Tvivlen nager !

http://www.bt.dk/underholdning/artikel:aid=413690/
Hvad siger i folkens, har i det osse sådan ?
MisLissi

Hvis bare kvinder underkaster sig med det samme så er forhold bæredygtige i mange mange år endnu.
Kvinders voldinstinkt gør dem oprørske og derfor går mange forhold i stykker idag.

Melding på TV2´s textTV idag: stadig flere voldsramte kvinder opsøger myndighederne. Hver uge dør en kvinde af påvirkning fra vold fra mandens side.
Stik piben ind sortseer. Du er på afveje, men det er en åben hemmelighed.
Lagermann

Kvinder som underkaster sig, har mindre at tage ansvar for, det må være dejligt og befriende.
Det er ikke utænkeligt du har ret !
MisLissi

Må være første skridt på vejen til et vellykket parforhold.

Ja, jeg har det også sådan, at jeg ikke tror på, at vi er skabt til at have én partner, gennem størstedelen af livet.
Det betyder ikke at jeg går ind for utroskab, eller synes det er smart, men grundlæggende tror jeg det er mod menneskers natur (vi ér jo et pattedyr) at holde sig til én partner gennem det meste af livet.
Jeg tror på seriemonogami, og på at man som single har mere mulighed for at udleve sine naturlige lyster, efter det andet køn, i form af skiftende partnere, når man har lyst til det.
I øvrigt tror jeg også hun har ret; som skuespiller MÅ det være svært at abstrahere fra én eller anden lækker kollega der skal spille superforførende, hvis ens kæreste samme morgen stod op og lignede en hængt kat.
De får jo deres skuespillerpartnere serveret i en opsat situation, som ligner den mange fantaserer om - det må da være svært ikke at tænke lidt længere, end scenen faktisk går.

Jeg har også svært ved denne løgn overfor min "flodhest", at bilde hende ind at jeg tænder på hende 100 gange mere end de dejlige sportige, spænstige og ikke mindst intelligente og hurtigtopfattende piger, der findes på mit arbejde.
Men bevares...jeg elsker min flodhest. Også selvom den sætter sig ovenpå mig, hvis jeg foreslår at "vi" spiser sundere, dyrker mere motion og får lidt mere hjernegymnastik og at hun ikke altid har retten til at vi skal se TVDanmark.
Undskyld, måtte lige have luft....

Jeg og min kone har dannet par siden jeg flyttede til min kærestes skole tilbage i 4. klasse, hvor det bare sagde "klik" mellem os. Vi har siden stået sammen i tykt og tyndt og altid haft tillid til hinanden. Vi har snart kobberbryllup (i år 2007) og har 3 dejlige børn på 10, 9 og 5 år.
Vi har også i længere perioder været væk fra hinanden, hvor jeg har arbejdet udenlands - naturligvis savner man kæresten, men man ved hun er der når man kommer hjem. Alene dét gør at man ikke falder for diverse overfladiske "fristelser" udenbys.
Jeg giver ikke en rød reje for vedkommende skuespillers (kender hende ikke) udtalelser. I mine øjne ser jeg hende stadig som en forpulet lille teenageunge, der endnu ikke er blevet moden.
Men det er jo trenden idag - at være unge og fjollede helt indtil man er 40 år. Og det er nærmest blevet tabu idag, hvis man kun har haft en og samme partner gennem hele livet. Så er man ganske enkelt ikke "IN".
Man er derimod "IN" hvis man plabrer op om "seriemonogami"..vor herre bevares..sikke noget vås!
Bliv dog voksen og forstå kærligheden. Forstå at det er en gave og ikke et tagselvbord!
....det var så bare lige min kommentar...

at være ærlig og tro mod sig selv.
Der er ganske sikkert nogen mennesker der har det som du og din kæreste. At i er så glade for hinanden, og har været i stand til at holde sammen så længe er beundringsværdigt, men jeg synes du negligere andres oplevelser, ved at kalde det barnligt, hvis de ikke deler din opfattelse.
Det er de færreste mennesker forundt, at finde noget så dyrebart som det du og din partner har. Derfor tror jeg også at det er mere almindeligt og idag også acceptabelt at man går fra et længerevarende forhold til et andet, fremfor at holde fast i én eneste person, livet igennem.
Og heldigvis er det blevet mere acceptabelt; i vore bedsteforældres generation, hvor disse lange forhold var almindelige, var et forhold som dit eget, der er så trofast alligevel et særsyn. I stedet foregik der meget utroskab bag lukkede døre, man talte bare ikke om det.
I stedet gik mænd og koner i årevis side om side i ulykke, fordi de af sociale årsager ikke havde mulighed for at leve lykkeligt, hvis det betød et ægteskabsbrud.
Jeg synes personligt at seriemonogami er at foretrække, fremfor 40 års selvpineri i et forhold, som måske slet ikke skulle have været fra starten.

Tænk sig at være så uselvstændig at man skal udvide sin horisont på tv2.
Kvinder er ikke voldsramte idag.....men bare et tilfælde idag betyder at hele landet pludselig tror at alle kvinder bliver gennemhaglet hver dag, og det skyldes vores allesammens dejlige medier som jo uden promblemer kan få 1 mill. høns ud af et fjer.
I "gamle dage" blev nogle kvinder virkelig sat på plads...flere end man tror, men ingen turde/ville anmelde det og derfor virker et tilfælde idag pludselig som mange......nææææ din ynkelige parodi af et stykke lakrids...det er mændene som psysisk bliver gennemtævet idag og sat på plads med 0 sex tortur og andre "uskyldige" kvinder instrumenter.

Du aner ikke og kommer aldrig til at føle ægte kærlighed....har medynk med dig.
Dine såkaldte korte serieforhold gør at du aldrig når til det stadie hvor kærligheden starter og forelskelsen slutter.....det er her man finder ud af at der er en som du hører sammen med.....en som du er villig til at ofre alt på.

Du er dybt respektløs med det indlæg! Du kender absolut INTET til mine private forhold, og du kender INTET til hvad jeg har oplevet eller ikke oplevet i kærlighedens navn!
Jeg nåede næsten af miste livet i mit forsøg på at holde fast i kærligheden.
Jeg troede at jeg kunne bekæmpe vold, trusler og kontrol med kærlighed, men det er umuligt. Jeg troede faktisk på, at man med samarbejde og kærlighed kunne løse ALLE problemer der måtte komme på vejen i et forhold, men det er ikke muligt.
Jeg tager ikke letsindigt på kærlighed og troskab, men nogle forhold skal ikke være, og kan ikke være, uanset hvor gerne man vil.
Jeg synes virkelig du træder langt ind over mine grænser ved at skrive som du gør.
Jeg HAR elsket, jeg HAR følt kærlighed og jeg har ønsket at den skulle vare evigt, men det kunne den ikke.
Det ovennævnte "korte forhold" (som du jo vælger at kalde mine erfaringer) stod i øvrigt på i 5 år, så kom ikke og sig, at jeg ikke ved hvad kærlighed er, og at jeg ikke kæmper for det!

Og selvfølgelig er 5 år meget når man er ung, men det var ikke det jeg mente med et langt forhold...lange forhold er mindste 10 år, for så lang tid tager det at komme helt ind på livet af hinanden...at kende hinandens stærke og svage sider.
Hvis du har været i et voldeligt forhold i 5 år, så er du i en meget meget risikofyldt gruppe af kvinder som tiltrækkes af/tiltrækker meget voldelige mænd...igen og igen.
Næste gang så burde du bryde alle mønstre og finde en helt ny type mand.

Dit indlæg er igen så respektløst og så latterligt, at jeg ikke ønsker at svare fyldestgørende.
Til trods for din (høje?) alder, virker du ikke særligt moden.