Tusindvis af indvandrere står til at miste kontanthjælp
Et par tusinde indvandrerfamilier får for tiden et uønsket brev. Heri varsler kommunen, at hvis ikke den ene ægtefælle - oftest kvinden - kommer i job nu, så kan de miste over 100.000 kr. om året i kontanthjælp.
Brevene skaber noget nær panik hos mange nydanskere, som har vænnet sig til, at mor går hjemme. Vi risikerer at binde forklædet endnu mere fast om nogle kvinder, advarer socialrådgiverforeningen.
Inden den 1. april 2007 skal ægtefæller, hvor begge er på kontanthjælp, med visse undtagelser hver især have haft, hvad der svarer til én måneds lønarbejde, ellers mister den ene part kontanthjælpen. Reglen - indført af regeringen og Dansk Folkeparti - er især møntet på indvandrerpar, og det skønnes at op mod 6.000 par er omfattet.
Konsulent Lars Larsen fra LG Insight, der har lavet mange rapporter om nydanskerne og kender indvandrermiljøet indgående, siger:
"De her varselsbreve fra kommunen kommer uventet, for mange indvandrerkvinder har længe fået lov af kommunen at gå ugeneret derhjemme. Brevene udløser derfor først vrede og derefter panik. For hvordan skal de skaffe sig arbejde hurtigt," siger Lars Larsen.
Kommunerne har ingen pligt til at hjælpe med at skaffe arbejde til eksempelvis en indvandrerkvinde, som dårligt taler dansk og i årevis har passet børn, mand, madlavning og lejlighed.
Den manglende pligt til jobanvisning kan give bagslag, vurderer næstformanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post.
"Kommunerne har for tiden rigeligt at gøre med at få de nye jobcentre op at stå inden nytår, så alt, hvad de ikke har pligt til, bliver nedprioriteret. Mange indvandrerkvinder vil derfor ikke få anvist f.eks. rengøringsjob. Hvis de så ender med at miste kontanthjælpen, vil de blive endnu mere isoleret i deres hjem og afhængige af deres mænds indtægter," siger Post.
Lars Larsen oplyser, at nogle kommuner har lavet et beredskab for at tage imod jobsøgende kvinder med anden etnisk baggrund. Og resultaterne vil vise sig.
"Udsigten til noget nær en halvering af den offentlige støtte vil få rigtig mange indvandrerkvinder til at tage et job," siger Lars Larsen.
Den opfattelse er der også i Arbejdsdirektoratet. Her vurderes det, at kun hver femte ægtepar på kontanthjælp vil blive ramt af de nye regler.
Lars Larsen vurderer, at mange både første- og andengenerations indvandrerkvinder bevidst og af egen drift har valgt at gå hjemme.
"Jeg hører gang på gang, når jeg interviewer kvinder med anden etnisk baggrund, at de selv har valgt at være hjemmegående. Ifølge deres opfattelse skal mødre være hjemme, til børnene er mindst tre-fire år. Det er i klar modstrid med mødrenes værdier og utænkeligt for dem at overlade børnene til en fremmed i en vuggestue. Holdningen er, at rigtige kvinder tager først og fremmest vare på familien og så må uddannelse og job komme i anden række," siger Larsen.
Bettina Post mener, at en del indvandrerkvinder ligger under for deres mænd.
"Nogle indvandrermænd mener, at kvinder skal være hjemme, og de er bange for at få dem ud på arbejdsmarkedet, hvor kvinderne kan møde andre mænd og få andre holdninger. Det er langt fra altid frivilligt, at kvinderne går hjemme," siger Post.
Selv om mange indvandrerkvinder på kontanthjælp godt kan påtage sig et arbejde, så har sagsbehandlere opgivet at presse eller lokke dem i job.
"I mange tilfælde har sagsbehandleren hørt på alle mulige undskyldninger om ,, at de f.eks. ikke kunne arbejde sammen med danske mænd. Eller sagsbehandleren har måtte argumentere med konernes mænd. I den situation har sagsbehandleren så valgt at lade kvinderne gå - ofte i årevis," siger Lars Larsen.
Udsigten til den økonomiske hammer vil nu få nogle indvandrerkvinder i job. Men der skal også andre ting til, vurderer Larsen.
"Vi skal have overbevist indvandrerfamilier om, at danske pædagoger faktisk stimulerer børn, og at der er en stor værdi i, at deres børn kommer ud blandt andre børn. Når det gælder sprog og integration, så er børnene også langt bedre stillet, hvis de ikke hele tiden er hjemme ved mor. Nydanskerne vil ligesom alle andre kun deres børn det bedste, så de vil lytte til sådanne argumenter," siger Larsen.
Kilde: http://www.information.dk/InfWebsite/FremvisningPHP/Common/Information.php?pShow=TryktAvis%2FTAvVis.php&pTAvVis=206477
Kommentar: Herregud, én måneds arbejde for at opretholde kontanthjælpen, og så er der vild panik!
Jeg fatter ikke, at mange indvandrere i årevis passivt har kunnet modtage kontanthjælp uden aktivering, som de fleste danske kontanthjælpsmodtagere skal - hvorfor denne særbehandling pga. deres mere ell. mindre dårlige undskyldninger?
De samme rettigheder/pligter bør da gælde, uanset hvilken hudfarve man har!?
Brevene skaber noget nær panik hos mange nydanskere, som har vænnet sig til, at mor går hjemme. Vi risikerer at binde forklædet endnu mere fast om nogle kvinder, advarer socialrådgiverforeningen.
Inden den 1. april 2007 skal ægtefæller, hvor begge er på kontanthjælp, med visse undtagelser hver især have haft, hvad der svarer til én måneds lønarbejde, ellers mister den ene part kontanthjælpen. Reglen - indført af regeringen og Dansk Folkeparti - er især møntet på indvandrerpar, og det skønnes at op mod 6.000 par er omfattet.
Konsulent Lars Larsen fra LG Insight, der har lavet mange rapporter om nydanskerne og kender indvandrermiljøet indgående, siger:
"De her varselsbreve fra kommunen kommer uventet, for mange indvandrerkvinder har længe fået lov af kommunen at gå ugeneret derhjemme. Brevene udløser derfor først vrede og derefter panik. For hvordan skal de skaffe sig arbejde hurtigt," siger Lars Larsen.
Kommunerne har ingen pligt til at hjælpe med at skaffe arbejde til eksempelvis en indvandrerkvinde, som dårligt taler dansk og i årevis har passet børn, mand, madlavning og lejlighed.
Den manglende pligt til jobanvisning kan give bagslag, vurderer næstformanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post.
"Kommunerne har for tiden rigeligt at gøre med at få de nye jobcentre op at stå inden nytår, så alt, hvad de ikke har pligt til, bliver nedprioriteret. Mange indvandrerkvinder vil derfor ikke få anvist f.eks. rengøringsjob. Hvis de så ender med at miste kontanthjælpen, vil de blive endnu mere isoleret i deres hjem og afhængige af deres mænds indtægter," siger Post.
Lars Larsen oplyser, at nogle kommuner har lavet et beredskab for at tage imod jobsøgende kvinder med anden etnisk baggrund. Og resultaterne vil vise sig.
"Udsigten til noget nær en halvering af den offentlige støtte vil få rigtig mange indvandrerkvinder til at tage et job," siger Lars Larsen.
Den opfattelse er der også i Arbejdsdirektoratet. Her vurderes det, at kun hver femte ægtepar på kontanthjælp vil blive ramt af de nye regler.
Lars Larsen vurderer, at mange både første- og andengenerations indvandrerkvinder bevidst og af egen drift har valgt at gå hjemme.
"Jeg hører gang på gang, når jeg interviewer kvinder med anden etnisk baggrund, at de selv har valgt at være hjemmegående. Ifølge deres opfattelse skal mødre være hjemme, til børnene er mindst tre-fire år. Det er i klar modstrid med mødrenes værdier og utænkeligt for dem at overlade børnene til en fremmed i en vuggestue. Holdningen er, at rigtige kvinder tager først og fremmest vare på familien og så må uddannelse og job komme i anden række," siger Larsen.
Bettina Post mener, at en del indvandrerkvinder ligger under for deres mænd.
"Nogle indvandrermænd mener, at kvinder skal være hjemme, og de er bange for at få dem ud på arbejdsmarkedet, hvor kvinderne kan møde andre mænd og få andre holdninger. Det er langt fra altid frivilligt, at kvinderne går hjemme," siger Post.
Selv om mange indvandrerkvinder på kontanthjælp godt kan påtage sig et arbejde, så har sagsbehandlere opgivet at presse eller lokke dem i job.
"I mange tilfælde har sagsbehandleren hørt på alle mulige undskyldninger om ,, at de f.eks. ikke kunne arbejde sammen med danske mænd. Eller sagsbehandleren har måtte argumentere med konernes mænd. I den situation har sagsbehandleren så valgt at lade kvinderne gå - ofte i årevis," siger Lars Larsen.
Udsigten til den økonomiske hammer vil nu få nogle indvandrerkvinder i job. Men der skal også andre ting til, vurderer Larsen.
"Vi skal have overbevist indvandrerfamilier om, at danske pædagoger faktisk stimulerer børn, og at der er en stor værdi i, at deres børn kommer ud blandt andre børn. Når det gælder sprog og integration, så er børnene også langt bedre stillet, hvis de ikke hele tiden er hjemme ved mor. Nydanskerne vil ligesom alle andre kun deres børn det bedste, så de vil lytte til sådanne argumenter," siger Larsen.
Kilde: http://www.information.dk/InfWebsite/FremvisningPHP/Common/Information.php?pShow=TryktAvis%2FTAvVis.php&pTAvVis=206477
Kommentar: Herregud, én måneds arbejde for at opretholde kontanthjælpen, og så er der vild panik!
Jeg fatter ikke, at mange indvandrere i årevis passivt har kunnet modtage kontanthjælp uden aktivering, som de fleste danske kontanthjælpsmodtagere skal - hvorfor denne særbehandling pga. deres mere ell. mindre dårlige undskyldninger?
De samme rettigheder/pligter bør da gælde, uanset hvilken hudfarve man har!?