Udbrændthed er tegn på lavt selvværd.
Flere og flere mennesker bliver udbrændte, inden de er 40 år gamle, fordi de i vores samfund bliver opdraget til at være meget flittige og ikke tænke på sig selv. Du skal signalere, at du har travlt, så er du en god samfundsborger. I gamle dage havde man fysisk meget at lave, og det blev man ikke udbrændt af, men man blev til gengæld træt i kroppen og fik slidgigt, hvis man lavede de samme bevægelser dagen lang.
I dag er det meste arbejde psykisk og mentalt, og derfor bruger vi hjernen meget mere i dag end tidligere. Hjernen har nogle reservelagre af hormoner og signalstoffer, som kan sættes ind, hvis man skal bruge hjernen meget i længere tid. De reservelagre holder i nogle år, men hvis man er presset
både derhjemme og på arbejdet, så skal hjernen arbejde hele den vågne tid, og det kan tømme de kemiske lagre ret hurtigt, for eksempel ved kronisk syge børn, dårligt parforhold, mobning på arbejdet, psykisk dårligt arbejdsmiljø, vold, misbrug, trusler, hæmning, ensomhed, kedsomhed og lavt selvværd, som forhindrer en i at prøve nye ting. Har man først fået tømt sine lagre i hjernen, vælger nogle at gå til lægen og få tilført kunstige kemikalier for at give hjernen energi igen, og det hjælper et stykke tid, men så risikerer man, at kroppen udvikler sygdomme, for eksempel sukkersyge, mavesår og rygproblemer.
Patienten vil som regel ikke høre det, men vil fortsætte som altid, fordi det lave selvværd har brug for at få ros fra omgivelserne, og det får vedkommende måske ikke, hvis han trapper ned og slapper af. For mange mennesker er deres selvværd bygget op omkring deres arbejde og parforhold. De føler, at hvis de skal trappe ned på arbejdet, så vil andre synes, at de er mindre værd, måske også kæresten. Der vil komme mange udbrændte socialrådgivere, sygeplejersker, pædagoger og EDB-folk, fordi deres hjerner hurtigt bliver tømt for energi, og de skal bruge flere år på at komme op igen, fordi de ikke har kunnet sige fra og nej til en masse krav på arbejdet og privat. Mennesker, der lever et presset liv, bliver hurtigere gamle, de får hurtigere rynker, og hele kroppen ældes, fordi sindet påvirker kroppen helt ind til den enkelte celle, og derfor får sådanne mennesker sygdomme omkring de 50 år, som andre normalt først får, når de er 70 år gamle, og det er da helt til grin.
Danskerne skal lære at drage omsorg for deres psyke og krop.Vi er blevet bedre til at passe på vores krop, men ikke vores psyke, som nogle fejlagtigt tror, er en uudtømmelig kilde, man bare kan bruge af. Mennesket er ikke skabt til at bruge psyken så meget, som vi bruger den i dag, og det kommer til at koste milliarder og forårsage disharmoni i vores kultur.
Det er en arbejdsmisbrugerholdning at sige, at vi skal producere os ud af problemerne, og den holdning skaber et samfund af udbrændte mennesker og til hvad nytte? Vi er nu i Danmark kommet så langt, at vi skal arbejde mindre og nyde livet mere til glæde for børnene, familien, psyken og kroppen. Vi skal væk fra identiteten ”du er, hvad du laver” og hen imod ”du er, hvad du føler”.
Identiteten skal skabes uafhængigt af, hvad du arbejder med, og i stedet for af, hvordan du fungerer som menneske, og du skal til enhver tid kunne fungere uden arbejde og i stedet være menneske sammen med andre mennesker. I folkeskolen skulle man tage at opdrage eleverne til at bruge deres fantasi, kreativitet og blive initiativtagere til noget nyt. I dag bliver eleverne opdraget til at være flittige, tænke meget på, hvad samfundet forventer af dem, og ikke på, hvad de har lyst til. Kreative og fantasifulde mennesker kan du ikke styre og få til at lave rutinearbejde, men det kan du, hvis deres fantasi og kreativitet er blevet slået ihjel i folkeskolen. Man slår fantasien og kreativiteten ihjel ved at give eleverne en masse opgaver og få dem til at bruge tid på noget, de ikke har brug for, for eksempel historie, religion, samfundsfag, tysk og kemi, for det kan de læse om på nettet. Eleverne har brug for dansk, regning, matematik, engelsk, fantasi, kreativitet og EDB, og resten kan de tilvælge som kurser, for eksempel kemi og fysik. Hvis man bliver opdraget med en udviklet fantasi og kreativitet, så vil vi få et helt andet og mere levende samfund med mennesker, der ikke behøver at blive underholdt af tv, men som er sammen om en masse fantasifulde og kreative oplevelser til glæde for børnene, familien og den mentale sundhed i vores kultur. Den simple levevis vil vinde frem, hvor det at leve bliver vigtigere end det at arbejde, og det er meningen med livet, at vi skal leve det, og ikke bruge det meste af vores tid på at skrabe ting sammen. Mange parforhold og familier bliver ødelagt af vores arbejdsmisbrugermentalitet, fordi man så ikke har energi til at løse problemer med børnene og kæresten. Det er ikke kvantitet, men kvalitet, der skaber en god familie og et godt kærlighedsforhold.
Når et menneskes fantasi og kreativitet er død, så er man afhængig af et arbejde og en masse pligter,
man kan fylde tomrummet ud med, så man ikke behøver tænke over sit liv eller prøve at generobre
sin fantasi og kreativitet. Fantasien og kreativiteten er livskvalitet.
Hilsen Carl-Mar
I dag er det meste arbejde psykisk og mentalt, og derfor bruger vi hjernen meget mere i dag end tidligere. Hjernen har nogle reservelagre af hormoner og signalstoffer, som kan sættes ind, hvis man skal bruge hjernen meget i længere tid. De reservelagre holder i nogle år, men hvis man er presset
både derhjemme og på arbejdet, så skal hjernen arbejde hele den vågne tid, og det kan tømme de kemiske lagre ret hurtigt, for eksempel ved kronisk syge børn, dårligt parforhold, mobning på arbejdet, psykisk dårligt arbejdsmiljø, vold, misbrug, trusler, hæmning, ensomhed, kedsomhed og lavt selvværd, som forhindrer en i at prøve nye ting. Har man først fået tømt sine lagre i hjernen, vælger nogle at gå til lægen og få tilført kunstige kemikalier for at give hjernen energi igen, og det hjælper et stykke tid, men så risikerer man, at kroppen udvikler sygdomme, for eksempel sukkersyge, mavesår og rygproblemer.
Patienten vil som regel ikke høre det, men vil fortsætte som altid, fordi det lave selvværd har brug for at få ros fra omgivelserne, og det får vedkommende måske ikke, hvis han trapper ned og slapper af. For mange mennesker er deres selvværd bygget op omkring deres arbejde og parforhold. De føler, at hvis de skal trappe ned på arbejdet, så vil andre synes, at de er mindre værd, måske også kæresten. Der vil komme mange udbrændte socialrådgivere, sygeplejersker, pædagoger og EDB-folk, fordi deres hjerner hurtigt bliver tømt for energi, og de skal bruge flere år på at komme op igen, fordi de ikke har kunnet sige fra og nej til en masse krav på arbejdet og privat. Mennesker, der lever et presset liv, bliver hurtigere gamle, de får hurtigere rynker, og hele kroppen ældes, fordi sindet påvirker kroppen helt ind til den enkelte celle, og derfor får sådanne mennesker sygdomme omkring de 50 år, som andre normalt først får, når de er 70 år gamle, og det er da helt til grin.
Danskerne skal lære at drage omsorg for deres psyke og krop.Vi er blevet bedre til at passe på vores krop, men ikke vores psyke, som nogle fejlagtigt tror, er en uudtømmelig kilde, man bare kan bruge af. Mennesket er ikke skabt til at bruge psyken så meget, som vi bruger den i dag, og det kommer til at koste milliarder og forårsage disharmoni i vores kultur.
Det er en arbejdsmisbrugerholdning at sige, at vi skal producere os ud af problemerne, og den holdning skaber et samfund af udbrændte mennesker og til hvad nytte? Vi er nu i Danmark kommet så langt, at vi skal arbejde mindre og nyde livet mere til glæde for børnene, familien, psyken og kroppen. Vi skal væk fra identiteten ”du er, hvad du laver” og hen imod ”du er, hvad du føler”.
Identiteten skal skabes uafhængigt af, hvad du arbejder med, og i stedet for af, hvordan du fungerer som menneske, og du skal til enhver tid kunne fungere uden arbejde og i stedet være menneske sammen med andre mennesker. I folkeskolen skulle man tage at opdrage eleverne til at bruge deres fantasi, kreativitet og blive initiativtagere til noget nyt. I dag bliver eleverne opdraget til at være flittige, tænke meget på, hvad samfundet forventer af dem, og ikke på, hvad de har lyst til. Kreative og fantasifulde mennesker kan du ikke styre og få til at lave rutinearbejde, men det kan du, hvis deres fantasi og kreativitet er blevet slået ihjel i folkeskolen. Man slår fantasien og kreativiteten ihjel ved at give eleverne en masse opgaver og få dem til at bruge tid på noget, de ikke har brug for, for eksempel historie, religion, samfundsfag, tysk og kemi, for det kan de læse om på nettet. Eleverne har brug for dansk, regning, matematik, engelsk, fantasi, kreativitet og EDB, og resten kan de tilvælge som kurser, for eksempel kemi og fysik. Hvis man bliver opdraget med en udviklet fantasi og kreativitet, så vil vi få et helt andet og mere levende samfund med mennesker, der ikke behøver at blive underholdt af tv, men som er sammen om en masse fantasifulde og kreative oplevelser til glæde for børnene, familien og den mentale sundhed i vores kultur. Den simple levevis vil vinde frem, hvor det at leve bliver vigtigere end det at arbejde, og det er meningen med livet, at vi skal leve det, og ikke bruge det meste af vores tid på at skrabe ting sammen. Mange parforhold og familier bliver ødelagt af vores arbejdsmisbrugermentalitet, fordi man så ikke har energi til at løse problemer med børnene og kæresten. Det er ikke kvantitet, men kvalitet, der skaber en god familie og et godt kærlighedsforhold.
Når et menneskes fantasi og kreativitet er død, så er man afhængig af et arbejde og en masse pligter,
man kan fylde tomrummet ud med, så man ikke behøver tænke over sit liv eller prøve at generobre
sin fantasi og kreativitet. Fantasien og kreativiteten er livskvalitet.
Hilsen Carl-Mar