Upoetiske låge nr. 11

11. December.
Det har ligget på skrivebordet hele dagen.
Men der kommer ikke en eneste brugbar stavelse frem.
Jeg husker én der sagde, at hvis man kan skrive på en skriveblokering, kan man skrive på hvad som helst.
Jeg har en fornemmelse af, at det måske var Nordbrandt eller Laugesen. Men jeg er ikke sikker.
Min skriveblokering er lyserød. Uden klokker.
Ser faktisk ret så dum ud.
Er vist også ret så dum. Tom. Med let udstående øjne, og en savlende mund, der hellere vil æde end tale.
TAL, råber jeg surt til den skide blokering, men den savler bare.
"Automatskrift", tænker jeg.
En enkelt A4-side fyldt med tanker, lort og andet godt. Så hugger vi lige de 7 til 8 linier der i kreativ sammensætning, ligner noget, der kan afstedkomme god sex en eller anden røvsyg tirsdag eftermiddag i indre by.
Men min hjerne er blevet en kopi af min skriveblokering, så jeg dropper det.
Låge nr. 11 er en gang mundlort, der ligesom ikke bliver til mere, end det rent faktisk ligner.
Jeg tænker mest på, at det sgu da også er ret så dejligt, bare at skrive, at man ikke har en skid at skrive om.
Det i sig selv, har jo også en vis berettigelse.