Uenighed om opdragelse

Ved godt at mænd og kvinder er forskellige og at der skal være forskel på en mor og far, men for fanden da hvor er det belastende at være uenige om hvordan ens børn skal opdrages........

At mange børn har ødelagt mange gode ægteskaber, netop på grund af uenighed om opdragelsen, for man gør alså ikke de kære unger en bjørnetjeneste ved bare at lade stå til, og så sige lille skat, mor bliver så ked af, at du gør det og det, det forstår barnet ikke.
Så derfor skal der alså opdragelse til, og det er en god begyndelse, at man er enige om, at har mor sagt nej, så siger fatter alså også nej, og er der noget plageri, så kan det slet ikke lade sig gøre, jeg brugte dengang for mange år siden, da' knægten var en lille purk, at sige BASTA, og når der var sagt BASTA, så var den sag alså afgjort.
Men livet er ikke let, men dejligt, især når ungerne er kommet godt i vej, og er fløjet fra reden...
Held og lykke med det...

Det er en god idé at få den slags afklaret inden de kommer til verden, men men men én ting er teori noget andet praksis. Ingen af os ved jo hvad det indebærer.
Kan I ikke tale jer til rette om, hvad resultatet helst skal være og så blive enige om midlerne under vejs?