Træt af sladder & ynglingsbarn!
Har skrevet tidligere ang. min mor, som foretrækker min søster frem for os øvrige børn.
Der er ikke det, hun ikke kan med min søster og der er altid "nej" eller "har ikke tid" til mig. Jeg har taget mig sammen og nævnt det til hende, men så lukker hun i og kommer med ikke-brugbare svar. Og snakker hurtigt om noget andet.
Nu har jeg også opdaget at hun bruger min søster som veninde. Mor havde en mistanke om min far (de er gift), hvilket hun fortæller min søster INDEN hun konfrontere min far. Min søster kan selvfølgelig ikke stå med de tanker selv og ringer straks til mig. Mor må ikke vide, at jeg ved det.... Jeg siger ingenting, men bliver SÅ sur over at mor ikke taler med far først!!!
Syntes simpelthen det er så grimt - det ville jeg aldrig gøre overfor hverken min mand eller vores (kommende) børn!!!
Jeg forstår stadig ikke at min mor vælger min søster altid - jeg har aldrig gjort min mor noget eller noget der gør at hun kunne være sur på mig. Når vi er sammen - jeg er god til at besøge dem (det kniber med at de er her), så snakker vi fint og hygger os. Men jeg skal ikke foreslå shopping, ferie sammen eller andet - det vil hun åbenbart ikke. Til gengæld kan min søster "lokke" hende til alt og så får hendes søn jo i hoved og røv.... Et surt opstød ja - men hold nu op, hvor er det frustrerende....
Jeg er så heldig at have en dejlig mand, og han har en dejlig familie, der taler sammen, er sammen, hygger, ingen sladder om hinanden osv. - jeg bliver så glad, når jeg er sammen med dem og ved at sådan kan familier også være. Det glæder mig at mit kommende barn vil opleve det. For jeg kan blive i tvivl om, hvor meget mit barn vil kunne komme ind i varmen hos min familie ELLLER rettere ved min mor. Hun har jo sin datter og barnebarn...
Der er ikke det, hun ikke kan med min søster og der er altid "nej" eller "har ikke tid" til mig. Jeg har taget mig sammen og nævnt det til hende, men så lukker hun i og kommer med ikke-brugbare svar. Og snakker hurtigt om noget andet.
Nu har jeg også opdaget at hun bruger min søster som veninde. Mor havde en mistanke om min far (de er gift), hvilket hun fortæller min søster INDEN hun konfrontere min far. Min søster kan selvfølgelig ikke stå med de tanker selv og ringer straks til mig. Mor må ikke vide, at jeg ved det.... Jeg siger ingenting, men bliver SÅ sur over at mor ikke taler med far først!!!
Syntes simpelthen det er så grimt - det ville jeg aldrig gøre overfor hverken min mand eller vores (kommende) børn!!!
Jeg forstår stadig ikke at min mor vælger min søster altid - jeg har aldrig gjort min mor noget eller noget der gør at hun kunne være sur på mig. Når vi er sammen - jeg er god til at besøge dem (det kniber med at de er her), så snakker vi fint og hygger os. Men jeg skal ikke foreslå shopping, ferie sammen eller andet - det vil hun åbenbart ikke. Til gengæld kan min søster "lokke" hende til alt og så får hendes søn jo i hoved og røv.... Et surt opstød ja - men hold nu op, hvor er det frustrerende....
Jeg er så heldig at have en dejlig mand, og han har en dejlig familie, der taler sammen, er sammen, hygger, ingen sladder om hinanden osv. - jeg bliver så glad, når jeg er sammen med dem og ved at sådan kan familier også være. Det glæder mig at mit kommende barn vil opleve det. For jeg kan blive i tvivl om, hvor meget mit barn vil kunne komme ind i varmen hos min familie ELLLER rettere ved min mor. Hun har jo sin datter og barnebarn...