ret, det kan virke skræmmende på nogen. At man pludselig er "herre" over sin egen tro, fordi hvad nu, hvis man tager fejl.
Og til dig billen76, hvor har du også ret. Hvad er vigtigst der, hvor man er. Som Elin Quist ganske rigtigt skriver, er det vigtigt at redde hele veden, hvis man ikke redder sin sjæl. Eller lad os tale i JV sprog, sit evige liv.
Det jeg ønsker med mit indlæg nu er, at vise, hvor vigtigt det er at man ved at roden, udspringet fra, ens tros oprigtighed, er fra Gud. At der ingen menneskelære er involveret.
Jeg har før i dag, i et indlæg til Johnny Lauritsen nævnt heftet: En stille stemme. Der står mange, nej kun visdomsord i. Visdomsord, der relaterer til Jesus. Jesus der taler til os alle.
Egentlig ville jeg gerne at jeg kunne skrive dette indlæg, uden at have JV med i mine tanker overhovedet. Men det kan jeg bare ikke undgå. Fordi, som min overskrift var i et tidligere indlæg: Forskellen på før og efter.
Så jeg er nød til også, at bede alle om at have Deres lære in mente, når i nu læser de afsnit jeg afskriver fra: En stille stemme. Men samtidig er det også meget vigtigt for mig, at Dem der læser dette indlæg forstår, at det jeg virkelig brænder for at få ud er, at det faktisk er Jesu tanker, der lyder til alle mennesker. Hele heftet igennem lyder Jesu ord, også med henvisning til skriftsteder fra Biblen, Jeg elsker jer. I er dyrebare for mig. Jeg er der for jer. Jeg elskede jer først, gav mit liv for jer. Lider I, så se hen til mig, jeg vil og kan udfri jer. De svage, de fattige, jeg er der for dem. Jeg vil gribe ind, jeg vil velsigne dig. Men ikke bare det, mange andre visdomsord er at hente. Ord der er levende, ord der også retter os ind, så kærligheden er først og størst af alt. Dette hefte er fuld af Jesu ord. For mig er det som at få en værdifuld skat i hænde.
Første afsnit jeg vil præsentere lyder sådan her:
Der er blevet langt til menneskehjertet, fordi Lære er sat foran Liv, Gaverne foran Giveren, Tjeneste foran Kærlighed, Lov foran Nåde.
I ser - og ser dog ikke - hører, og hører dog ikke. Men min nåde og mit kald hører ikke op. Gennem forhærdelsens tågemur baner jeg mig vej til de få, som længes: som ikke er tilfredse med det selvgjorte og det selvbestaltede.
Vé jer lovkyndige! Thi I har taget kundskabens nøgler; selv er I ikke gået ind, og dem som ville gå ind, har I hindret deri. (Luk. 11,52) -
- Herre, vis mig hindringen. - "Synd, synd, synd. Jeg er træt af jeres erkendelser - bekend og giv afkald! I er blevet "religions-aristokrater", hovmod hindrer de fleste af jer. I lader jer overbevise om mangler - men ikke om synd. Det er ikke Kundskab, I mangler, men Kendskab. Hjertets Kendskab til jer selv og til MIG."
Træng ind i mit Ord, i mit væsen; søg altid efter mere kendskab til mig gennem læsning, bøn og lydighed. Jeg giver jer hjertets kendskab. Ingen skal forgæves begære at kende mig; med glæde meddeler jeg mig til den, der søger mig!
Jeres kaldelse og udvælgelse stadfæstes gennem kendskab til mit Ord. Træng ind gennem Ordet til mig! Husk, at det er ikke blot sagt engang, men når det læses af trang og under bøn, siges det til den, der læser det!
Søg ikke kundskab, men kendskab. Og jeg skal svare jer I jeres hjerter."
(ftg skrev, at man skulle have nøjagtig kundskab, tror nærmere det er nøjagtig kendskab til Jesus, ihvertfald det, der tales om her).
- Jesus, jeg mærker frygten for fremtiden banke på.
Hjælp mig -
"Luk ikke frygten ind. Frygt vildlder; i tillid til mig skal I finde vej.
Giv ikke rum for noget, som ikke er af min Ånd. At give rum er at give magt. Alt, hvad der udspringer af manglende tillid til mig, er ikke af min Åd g skiller jer fra mig, hindrer min virken.
Frygt er aldrig fra mig.
Mennesker vil have begrebet at tro på. Regler at gå efter. Selv når de søger frelse, søger de begreber at tro på, regler og veje at følge.
Det er MIG, der frelser. Ikke hvad I ved og tror om mig. - Hvadjeg siger om mig selv, siger jeg, for at I skal tro MIG.
Hvis du tror på begreber, må du føje begreb til begreb. Tror du MIG, skal vi følges ad gennem alle Frelsens herligheder. JEG er blot VEJEN.
Jeg er troens begynder og fuldender. Begynd hos mig, ikke blot med mig " som mål", men som årsagen til alt det, troslivet har at give dig.
- Grenen og træet. (Johs. 15) Strid om lærespørgsmål inden for de første kristne. (Ap.G. 15.1-2)
Det er, som de glemmer Frelseren for frelsesvejen. Når de kunne gå fejl, hvad så med os?-
"Hvor love og regler træder i stedet for eller imellem personlig forening med mig, dér daler lyset og svækkes kraften.
Hold altid MIG for øje. Blanding af forståelse og tro er skæbnesvanger. Brug ikke forståelsens vej, men lad min Ånd oplyse og vejlede jer. (Johs. 14, 16)
Og så et rigtig dejligt afsnit også:
Ved I, at jeg elsker jer?
Se på alle ting ud fra denne kendsgerning. - Med min kærlighed drager jeg mennesker til mig - ikke ved trusler. Frygt hører ikke hjemme i mit rige, men i verden.
Mit væsen er kærlighed. Min pagt er en Kærlighedspagt. Det er med i min pagt, at I skal leve i frihed. (Læg mærke til nu): Hvor min Ånd er, dér er frihed.
Søg ind til mig - ind i mine evige sandheder - og jeg vil lede jer.
Hold jer nær til mig, vejen er farlig. Min gerning må gøres i fuldstændig uahængighed af menesker, kun i lydighed og tiltro til MIG. Regn ikke med mennesker, men med MIG! Det første giver skuffelser og bitterhed; det sidste giver herlighed. Jeg har brug for en prøvet tro!
Drag jeres vej med glæde. Hvis I kunne se det, jeg ser, ville I takke!".
Til slut nogen skønne ord fra En stille stemme.
Elsker jer ikke på trods af, men uanset.
Syntes jeg har så meget mere at sige. Men mangler lige nu ord. Tror vist også mit indlæg er lang nok. Så vil vente med, hvad jeg yderligere har på hjerte. Men ihvertfald, hvor er det dog vigtigt, at der hvor man er, i den tro man er, giver en fylde og ikke tomhed.
Man skal ikke komme længere og længere væk fra Gud. Han skal åbenbares i en. Man skal være i hans favn, mærke hans fylde og føle en kærlighed så stor. For Gud elskede os først. Altid, altid, altid.
Mange hilsner
Manjana