Din chef bliver din diætist...

En ny pjece fra Sundhedsstyrelsen mener nu, at noget af ansvaret for din sundhed ligger hos din arbejdsplads. Nu skal du blive sundere rent fysisk af at gå på arbejde!
http://www.sst.dk/publ/Publ2009/CFF/Sundhed_trivsel/sundhed_og_trivsel.pdf
Det er da noet mærkeligt noget at blande sammen?! Bliver der ikke på den måde for meget fokus på din fysik og mindre på dit egentlige arbejde?!

Det kan sgu blive en glidebane, hvor chefen overvåger, hvad du spiser i kantinen, om du bruger fitnesscentret - til sidst vælger arbejdsgiverne måske ud fra krop og ikke ud fra CV....

Jeg tror ikke min overvægtige direktør er egnet som min kostvejleder.

På trods af en masse tiltag og forringelser over for folk der er sygemeldt, bliver folk syge som aldrig før, især på grund af dårligt arbejdsmiljø hvor normen selv i de mellemlange uddannelser (især jobs i det offentlige)og nedefter er gået fra flad ledelses struktur tilbage til topstyring.
Fedterøvstillæg af forskellige arter har været med til at rundsave og mobning er blevet hverdag på mange danske arbejdspladser.
I 70erne havde vi organisationen "bevistarbejdsskyelementer" hvis slogan lød: "Hvis det er så sundt at arbejde så giv arbejdet til de syge".
Man må sige at regeringen, især med de nye regler om sygedagpenge til fulde har levet op til dette slogan, for nu tvinger man de syge på arbejde også selv om det er arbejdspladsen, der er årsagen til ens sygdom.
Det er interessant at undersøgelser viser at de folk der går ned med stress eller mobning for det meste er de mest pligtopfyldende ansatte og det professionelle råd er at de skal tænke mere på sig selv og undgå at brænde for det de arbejder med.
Brug din energi på promovering (reklame for din person, påståede evner og talenter) istedet for at være pligtopfyldende og brænde for dit arbejde, så er der større chance for at undgå sygdom.

Ens sundhed, har man SELV ansvaret for. Men derimod kan arbejdspladsen gøre det nemmere, at hvis de har nogle frugt og grønt, som man kan købe. selvføgelig..

Jeg ønsker alle det bedste :D
kh
aben

burde de sende alle de syge ud at lave noget fast arbejde.

fordi de som de eneste både har fysikken og intelligensen til det

Jeg bliver faktisk rigtig vred over alle de nye tiltag der griber dybt ind i privatsfæren på arbejdspladserne.
Det handler selvfølgelig om at nedbringe sygefravær, hvilket dybest set ikke handler om omsorg og interesse, men om kroner og ører.
Jeg tror på det vil gøre medarbejderne mere syge hvis de føler sig presset af krav om vægttab, bestemte spisevaner, arbejde mens de er syge osv. Man snakker meget om stress og jeg kan ikke forestille mig noget mere stressende end at have en arbejdsplads der kontrollerer private ting i hoved og røv.
Mit sygefravær skyldes f.eks. stort set aldrig min krop - det skyldes min psyke og især i pressede situationer går jeg ned. Hvis jeg nu skal føle at jeg ikke kan have ét eneste kg for meget, eller at jeg ikke kan stjæle mig til et lillebitte stykke chokolade fra tid til anden uden at risikere at miste mit job eller evt. at skulle modtage en reprimande fra chefen, ja så er det da helt sikker at jeg går ned med nakken. Jeg har fundet en balance med hensyn til motion og mad som er fornuftig og overkommelig i min hverdag. Fanden stå i at en arbejdsplads skal gøre mig syg hvis denne ikke er enig i min livsstil!
Jeg kan også frygte at ensrettet mad mv., kan gøre medarbejdere fysisk syge. Jeg er f.eks. laktoseintolerant og desuden allergisk overfor en mængde kunstige farve,- smags- og konserveringsstoffer, visse nøddetyper, laks og rejer. Der er masser af de kunstige stoffer i fedtfattige light-produkter. Når man piner al fedtstof, inklusive de sunde umættede fedtsyrer ud af føden, så må man tilsætte en masse skrammel for overhovedet at give det smag. Skal jeg tvinges til at spise det, ja så er det da helt sikkert at jeg må lægge mig med mavekramper, udslæt og generel utilpashed. Endelig kan jeg frygte at vi får flere hysterisk syge mennesker som kontrollerer alt hvad mad og motion fylder i deres liv, såkaldte ortorektikere.
Jeg studerer sammen med sådan én som er uudholdelig i længden - hun kommer hele tiden med bemærkninger til madpakken medmindre den kun består af frugt og grønt hele dagen, blander sig i om nogen har et stykke kage med om fredagen eller ej. Hun er sygeligt tynd og ofte fraværende fordi hun altid er syg, men evner alligevel at få nogen til at føle sig skidt tilpas med sig selv, hvis de gør det mindste "fejltrin". Hun skaber et ubehageligt miljø for den enkelte og det synes jeg ikke er et holdbart arbejdsmiljø.

Dagpengetiltaget kan også få mig helt op at ringe.
For mange år siden da min psykiske sygdom blev diagnosticeret havde jeg en chef der overhovedet ikke forstod noget af det - han var typen der kun accepterede fysisk sygdom. Det lagde et kæmpepres på mig at blive kaldt til sygefraværssamtaler fordi han hele tiden pressede på for at jeg skulle på arbejde, også selvom jeg var meget ustabil, stresset og udkørt på det tidspunkt.
Jeg frygter at især psykisk syge/deprimerede/angste/stressede medarbejdere vil blive presset afsted fordi deres sygdom ikke kan ses. Det samme gælder alvorligt syge patienter med f.eks. kræft - eller for den sags skyld en langvarig lungebetændelse. Nogle vintre har der været epidemier med smitsom lungebetændelse der kan var op til en måned og hvor det er farligt at lave ret meget andet end at hvile - og hvile mere. Skal vi nu sætte folks liv, helbred og mulighed for bedring på spil fordi der er nogen der vil tjene flere penge???
Selvfølgelig skal man ikke lade en medarbejder som er ved at falde helt ud af arbejdsmarkedet gå helt for sig selv, for der vil det være en hjælp at vedkommende måske kan starte op/beholde ganske få timer ugentligt for ikke at miste al kontakt med arbejdsmarkedet. Men jeg tror bare at mange vil føle sig presset til mere end de kan, måske endda fuldtidsarbejde af frygt for at miste deres arbejde, fordi det nu hedder en mulighedserklæring og ikke en sygemelding.
Det er sygt at mennesket, som naturligt nok kan blive syge fordi vi ikke er maskiner, skal presses på denne måde. Men "hævnen" over regering og arbejdsgivere kommer vel den dag medarbejdere kollektivt går ned med flaget eller flere og flere tager livet af sig selv fordi de ikke orker mere. Bare meget trist at mennesker skal gå tabt og skæbner ødelægges pga. sådan noget.

Jeg synes også netop at TILBUD er buzzwordet her. I stedet for at gøre det til at tvangsmæssigt og formynderisk miljø, synes jeg at arbejdspladserne skal TILBYDE muligheden for f.eks. træning (måske med tilskud) eller gratis frugt/grøntordninger og den slags til medarbejderne.
Måske vil gode vaner sprede sig helt naturligt og utvunget når det bare er et tilbud og det er langt mere positivt end tvang og pisk. Så bliver det måske ligefrem en fornøjelse og lidt positiv intern konkurrence/sammenhold, fremfor en pligt.