Udsalg
jeg vil redegøre for mine egne erfaringer i den retning.
endelig kom vi hen på sensommeren hvor alt tøjet kom på udsalg og ens ledsagerske, foreslog sådan henkastet at vi skulle tage på udsalg...
Nå ja tænkte jeg, jeg skal lige have skiftet mine sorte sko ud ( ja kære kvindelige læser med et par sorte sko, mænd har ikke fantasi til ret meget andet ).
Taktisk bommert, fordi ledsagersken ville 1. sjovt nok ikke derhen hvor der måske var 2 forskellige sorte varianter af herresko
( et par med mønster og et par uden, lakskoene er uden for nummer, jeg skal jo ikke gå til dans vel❓)
Det må være nogenlunde det samme som at trække et stykke kvæg efter sig ude på marken, der ved enhver given lejlighed sætter sig ned.
Hvorfor skal der være 100 forskellige mærker, når alt tøj jo alligevel ligner hinanden.
Efter noget der virker som 24 timers shopping, adskillige forespørgelser begyndende med: " hvad syntes du om..." eller " hvad passer sammen med denne her..." eller den værste af dem alle " syntes du jeg ser tyk ud i denne her❓"
Den sidste er afgjort en ikke vinder situation, hvor ligemeget hvad svaret bliver kan det tolkes, så man bliver et dumt svin, eller måske endda får tillægsspørgsmålet " hvad mener DU EGENTLIG MED DET"
Nå ja ingen sex i 14 dage er da heller ikke så slemt.
Mænd har nok billedet af at tøj har en funktion, det skærmer mod kulde, men derfor er et par sorte sko, blå strømper, brune bukser og en grå skjorte, jo ganske fin påklædning.
Næ mine damer, slip din mand løs i byggemarkedet eller i det velassorteret Supermarkeds radio/tv afdeling, så skal du se interesse og julelys i øjnene.
Det er en videnskab om et LCD eller plasma fjernsyn er det bedste. For ikke at tale om computere, lydanlæg, mobiltelefoner og den nye skruemaskine hos silvan eller bauhaus, kan gøre ved din mand.
Set i bagklogskabens lys, burde min ledsagerske måske have taget med mig i byggemarkedet, købt en super skruemaskine til mig og hun kunne efterfølgende have tømt adskellige tøjstativer, uden suk og himmelvendte øjne.
Forudsat selvfølgelig at jeg kunne få min manual med til mit nye tekniske vidunder, hvor jeg i pauserne kunne underholde med alle de fortræffeligheder dette stykke teknik nu havde.
Hun kunne endda, måske, opnå at jeg ville gå med til, at købe et par brune sko.
endelig kom vi hen på sensommeren hvor alt tøjet kom på udsalg og ens ledsagerske, foreslog sådan henkastet at vi skulle tage på udsalg...
Nå ja tænkte jeg, jeg skal lige have skiftet mine sorte sko ud ( ja kære kvindelige læser med et par sorte sko, mænd har ikke fantasi til ret meget andet ).
Taktisk bommert, fordi ledsagersken ville 1. sjovt nok ikke derhen hvor der måske var 2 forskellige sorte varianter af herresko
( et par med mønster og et par uden, lakskoene er uden for nummer, jeg skal jo ikke gå til dans vel❓)
Det må være nogenlunde det samme som at trække et stykke kvæg efter sig ude på marken, der ved enhver given lejlighed sætter sig ned.
Hvorfor skal der være 100 forskellige mærker, når alt tøj jo alligevel ligner hinanden.
Efter noget der virker som 24 timers shopping, adskillige forespørgelser begyndende med: " hvad syntes du om..." eller " hvad passer sammen med denne her..." eller den værste af dem alle " syntes du jeg ser tyk ud i denne her❓"
Den sidste er afgjort en ikke vinder situation, hvor ligemeget hvad svaret bliver kan det tolkes, så man bliver et dumt svin, eller måske endda får tillægsspørgsmålet " hvad mener DU EGENTLIG MED DET"
Nå ja ingen sex i 14 dage er da heller ikke så slemt.
Mænd har nok billedet af at tøj har en funktion, det skærmer mod kulde, men derfor er et par sorte sko, blå strømper, brune bukser og en grå skjorte, jo ganske fin påklædning.
Næ mine damer, slip din mand løs i byggemarkedet eller i det velassorteret Supermarkeds radio/tv afdeling, så skal du se interesse og julelys i øjnene.
Det er en videnskab om et LCD eller plasma fjernsyn er det bedste. For ikke at tale om computere, lydanlæg, mobiltelefoner og den nye skruemaskine hos silvan eller bauhaus, kan gøre ved din mand.
Set i bagklogskabens lys, burde min ledsagerske måske have taget med mig i byggemarkedet, købt en super skruemaskine til mig og hun kunne efterfølgende have tømt adskellige tøjstativer, uden suk og himmelvendte øjne.
Forudsat selvfølgelig at jeg kunne få min manual med til mit nye tekniske vidunder, hvor jeg i pauserne kunne underholde med alle de fortræffeligheder dette stykke teknik nu havde.
Hun kunne endda, måske, opnå at jeg ville gå med til, at købe et par brune sko.