Troen på Gud hjælper mig gennem hverdagen...

Hvis jeg ikke var kristen og havde min tro på Gud ville alting være meget sværere... Jeg er igang med mine afsluttende eksaminer og bliver max nervøs når jeg skal op til mundtlig eksamen... men Gud hjælper mig igennem!! Jeg vil bare høre om der er andre der har det som mig.... altså føler at Gud og troen på ham er en stor støtte i livet....

Osse i modgang og svære tider.

............godt misunde Troende personer en lille smule, det må på en eller anden måde være nemt, at kunne sige "Det var Guds Vilje" - Eller "Hvis Gud vil det!"
Jeg håber bare for dig, at du er fri af en eller anden Sekt, og dyrker din gud på en naturlig måde:
Som du kan forstå er jeg et "Ikke Troende", Jeg har altid taget øretæverne selv, uden at give "noget andet" skylden.
Jeg var også et dirrende nervebundt når jeg gik til eksamen, også selv om jeg vidste at jeg kunne mit stof på fingrene, men min mor fik på et tidspunkt en god ide, hun startede et uprovokeret fuldstændig åndsvagt skænderi indén jeg tog hjemmefra, og sjovt nok, de dage jeg gik op godty Gal i skralden, var Nerverne pist væk! Jep vi mennesker er underlige!

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke!
Og må Din Gud være med Dig, i de afgørende situationer.

Med venlig hilsen
jalmar

Først vil jeg bare sige mange tak for svaret... dejligt at der er nogen der gider skrive...!
Jeg er ikke inde i en sekt eller nogen anden form for religiøsforening der kræver en masse ting eller tvinger mig til noget... jeg kommer i en forening men der er jeg fuldstændig fri til at gøre hvad jeg vil!
Jeg kan godt forstå at "ikke-troende" syns det lyder nemt at kunne give Gud skylden når noget går galt... men jeg tror ikke på at alt der går galt er Guds skyld... jeg er overbevist om at vi mennesker har det der kaldes 'egen fri vilje' derfor kan der godt ske ting som Gud ikke bestemmer... men han lader ikke noget ske som han ikke kan se en mening med... det er bar ikke alt vi mennesker kan eller skal forstå!
Igen mange tak for dit svar og god vind fremover...
Knus Henriette