Hej alle I skrivelystne mennesker. Jeg har nu dagligt iagttaget dette debatforum igennem længere tid, og synes det virker fantastisk!
Jeg er ung - i starten af tyverne - og er igang med en helt fantastisk karriere rent jobmæssigt. Min mand og jeg blev gift for et års tid siden. Vi har ingen børn og min mand er næsten 9 år ældre end jeg. Min mand er en meget følsom type med alt hvad det indebærer; omfavnende, jalou, lidenskabelig osv. Men han er også en stor dreng, som ikke ved hvad han vil. Det er, som om at han fuldstændig har mistet troen på sig selv og viljen til at gøre karriere. Han er kort sagt ligeglad - alt for opofrende. Jeg giftede mig med en mand med ben i næsen - én, der turde sige sin mening, vidste hvad han ville osv.
Jeg mærker ved mig selv at jeg mister noget for ham.... kan ikke helt beskrive det. Jeg kan pludselig blive i tvivl om jeg kan leve mit liv med ham. Og det er farligt... kan mærke jeg begynder at dreje hovedet langsomt og se mig omkring - bliver forvirret og kommer i tvivl om mine følelser. Jeg har lyst til at gøre karriere - ofre al den tid, der skal til for at komme frem og til tops. Og jeg har troen på mig selv - lige såvel som min mand tror på mig.
Jeg er ikke i tvivl om, at han elsker mig - jeg kan i den grad mærke det. Men hans svigtende selvtillid og ligegyldighed kan jeg ikke holde ud... det lyder måske mærkeligt, men jeg synes det er hårdt at leve med...
Hvordan kan jeg forsøge at "bygge" ham op igen??? Forstå mig ret....
Kærligst, den unge kone
tilføjet af taenksomq
Hvad hvis nu...
han har det godt med sit liv nu? Mennesker ændrer sig, og det kunne jo være, at det, du opfatter som ligegyldighed osv., i virkeligheden er tegn på, at han er faldet til ro. Jeg synes i hvert fald, at du skal vide med sikkerhed, hvad det er, der gør, at han er sådan, før du prøver på at "bygge" ham op igen. ;o)
En anden ting er, at han måske synes, det er skønt, at du bare kører derudad, så han ikke synes, at han behøver at gøre så meget, men derimod hellere vil støtte op om DIN karriere.
En trejde mulighed er, at han har opgivet sin egen karrierejagt, fordi din karriere tager pusten fra ham. Måske gnaver jalousien oven i købet i ham, selv om han godt kan unde dig din fremgang.
Under alle omstændigheder tror jeg, at det er svært at "bygge" ham op igen. Din opmærksomhed på hans fejl og mangel på karrierejagt, kan også give ham mere usikkerhed og derfor få ham til at krybe mere sammen.
Det eneste råd, jeg kan give dig, er, at snakke med ham om, hvad der er sket med ham uden at være anklagende. Det kan være, at han går med tanken om at få børn, da han jo er lidt ældre end dig. Måske har han tænkt, at en af jer burde være lidt mindre karrieremenneske af hensyn til børnene, og måske har han det godt med, at det er ham.
Snak med ham!:o)
Held og lykke.
tilføjet af eftertænktsom
problemet kan være dig
ikke at det er det men det kan dog være at du har en "dårlig samvittighed" overfor din mand og derfor leder efter svagheder, du kan bruge til at få endnu dårligere samvittighed, altså DU kan være ved at gå i selvsving, og hvis det er det der sker er problemet dit og kun dit og har intet med din mand at gøre.
Enhver der gør karriere tager noget med men lægger også noget bag sig, du kan ikke vokse, skabe karriere eller i det hele taget leve, uden der er omkostninger, Pt. kan jeg da godt genkende lidt af det du skriver om din mand, den pige jeg er forelsket i er da også igang med en karriere, kurser, efteruddannelse, internat og lange arbejdsdage og så er det mig der går mest hjemme med børnene osv. altså mig der må prøve at "indordne mig" medens det foregår, for en del år siden var det lige omvendt. Så fortsæt bare din karriere, enten bakker din mand dig op eller også forsvinder han ud af dit liv, hvis du vil karriere må du tage chancen. du har kun et liv og hvis du bruger det til at opvarte din mand allerede nu, vil du aldrig skabe dig dit eget liv.
tilføjet af Holger
Spørg i Råd og Dåd.
De ved alt.
tilføjet af Allan
Altså:
Det lyder for mig som om det er dig, der måske er blevet mere ambitiøs med DIN fremtid siden I blev gift? Du skriver at han måske ikke elsker dig så meget længere.. det kan jo være at han måske er bange for at miste dig, nu hvor du giver udtryk for større ambitioner på det arbejdsmæssige plan? Han tror måske han skal matche dine ønsker for at du stadig elsker ham - det kan godt falde akavet ud, hvis man i virkeligheden ikke selv har de ambitioner. Men jeg håber da du/I finder ud af det? Held og lykke herfra.
tilføjet af shy..sig det ikke til nogen
spørg ind til tingene
... Jeg synes, st du skal tage en snak med ham om de ting, der plager dig. Dun kan fortælle ham, at din oplevelse er, at han virker ligeglad med sin fremtid i forhold til da du mødte ham ect og om det er noget der er hold i. Og istedet for at konkludere...så spørg ind til det han siger/fortæller dig.
..... min erfaring er, at man ofte har en forestilling om hvordan andre er og at den ikke altid holder stik....desværre.
Go vind :-)
tilføjet af anonym
Accepter ham
Folk forbliver sjældent den helt samme person gennem livet. Vi ændre holdninger, prioteter, livsglæde osv. De fleste af os vil på en tidspunkt opleve et "dødvande", en lille nedtur eller lignende. Måske er han midt imellem ingenting lige nu? Måske er han ved at finde ud af hvad han vil, måske har han braste drømme. Livet er ikke en lang optur. Han skal genfinde viljen og lysten, og det kommer ikke over en nat.
Han har brug for støtte og ikke bebrejdelse, pres eller "gode" råd. Du skal være der for ham og acceptere ham.
Hvis hans ambitioner og drive er det eneste du forelskede dig i, så ser det skidt ud. Du må finde frem til de andre ting, der gjorde, at du forelskede dig i ham og ønskede at leve livet med ham.