Uskøn tale og bandeord

Hvordan har I det med at pårørende bander grimt i jeres hjem: skal man tolerere det selvom det er en grim og krænkende oplevelse❓Og hvordan skal man forholde sig til sådan noget❓
Det er jo noget andet med bekendte, dem kan man lade være med at invitere hjem, hvis de bander grimt, men ens pårørende eller ens voksne børn, det er jo noget andet !

Lag deg en poster ved indgangsdøren der du printer: "Satan bor ikke her!" (Evnt. "Satan har flyttet!") Og med lille skrift:" Måske nogen udenfor vores hjem ved hvor han er. Råb der!"

Jeg tror, hvis jeg var inviteret til kaffe i et hus, hvor der lå sådan en seddel udenfor døren, så ville jeg tænke, at beboerne var lidt sære....måske ville jeg tabe lysten til at gå indenfor.
Hvorfor tænker jeg på Sarah Palin og Tea Party-bevægelsen i den sammenhæng?

og så håbe at mit eget gode eksempel ville smitte af på dem.
Med venlig hilsen, ftg.

altså uskøn tale og bandeord, betyder jo ikke nødvendigvis at folk har noget uskønt at sige om dig, husk endelig det.
Det er lidt svært, jeg er selv kristen og har sådan set lært at man ikke skal bande.
Men jeg er meget slem til det faktisk, nogle gange generer det mig også, for jeg kan af og til bruge mund som en havnearbejder. 🙂 Ikke noget angreb på havnearbejdere i øvrigt 😃
Hvorfor gør jeg det så egentlig? Jeg aner det ikke, mange mennesker har forskellige årsager.
Nogle har hørt deres forældre bande hele livet, mens andre måske er for enfoldige og har svært ved at udtrykke sig pænere.
Jeg husker tydeligt Emil fra Lønneberg, da pigen Line vil giftes med karlen Alfred, og Alfred har meget svært ved at sige nej på en pæn måde.
Den stakkels mand ender med, at få sagt: Du Line, det der bryllup, det tror jeg vi skider på.
mvh multani

at tale grimt til sine medmennesker - det kan man nemlig sagtens gøre uden brug af bandeord - end det er at bande (men behandle andre godt). Man kan nemlig sagtens behandle andre pænt selvom man bander 🙂