Ulykkelig Kærlighed! Hjælp!!!
Åh, jeg har bare brug for nogle gode råd!!
De seneste to måneder har jeg set lidt til en fyr. Jeg er 22 og han er 28. Vi snakkede fantastisk godt sammen og talte stort set sammen hver eneste dag - også langt ud på natten! Hvis vi ikke lige talte sammen, så sms'ede vi.
Jeg har kun haft et forhold i mit liv, hvilket gik i stykker fordi jeg måtte flytte. Men denne nye fyr åbnede mine øjne og fik mig til at føle ting, som jeg nok aldrig har følt før!
I sidste uge mødtes vi og kyssede for første gang. Ganske vist var det mig, der kyssede først, men han kyssede i hvert fald igen i næsten en times tid, inden jeg tvang mig selv til at sige godnat og gå op til min lejlighed. Der gik ikke ti minutter, så havde han allerede skrevet en sms. Dagene efter sms'ede vi, snakkede. Han skrev søde ting, og var bare alt hvad jeg havde drømt om. Endelig gik det godt for mig!
Så skulle jeg et par dage på ferie i Sverige med en veninde, og da jeg kom hjem var han mere stille end normalt. Jeg blev lidt nervøs, men da han så endelig ringede glemte jeg alt om det.
I går mødtes vi så igen, og han hilste med kun et kram. Vi sad udenfor og nød et glas vin, snakkede, spiste is, spillede lidt. Da vi var på vej videre (jeg skulle videre til en ven) sagde han at han ville tale om "os to.".. og så smed han bomben... Han så mig nok mere, som en ven end potentiel kæreste. Jeg blev totalt paf, for det var slet ikke det, som jeg havde regnet med! Jeg kunne ikke rigtig sige noget og vejen tilbage til metroen var umådelig lang og uudholdelig. Jeg var så knust.
På vej ud til min ven sad jeg i metroen og var nok den mest ulykkelige ever. JEg har aldrig nogensinde haft det så dårligt før. Man føler sig virkelig magtesløs. Jeg ved at jeg skal glemme ham, men han har skrevet at han vil være min ven og at han ser mig som en af hans bedste veninder.
Jeg vil bare gerne være mere end hans ven! Og jeg kan ikke holde ud, at jeg ikke kan få ham. Hvad skal jeg dog gøre?! Hvordan kommer jeg bedst muligt igennem det?
I dag har jeg bare ligget i sengen - kan ikke græde.. er bare så nede og savner ham, hans stemme og hans søde ord.
Jeg er normalt meget robust, følelsesmæssigt, og plejer ikke at lade en fyr slå mig ud.. men det gjorde han godt nok. Jeg føler at jeg delte så meget af mig selv, at det nu er utrolig svært at komme over ham.
Jeg håber der sidder nogen derude, som kan vise mig at der findes lys for enden af tunellen?!
Kærlig hilsen
Den ulykkelige!!!
De seneste to måneder har jeg set lidt til en fyr. Jeg er 22 og han er 28. Vi snakkede fantastisk godt sammen og talte stort set sammen hver eneste dag - også langt ud på natten! Hvis vi ikke lige talte sammen, så sms'ede vi.
Jeg har kun haft et forhold i mit liv, hvilket gik i stykker fordi jeg måtte flytte. Men denne nye fyr åbnede mine øjne og fik mig til at føle ting, som jeg nok aldrig har følt før!
I sidste uge mødtes vi og kyssede for første gang. Ganske vist var det mig, der kyssede først, men han kyssede i hvert fald igen i næsten en times tid, inden jeg tvang mig selv til at sige godnat og gå op til min lejlighed. Der gik ikke ti minutter, så havde han allerede skrevet en sms. Dagene efter sms'ede vi, snakkede. Han skrev søde ting, og var bare alt hvad jeg havde drømt om. Endelig gik det godt for mig!
Så skulle jeg et par dage på ferie i Sverige med en veninde, og da jeg kom hjem var han mere stille end normalt. Jeg blev lidt nervøs, men da han så endelig ringede glemte jeg alt om det.
I går mødtes vi så igen, og han hilste med kun et kram. Vi sad udenfor og nød et glas vin, snakkede, spiste is, spillede lidt. Da vi var på vej videre (jeg skulle videre til en ven) sagde han at han ville tale om "os to.".. og så smed han bomben... Han så mig nok mere, som en ven end potentiel kæreste. Jeg blev totalt paf, for det var slet ikke det, som jeg havde regnet med! Jeg kunne ikke rigtig sige noget og vejen tilbage til metroen var umådelig lang og uudholdelig. Jeg var så knust.
På vej ud til min ven sad jeg i metroen og var nok den mest ulykkelige ever. JEg har aldrig nogensinde haft det så dårligt før. Man føler sig virkelig magtesløs. Jeg ved at jeg skal glemme ham, men han har skrevet at han vil være min ven og at han ser mig som en af hans bedste veninder.
Jeg vil bare gerne være mere end hans ven! Og jeg kan ikke holde ud, at jeg ikke kan få ham. Hvad skal jeg dog gøre?! Hvordan kommer jeg bedst muligt igennem det?
I dag har jeg bare ligget i sengen - kan ikke græde.. er bare så nede og savner ham, hans stemme og hans søde ord.
Jeg er normalt meget robust, følelsesmæssigt, og plejer ikke at lade en fyr slå mig ud.. men det gjorde han godt nok. Jeg føler at jeg delte så meget af mig selv, at det nu er utrolig svært at komme over ham.
Jeg håber der sidder nogen derude, som kan vise mig at der findes lys for enden af tunellen?!
Kærlig hilsen
Den ulykkelige!!!