vanvittig forelsket
i en alder af 40 år er jeg blevet så vanvittig forelsket i en super dejlig mand - han er bare min soulmate og heldigvis også omvendt...
Jeg kan kærtegne ham hele tiden og kan bare ikke mættes af ham - sådan har det stået på i 2 måneder nu.
Jeg har aldrig nogensinde haft det på denne måde før - at føle en så stor samhørighed, nærværd og intimt - det er bare super dejligt....når vi atter har en af vores dejlige laaaaange nætter sammen kan jeg rigtig dufte ham på min krop uhhhhm.
Men bag solsiden ligger der også en meget stærk angst for at miste ham, nok fordi jeg har mistet så mange i mit liv og frygten for at han også skal tages fra mig er meget stor - så stor, at jeg bliver meget angst sommetider og ikke helt kan nyde ham i fulde drag..
Normalt når jeg er forelsket kan jeg også en smule være bange for, om jeg nu er god nok, om forholdet holder osv,men denne gang er det nærmest sygeligt og jeg kan ikke styre mine tanker og følelser - især. Jeg lider i forvejen af genneraliseret angst, så forelskelsen gør, at jeg bare bliver endnu mere angst..
Er jeg den eneste, som har oplevet at have det sådan!!!! hvis ikke, hvordan tacklede I så de store dejlige følelser og angsten??
Jeg kan kærtegne ham hele tiden og kan bare ikke mættes af ham - sådan har det stået på i 2 måneder nu.
Jeg har aldrig nogensinde haft det på denne måde før - at føle en så stor samhørighed, nærværd og intimt - det er bare super dejligt....når vi atter har en af vores dejlige laaaaange nætter sammen kan jeg rigtig dufte ham på min krop uhhhhm.
Men bag solsiden ligger der også en meget stærk angst for at miste ham, nok fordi jeg har mistet så mange i mit liv og frygten for at han også skal tages fra mig er meget stor - så stor, at jeg bliver meget angst sommetider og ikke helt kan nyde ham i fulde drag..
Normalt når jeg er forelsket kan jeg også en smule være bange for, om jeg nu er god nok, om forholdet holder osv,men denne gang er det nærmest sygeligt og jeg kan ikke styre mine tanker og følelser - især. Jeg lider i forvejen af genneraliseret angst, så forelskelsen gør, at jeg bare bliver endnu mere angst..
Er jeg den eneste, som har oplevet at have det sådan!!!! hvis ikke, hvordan tacklede I så de store dejlige følelser og angsten??