9tilføjet af

Lykkepiller, Hvad mener du?

Jeg er i gang med mit speciale som farmaceut, og emnet er betegnelsen "lykkepiller", mediernes brug af ordet og de associationer, der er forbundet med det...
Hvad tænker I, når I hører ordet "lykkepiller"? Synes I, at betegnelsen har en ladning, -positiv eller negativ? Er det en mere "useriøs" betegnelse end f.eks. "anti-depressive midler"...?
Hvad lægger I i ordet? Er holdningen ændret de seneste år, eller?
Kom gerne med en masse meninger, også selvom du ikke selv har praktisk erfaring med medicinen...
Jeg vil meget gerne bruge nogle af indlæggene og udtalelserne i min opgave.
I er naturligvis 100 % anonyme
Jeg vil bruge debatindlæggene som eksempler på, hvordan "almindelige" mennesker ser på navnet og begrebet lykkepiller.
Hvis du/I har noget imod det, så skriv endelig; så udelukker jeg naturligvis dit/dine indlæg.
tilføjet af

Hmmmm...

Jeg tvivler på, at du finder et repræsentativt udsnit af befolkningen herinde. Hvis du læser en række tilfældigt udvalgte indlæg, vil du opdage, at mange er fuldstændigt forskruede...
Egentlig bliver du ikke meget bedre stillet end at opfinde udsagnene selv...
tilføjet af

Forsget værd

Ha ha, samfundsforsker, jeg tager chancen og ser, hvad der sker!
Har oprettet lignende debatter i flere forskellige debatfora (nogle mere "seriøse" end andre) og synes også, at folk her skulle have chancen. Så kan jeg jo se, om jeg kan bruge det til noget...
Men tak for dit indlæg!🙂
tilføjet af

Nej tak til lykkepiller

Lykkepiller for mig noget læger propper i hovedet på folk i stedet for at klare det egentlige problemer, som kan være fra skilsmisser, død, stress, fyringer osv. Det er for mig negativt ladet, at man ikke hjælper folk med problemet men giver dem en pille så de kommer ind i en verden, hvor de ikke fornemme og føle dem selv.
En nær ven har lige sluppet sine lykkepiller som hun har spist på lægens anbefaling i 7 år efter sin mands død, hvor hun var i dyb sorg. Helt naturligt da hun havde mistet det bedste hun havde i sit liv. Eftervirkningerne ved pillerne efter hun er stoppet er at hun kan føle sig selv på godt og ondt, er agressiv, skælder ud på folk, griner hjerteligt for første gang i mange år efter eget udsagn, hun kan mærke sig selv og det er hård lige pludselig at mærke at man i er i live som hun siger.
For mig at se når man spiser lykkepiller for noget som er naturligt, at man er i sorg og det kan godt være hun havde brug for dem i et stykke tid, men på et tidspunkt skal folk hjælpes videre i livet på en naturlig måde.
Gik selv ned med en depression sidste år og takkede nej tak, men tvang mig selv ud at løbe (eller hvad det nu var det blev til), tvang mig sig selv på arbejdet, brugte mine venner til at tale med hele tiden, var godt og grundigt ked af det i et 1 år var aldrig rigtig glad, men alle mine følelser sprang i et væk rundt i min krop da jeg havde mistet manden i mit liv, er det ikke ok at være ked, er det ikke ok at græde, er det ikke ok i sådan en situation at bruge sine venner og er det ikke ok ikke at proppe sig selv med giftstoffer fordi man er i sorg. Jeg valgte at bruge en psykolog som var min gode holdepunkt i den periode og jeg tror på den dag i dag at det er det mest rigtige jeg kunne gøre for mig selv og min krop. Jeg tror ikke man gemme sine følelser væk i lykkepiller, men lære at håndtere sin følelser, så er det en god hjælp på vejen, hvor livet ikke er allerbedst.
Lykkerpiller er et buzzword og gemt i en misforståes salgstitel som lykkepiller.
tilføjet af

hej

Hey sovetrynedk.
Jeg er på "lykkepiller" på 5. år, og jeg kalder dem antidepressivia, eller også siger jeg bare hvad jeg får, men fx sidst var der en der vidste hvad det var for nogen og det var lidt pinligt. Så nogen gange kalder jeg dem også for hovedpinetabletter, da det blir en hovedpine hvis jeg ikke får dem... Jeg får 50 mg noritren!!!
Spørg endelig hvis du vil vide mere;ø)hilsen fluddi82
tilføjet af

Så får du min mening om lykkepiller

For mig er lykkepiller efterhånden en gammel betegnelse, som jeg er vant til at høre. Derfor kan jeg ikke forestille mig, at man skulle begynde at bruge et andet ord for disse piller.
Når det er sagt, synes jeg, at ordet "lykkepiller" leder mine tanker over på en samling euforiske tosser, der danser rundt på en lyserød sky, ja det er det billede, der umiddelbart falder mig ind. Jeg ved udmærket godt, at de mennesker, som bruger pillerne, ikke altid er fuldstændig tossede men ofte har lettere depressioner. Alligevel er det det billede, der falder mig ind.
Jeg ved ikke, om ordet har en positiv eller negativ ladning...netop fordi alle ved, hvad ordet dækker over, bliver ladningen jo ikke ubetinget positiv...på den anden side lyder det mere positivt end "anti-depressive midler", som du selv nævner. Jeg synes i øvrigt, at betegnelsen "lykkepiller" måske nok er mere useriøs end "anti-depressive midler". Jeg ved dog ikke, om ordet "useriøs" er specielt dækkende...snarere vil jeg sige at ordet leder tankerne hen på hverdagssprog vs. det lægefaglige sprog.
Jeg håber, du kunne bruge mine tanker til noget. Jeg ved fra mig selv, hvor vigtigt det er at finde informanter, da jeg selv er studerende i gang med at skrive speciale. Held og lykke med det! 🙂
tilføjet af

Tak

Sikke en masse rigtig fine indlæg, der allerede er kommet! 🙂 1000 tak for dem, allesammen.
Vil meget gerne høre fra alle, der har en holdning til emnet, uanset om den så er postitiv eller negativ eller ingen af delene...
Jeg vil forsøge at holde mig helt neutral for ikke at "farve" debatten på nogen måde...
tilføjet af

Pinligt?

Hej fluddi82
Tak for dit indlæg. Synes du generelt, det er pinligt, at du få antidepressiv medicin? Jeg spørger, fordi det også er en del af emnet for mit speciale... 🙂
tilføjet af

Jeg mener navnet er totalt misvisende

man bliver ikke "lykkelig" af at tage anti-depressive! Man får tilført noget til hjernen, som bringer den ubalance en depression fører eller er betinget af, lidt på rette køl...Pillerne gør at man fakrisk magter dagen, og de kommende dage - de fjerne ikke de problemer man tumler med, og som er ved at tage magten fra en, men man magter dem - eller er knap så opgivende som man var uden pillerne.../Kontormus
tilføjet af

Lykkepiller tsk... tsk

Jeg er enig i at Lykkepiller er et forkert ord, men skal man kommunikere med den almene danske befolkning og gerne vil have budskabet ud, så er det det ord de ved hvad dækker over.
Egentlig burde de vel kaldes normalitetspiller eller❓For det er jo det de egt. hjælper til med. At få styr på tanker og sind og arbejde mod en "normal" tilværelse hvad det så end dækker over.
Antidepressiva er jo det ord fagfolk bruger sammen, og ikke et ord man kan bruge genrelt, da det er meget negativt ladet og straks etiketterer folk som værende depressive, og ofte en lille smule psykisk syge...desværre.
Ja det er en svær nød at knække, og hvad enten man vælger at kalde dem ved deres medicinske navn eller deres "kælenavn", vil det som ofte være noget folk ikke har lyst til at snakke om, og fortælle vidt og bredt..da det stadig og nok altid vil være lidt øv at fortælle at man er nød til at tage den slags medicin. Og mediernes omtale af dem gør ikke sagen nemmere.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.