Kan man kalde sig ateist hvis man tror på videnskablige metoder som eksempelvis astrologi, numeroligi, tarotkort eller den ufejlbarlige plat eller krone metode ?
Hvordan skal man vælge mellem disse former for tro/overtro. Er det logiske ikke at vælge dem fra ?
Burde vi ikke lære fra fortiden❓Der har altid været overtro, men efterhånden har vi lært at amnestuehistorier ikke er andet end pålydende. Alligevel opfinder man nyt overtro til at erstatte de gamle røverhistorier. Folk har åbenbart et behov for at lade sig snyde, det ses tydeligt i den store mængde af folk som stadigvæk lader sig overbevise af den absurde idé om at vores fremtid er planlagt af en højere magt som hedder Gud.
tilføjet af lala
Godt spørgsmål
og et som jeg også gerne vil læse andres svar på.
Selv er jeg "ateist", altså jeg tror ikke på en almægtig gud der sidder deroppe og leger med folks skæbner, men grunden til at jeg sætter ordet i gåseøjne er, at jeg ligesom har min egen tro.
For mig er naturen noget almægtigt, f.eks. er der naturlove overalt omkring os.
Jeg tror også på at der er noget mere end som lige kan forklares, men det der med en gammel gråhåret mand på en sky, den må man altså længere ud på landet med.
Alt i alt er jeg i de flestes øjne ateist, men bare ikke i mine egne da jeg jo tror på noget, og da jeg mener at en ateist ikke tror på noget som helst.
tilføjet af anonym
skal da være mening med
galskaben :-)... ellers er alt jo omsonst.. husk hvor meningsløst alt blev for mennesket dengang Thybo Brahe gjorde sine opdagelser... det jo som at rive hele identitetstæppet væk under folk :-)
vh anonym
tilføjet af Den forundrede
Teisme og anden overtro
Begrebet ateisme forholder sig udelukkende til det såkaldte gudsbegreb.
Se evt. her: http://www.ateist.net/artikel/introateisme.html
(Links'ne på siden virker ikke! Scroll i stedet nedad for at se beskrivelserne!)
Siden er en underside til Ateistisk Forum: http://www.ateist.net/
Hvis man (i stedet) tror på jordstråler, numerologi, astrologi og tarot-kort, så kan det vel betragtes som overtro. Det vil sikkert selv overbeviste kristne troende mene.
Hvis man IKKE tror på jordstråler, numerologi, astrologi og tarot-kort m.v. er man vel skeptiker.
Læs evt. her: http://www.skeptica.dk/
Teister (= som tror på en gud af en slags)(ikke at vedkommende er tilhænger af te fremfor kaffe!!) mener ofte, at ateister TROR på, at der ikke findes en gud.
Ateister afviser dette og siger derimod, at de IKKE tror på nogen gud; altså at der er en forskel på at TRO på at noget ikke eksisterer og IKKE at tro på, at noget eksisterer.
Så kommer spørgsmålet: Hvis man IKKE tror på Gud, men tror på videnskaben, er man så troende i en eller anden forstand??
Jeg ved det ikke!! Men jeg har set folk fremsætte ovenstående erklæring. Nærmest som en protest mod religionen, fordi de siger, at religionen er årsag til så meget ondt i verden.
Man kan selvfølgelig personligt ophøje videnskaben til en tro, men videnskaben som sådan vil nok betakke sig for den ære.
For videnskab og religion er to vidt forskellige måder at anskue verden på.
tilføjet af sorteslyngel
Jeg vil mene, at du har ret.
At tro på, at jorden er rund selvom, at man ikke har gået rund om den, er vel ikke en religion.
At tro på, at man udstråler nogle energier, som påvirker Tarot-kort, ligesom tale kan påvirke mennesker, er vel heller ikke ensbetydende med en religion.
Ateisme er, at ikke tro på en gud; ikke at man ikke tror på nogetsomhelst.
tilføjet af Venlighilsen
Sådan !
Det er nemlig lige nøjagtig hvad det er,at ikke tro på en gud men gerne alt andet som du selv har eks. på.
tilføjet af nimbuto
Ateisterne siger
At betragte det, at man ikke tror, som en tro, er det samme som at sige, at det ikke at samle på frimærker er en hobby.
tilføjet af Holger
Kender en der kan slå plat eller krone,
så det altid falder ud til hans fordel.
tilføjet af Man in the Moon
Hvis man mener at
"eksempelvis astrologi, numeroligi, tarotkort" er videskabelige metoder, så er jeg bange for at man må kalde sig et fjols.
Jeg håber det var for sjov.
Mht. til svaret så har ateisme, som andre har påpeget, intet at gøre med numerologi, tarotkort og astrologi.
tilføjet af Man in the Moon
dog skal det siges at
i praksis er ateister ofte folk som prøver at finde rationelle forklaringer. Og her skal man nok ikke gå til astrologi og lign. Så i praksis er der nok ret få ateister som også tror på f.eks. astrologi.
tilføjet af nimbuto
Naturligvis sjovt
Naturligvis var det for sjovt. Jeg havde prøvet at gøre det tydeligt. Det burde fremgå af teksten.
tilføjet af Congo
Hvordan bevise troen på Gud?
Du skriver "den absurde idé om at vores fremtid er planlagt af en højere magt som hedder Gud." Glem ikke at forudsætningen for troen på Gud er baseret på frivillighed og derfor er det enkelte menneskes fremtid ikke planlagt, men forudset af Gud.
Brevet til Hebræerne 11, 6: "Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer frem for Gud, bør tro, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham." Det viser at forudsætningen for overhovedet at være ven med Gud forudsætter troen på at han eksisterer. Den eneste der kan overbevise mennesket om troen, er Helligånden og andre troende menneskers gode livsførelse samt ved at studere Bibelen. Det vil efterhånden, hvis du vil, overbevise dig om Guds eksistens, som ikke er baseret på urigtige fakta som plat eller krone, astrologi, clairvoyance o.s.v.
Venligst
Congo
tilføjet af Omega
Et problem
Det er rigtigt, at ateisme betyder, at man ikke tror på Gud. Men næsten alle de ateister, der i læserbreve argumenterer for deres ikketro, opfører sig fuldstændigt som om, de ved, at Gud ikke findes. De håner og latterliggører andres irrationelle forestillinger og viser herved, at de er mere end overbeviste om, at der ikke står en intelligent kraft bagved det faktum, at vi er her. En sådan skråsikker overbevisning om noget man ikke kan vide er selvfølgelig også irrationel og kaldes tro, selvom det er det sidste, de vil indrømme.
tilføjet af Annette
Tro-overtro
Jeg har længe forsøgt at finde ud af, hvad ordet 'overtro' betyder i forhold til 'tro'.Hvem bestemmer, om det ene er rigtigere i forhold til det andet. 'Overtro' er jo også 'tro. Jeg synes, jeg kører i ring