Uret tikker, gør dog noget!
I morgen skal regeringens udspil til finansloven for 2013 til 3. behandling i Folketinget. Det sker på en dyster baggrund af økonomisk tilbagegang i 2012 og mørke prognoser for 2013. Det er vist regeringen alene, der ser lyst på næste år, og Thorning, Vestager og de andre kan efterhånden kalde sig for ”de professionelle optimister”.
For omtrent et år siden lød det fra økonomiminister Margrethe Vestager, at 2012 måske nok ville starte sløjt, men det hele ville blive bedre i sidste halvdel af året. Nu kan vi så konstatere, at året betød en økonomisk tilbagegang for Danmark. Det interessante er så, at samme scenarie som sidste år gentog sig, da Vestager i torsdags skulle fremlægge Økonomisk Redegørelse: Vestager bedyrede, at 2013 kommer til at starte dårligt, men til gengæld bliver anden halvdel af 2013 god…
Statsminister Helle Thorning-Schmidt kom nok til at udtale sig lidt mere klart om sagen, end hun rent faktisk ønskede, på sit pressemøde i tirsdags. Her lød det nemlig, at ”Vi håber på, vi får et bedre år i 13, end vi har haft i 12”. Tyg lige lidt på ordet ”håber”, for det er i grunden meget afslørende. Tidligere hørte vi konstant på, hvad regeringspartierne ville og kunne gøre for at bringe Danmark ud af krisen. Ja, det var kickstart mig her og kickstart mig der og kickstart alle vegne. Som statsministeren udtrykte det: ”En offensiv kickstart, som hjælper os ud af krisen”. Mirakelmidlet kickstarten viste sig at være et stort flop, og nu er der åbenbart ikke ret meget andet end håb tilbage. Mens Thorning så håber på bedre tider, så får krisen, der meget bekvemt i Thornings optik er nogle andres skyld, skylden for alting.
Det er mangel på lederskab, når det er værst. Sandheden er, at regeringens økonomiske politik har spillet fuldstændigt fallit, og Thorning reagerer med fromt håb og passivitet i øvrigt, mens Margrethe Vestager tilsyneladende blot trækker på skuldrene og tænker ”sådan er det jo”. Men den går heldigvis ikke i et land som Danmark, hvor vi har en kritisk presse og en endnu mere kritisk opposition.
Som jeg indledte med, er der jo netop 3. behandling af finansloven i morgen med tilhørende debat, og her vil Thorning, Vestager og Vilhelmsen naturligvis blive afkrævet forklaringer på, hvad de aktivt vil gøre for at få Danmark op i omdrejninger igen. Hvis ikke de er i stand til at komme med seriøse svar, så skal de og resten af ministerholdet gå i tænkeboks over julen og straks i det nye år præsentere noget, der i det mindste minder om en aktiv økonomisk politik. Ellers kan de lige så godt kaste håndklædet i ringen. Hvis regeringen ønsker lidt inspiration, kan jeg her hjælpe lidt på vej med at foreslå, at boligjob-ordningen bliver genindført. For eksempel betyder regeringens sløjfning af ordningen, at det er slut med hjemmeservice for pensionister. En ordning, der har skaffet en hel del arbejde til små virksomheder, som typisk har dansk arbejdskraft. De kunne også genindføre nedrivningspuljen til forskønnelse i landdistrikter. De kunne lade kommunerne lave de anlægsprojekter, de har klar, men som regeringen har stoppet.
Og det er væsentligt at påpege, at regeringens økonomiske politik skal have fokus på at skabe dansk beskæftigelse, for det virker ikke som om, Thorning og Co. indtil videre har været synderligt opmærksomme på dette. Et af de store problemer med Thornings og Vestagers såkaldte kickstart var jo, at man havde koncentreret sig om store anlægsprojekter, og mange af disse jobs er gået til polakker og andre østarbejdere. Det hjælper jo ikke danske ledige det mindste. Det hjælper heller ikke danske arbejdere, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen måske nok taler meget om social dumping og løntrykkeri, men i realiteten ikke gør ret meget andet end at symptombehandle med kontroller og lignende. Det er som om, at dette ellers meget vigtige emne ikke rigtigt optager hverken Mette Frederiksen eller Helle Thorning-Schmidt for alvor. De føler i hvert fald ingen større trang til at handle i forhold til løntrykkeri fra udenlandsk arbejdskraft.
Dansk Folkeparti har ved flere lejligheder foreslået, at regeringen i EU skulle stille forslag om nye regler, der betyder, at arbejdskraftens frie bevægelighed kan sættes ud af kraft, når lønniveauet mellem to lande, det kunne for eksempel være Danmark og Polen, er på et vist niveau. Da Danmark næppe er det eneste land i EU, der har problemer med social dumping og en høj ledighed samtidig med, at der er mange østarbejdere i landet, så skulle man mene, at der er fornuftige muligheder for at få sådant et forslag igennem. Men det forudsætter, at man vil stille forslaget, og det vil Thorning-regeringen ikke.
Men måske er Thorning slet ikke modstander af løntrykkeri? Den seneste tids megen polemik om den såkaldte storskalalov, der reelt betyder, at tusindvis af kinesere kommer til Grønland for at arbejde under vilkår, der ligger langt under de normale grønlandske arbejdsforhold, har virkelig udstillet Thorning og Vestager. Statsministeren forsøgte på sit pressemøde i tirsdags uden større held at skøjte uden om emnet, da journalister spurgte til ministerens holdning til storskalaloven. ”Jamen, jeg synes ikke, det tilkommer mig at have en holdning til, hvordan de indretter deres storskalaprojekter i Grønland”. Javel, ja. Så den danske statsminister mener ikke, at det tilkommer hende at have en holdning til løntrykkeri og kinesiske arbejdsforhold… Ikke engang når de finder sted indenfor Rigsfællesskabet!
Lidt mere holdning til spørgsmålet havde Margrethe Vestager samme dag, da Politiken bragte en artikel om emnet. Artiklen havde den rammende rubrik: ”Danmark siger ja til social dumping i Grønland”, og her stillede Politikens journalist følgende spørgsmål til vores økonomiminister: ”Så du finder det helt o.k. , at der arbejder kinesere til f.eks. 30 kroner i timen i Grønland?”. Margrete Vestager svarede: ”Hvis det er det, de ønsker”.
Kønt lyder det ikke, men debatten i Folketinget i morgen vil vise, om de damer Thorning, Vestager og Vilhelmsen har en idé om, hvordan dansk økonomi igen kommer op i gear, eller om man fromt forlader sig på håb om bedre tider. Thorning og resten af regeringen må også gennem aktive handlinger vise, at de faktisk har en klar holdning til løntrykkeri og vil gøre noget ved problemet, og at sidste uges meldinger fra regeringens førstefruer var et udtryk for dårlig dømmekraft, som hurtigst muligt bør erkendes og rettes!
For omtrent et år siden lød det fra økonomiminister Margrethe Vestager, at 2012 måske nok ville starte sløjt, men det hele ville blive bedre i sidste halvdel af året. Nu kan vi så konstatere, at året betød en økonomisk tilbagegang for Danmark. Det interessante er så, at samme scenarie som sidste år gentog sig, da Vestager i torsdags skulle fremlægge Økonomisk Redegørelse: Vestager bedyrede, at 2013 kommer til at starte dårligt, men til gengæld bliver anden halvdel af 2013 god…
Statsminister Helle Thorning-Schmidt kom nok til at udtale sig lidt mere klart om sagen, end hun rent faktisk ønskede, på sit pressemøde i tirsdags. Her lød det nemlig, at ”Vi håber på, vi får et bedre år i 13, end vi har haft i 12”. Tyg lige lidt på ordet ”håber”, for det er i grunden meget afslørende. Tidligere hørte vi konstant på, hvad regeringspartierne ville og kunne gøre for at bringe Danmark ud af krisen. Ja, det var kickstart mig her og kickstart mig der og kickstart alle vegne. Som statsministeren udtrykte det: ”En offensiv kickstart, som hjælper os ud af krisen”. Mirakelmidlet kickstarten viste sig at være et stort flop, og nu er der åbenbart ikke ret meget andet end håb tilbage. Mens Thorning så håber på bedre tider, så får krisen, der meget bekvemt i Thornings optik er nogle andres skyld, skylden for alting.
Det er mangel på lederskab, når det er værst. Sandheden er, at regeringens økonomiske politik har spillet fuldstændigt fallit, og Thorning reagerer med fromt håb og passivitet i øvrigt, mens Margrethe Vestager tilsyneladende blot trækker på skuldrene og tænker ”sådan er det jo”. Men den går heldigvis ikke i et land som Danmark, hvor vi har en kritisk presse og en endnu mere kritisk opposition.
Som jeg indledte med, er der jo netop 3. behandling af finansloven i morgen med tilhørende debat, og her vil Thorning, Vestager og Vilhelmsen naturligvis blive afkrævet forklaringer på, hvad de aktivt vil gøre for at få Danmark op i omdrejninger igen. Hvis ikke de er i stand til at komme med seriøse svar, så skal de og resten af ministerholdet gå i tænkeboks over julen og straks i det nye år præsentere noget, der i det mindste minder om en aktiv økonomisk politik. Ellers kan de lige så godt kaste håndklædet i ringen. Hvis regeringen ønsker lidt inspiration, kan jeg her hjælpe lidt på vej med at foreslå, at boligjob-ordningen bliver genindført. For eksempel betyder regeringens sløjfning af ordningen, at det er slut med hjemmeservice for pensionister. En ordning, der har skaffet en hel del arbejde til små virksomheder, som typisk har dansk arbejdskraft. De kunne også genindføre nedrivningspuljen til forskønnelse i landdistrikter. De kunne lade kommunerne lave de anlægsprojekter, de har klar, men som regeringen har stoppet.
Og det er væsentligt at påpege, at regeringens økonomiske politik skal have fokus på at skabe dansk beskæftigelse, for det virker ikke som om, Thorning og Co. indtil videre har været synderligt opmærksomme på dette. Et af de store problemer med Thornings og Vestagers såkaldte kickstart var jo, at man havde koncentreret sig om store anlægsprojekter, og mange af disse jobs er gået til polakker og andre østarbejdere. Det hjælper jo ikke danske ledige det mindste. Det hjælper heller ikke danske arbejdere, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen måske nok taler meget om social dumping og løntrykkeri, men i realiteten ikke gør ret meget andet end at symptombehandle med kontroller og lignende. Det er som om, at dette ellers meget vigtige emne ikke rigtigt optager hverken Mette Frederiksen eller Helle Thorning-Schmidt for alvor. De føler i hvert fald ingen større trang til at handle i forhold til løntrykkeri fra udenlandsk arbejdskraft.
Dansk Folkeparti har ved flere lejligheder foreslået, at regeringen i EU skulle stille forslag om nye regler, der betyder, at arbejdskraftens frie bevægelighed kan sættes ud af kraft, når lønniveauet mellem to lande, det kunne for eksempel være Danmark og Polen, er på et vist niveau. Da Danmark næppe er det eneste land i EU, der har problemer med social dumping og en høj ledighed samtidig med, at der er mange østarbejdere i landet, så skulle man mene, at der er fornuftige muligheder for at få sådant et forslag igennem. Men det forudsætter, at man vil stille forslaget, og det vil Thorning-regeringen ikke.
Men måske er Thorning slet ikke modstander af løntrykkeri? Den seneste tids megen polemik om den såkaldte storskalalov, der reelt betyder, at tusindvis af kinesere kommer til Grønland for at arbejde under vilkår, der ligger langt under de normale grønlandske arbejdsforhold, har virkelig udstillet Thorning og Vestager. Statsministeren forsøgte på sit pressemøde i tirsdags uden større held at skøjte uden om emnet, da journalister spurgte til ministerens holdning til storskalaloven. ”Jamen, jeg synes ikke, det tilkommer mig at have en holdning til, hvordan de indretter deres storskalaprojekter i Grønland”. Javel, ja. Så den danske statsminister mener ikke, at det tilkommer hende at have en holdning til løntrykkeri og kinesiske arbejdsforhold… Ikke engang når de finder sted indenfor Rigsfællesskabet!
Lidt mere holdning til spørgsmålet havde Margrethe Vestager samme dag, da Politiken bragte en artikel om emnet. Artiklen havde den rammende rubrik: ”Danmark siger ja til social dumping i Grønland”, og her stillede Politikens journalist følgende spørgsmål til vores økonomiminister: ”Så du finder det helt o.k. , at der arbejder kinesere til f.eks. 30 kroner i timen i Grønland?”. Margrete Vestager svarede: ”Hvis det er det, de ønsker”.
Kønt lyder det ikke, men debatten i Folketinget i morgen vil vise, om de damer Thorning, Vestager og Vilhelmsen har en idé om, hvordan dansk økonomi igen kommer op i gear, eller om man fromt forlader sig på håb om bedre tider. Thorning og resten af regeringen må også gennem aktive handlinger vise, at de faktisk har en klar holdning til løntrykkeri og vil gøre noget ved problemet, og at sidste uges meldinger fra regeringens førstefruer var et udtryk for dårlig dømmekraft, som hurtigst muligt bør erkendes og rettes!