8tilføjet af

Ulykkeligt forelsket.

Er der nogle derude der kan hjælpe mig med et godt råd eller to? Selvom det måske ikke er det nemmeste at rådgive om...Jeg er meget forelsket i min ekskæreste/barndomsven. Vi havde et meget kort forhold for knap et år siden, og siden da har jeg været vild med ham. Der har selvfølgelig været andre fyre i mellemtiden, men når jeg tænker over det så er ham her altså den jeg gerne vil blive gammel med. Jeg er så vild med ham og alt hvad han gør, at jeg ikke troede det var muligt:( Jeg så ham igen i går til en fest og vi faldt i snak. Jeg var blevet lidt fuld og det endte med at vi kyssede lidt. Jeg kan bare overhovedet ikke finde ud af hvad han vil, eller hvordan jeg får ham til at være ærlig. Han er et meget komplekst menneske og det samme er jeg, og vi er begge to meget stædige og lader som om vi er kolde, men det krakelerede lidt i går, da jeg lige pludseligt blev helt overvældet af følelser og begyndte at græde. Han var sød, men ville ikke rigtig sige noget om hvad han føler. Hvordan får jeg ham til at åbne sig og være ærlig? Vi har ellers været bedste venner på et tidspunkt, men nu kan vi ikke rigtig snakke sammen om alt. Vi er begge to 20 år gamle. Unge ja, men jeg er altså bare vild med ham.
tilføjet af

tænk

Sæt dig rolig ned og tænk over tingene i et stykke tid.Det er bedre end at bede om gode råd her.Der jo ingen der kender dig, eller ved hvad du står for.Men husk vis du er forelsket så ved du det 100%,men det ved du også den dag, det går over igen.
..vh..AAge
tilføjet af

hans tur.

Du må ikke presse ham til, at fortælle om sine følelser for dig. Det får du ikke noget ud af, tværtimod, du risikerer at han lukker sig endnu mere, end han gør nu. Hvis du har fortalt ham, hvad du føler for ham, så er han jo godt klar over det. Du har jo sådan set givet ham fri bane, for at tilbagemelde hans følelser for dig.
Det er op til ham nu, hvis der er noget han vil fortælle dig.
tilføjet af

lad ham komme til dig

Det jeg især bider mig fast i er at i begge er lidt lukkede og komplekse som du skriver-
Jeg er enig i at hvis du har fotalt ham hvad du føler, og det skal du gøre, så er resten op til ham, men giv ham lidt tid til at tænke tingene igennem og reagere.
tilføjet af

Signaler

Hvis I ses af og til, så kig evt efter signaler. Kigger han efter dig? Driller han? Virker han interesseret i dig?
Tja det kunne være tegn på at han også syntes om dig ;o)
Tag din tid og mærk på dig selv om det stadig føles rigtigt.
Good Luck ;o)
tilføjet af

Tak...

for de gode råd jeg har fået. Jeg er ret sikker på at jeg vil kunne bruge dem til noget. Hvis han ikke gengælder mine følelser på samme måde, så er der ikke noget jeg kan gøre ved det. Det eneste problem ved det er at jeg tror han gengælder mine følelser, jeg ved bare ikke hvor meget. Og så tror jeg også han er bange for at udtrykke dem for det har han altid haft lidt svært ved...Men som sagt så har jeg sparket bolden over på hans banehalvdel og det eneste jeg kan gøre nu er at se om han viser noget. Ellers må jeg vel bare opgive. Hvilket jeg virkelig ikke har lyst til!Men det må jeg jo hvis ikke han vil mig ligeså meget som jeg vil have ham! Er der nogle derude som har haft den samme oplevelse? Den her følelse af at ens følelser er gengældt, men at man bare ikke ved hvor meget de egentlig er det?
tilføjet af

Ja...

ja....jeg kender følelsen.
Det er en kollega - vi kan flirte til firmafesterne. Han følger mig næsten altid hjem og det ender altid i kys og kram. Jeg er total forelsket i ham, men kan ikke rigtig finde ud af ham. Nok flirter han med mig hele dagen, men jeg kan ikke få noget kontret ud af ham. Vi sidder overfor hinanden på arbejdet og jeg har sværet ved at koncentrere mig for tiden. Er bare for vild med ham!!
Det hele endte med at jeg sendte ham en mail for 2 dage siden og jeg kunne se hvordan han reagerede da han læste den. han kiggede overpå mig og smilte - havde bla. spurgt ham og vi ikke skulle mødes efter fyraften for jeg ville enormt gerne snakke med ham.
Vi fulgtes ad ud af døren og gik stille og snakkede om vind og vejr til at starte med. Blev så enige om at gå på en cafe og snakke.
Jeg lagde hårdt ud og sagde det som det var, at jeg var vildt forelsket i ham. Han var noget stille og endelig sagde han noget efter et par minuters stilhed - jeg følge mig lidt dum da han bare sad tavs. Men han fortalte at han havde sværet ved at give udtryk for hans følelser og at jeg ikke måtte presse ham. Han var blevet meget såret i et tidligere forhold og havde holdt sig tilbage siden da. Men havde det fint med at flirte. han sagde også at han synes om mig og at det sikkert kunne blive til noget mere men at jeg skulle have tålmodighed.
Vi har sendt mails til hinanden de sidse to dage, hvor han er kommet lidt mere frem med hans følelser. Så vi tager det stille og roligt og jeg håber virkelig at det kan blive til mere.
Håbet at min "historie" kan hjælpe dig lidt....
Den forelskede mus
tilføjet af

Ja kan godt følge dig.

Og kender jo også tegnene... Det er bare så svært fordi når man er forelsket og kan mærke at det er nogenlunde gengældt, så har man bare lyst til at være vildt forlsket uden at tænke på andet. Men det svære med ham jeg er vild med, er at jeg har ekstremt svært ved at regne ham ud, og han kan godt være utroligt useriøs, selv når jeg virkelig prøver at være det. Det eneste der får ham til at blive seriøs er når jeg græder, hvilket jeg jo altså ikke gør specielt tit. Det dumme er også at vi som regel kun ses i forbindelse med fest og druk, og derfor bliver han endnu mere useriøs. Jeg vil gerne ringe til ham, men tør ikke fordi jeg er bange for at virke dum, bange for at det bliver akavet og at han siger noget som jeg ikke vil høre...Det er bare en ond cirkel, det synes jeg godt nok!
tilføjet af

Ja....

Du skal gøre hvad du føler. Føler du at du skal ringe til ham så prøv eller på den anden side... nej, spil hostbar! Jeg ved at det er svært når det bare er ham du vil have. men du har jo sagt til ham hvad du føler for ham, så nu må han komme til dig.
Jeg sidder her på arbejdet og min drømmefyr siger ikke et kvæk i dag. Kan ikke trække et ord ud af ham - sådan plejer han ikke at være. Efter vores lille snak den anden dag, er han blevet lidt stille. Så jeg kan rigtig godt følge dig. Sidder og tænker på om det er noget af det jeg sagde til ham, ham sidder og grubler over.....
Vi skal have en lille afdelingskom-sammen på fredag, så mon ikke jeg kan få hans mund på gled der?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.