Da han udtalte disse ord?
Jehova frembragte mig som begyndelsen til sin vej, det tidligste af sine værker fra gammel tid.
Hvem tror at han lyver?
Hvis man tror Jesus lyver, er man så kristen, selv om man selv påstår det?
To simple spørgsmål, som kan besvares med få ord. Ja eller nej.
Jeg selv tror ikke Jesus lyver
og jeg tror ikke man er kristen hvis man tror at Jesus lyver.
Hej Bjarne. Du får at vide der er tale om visdommen. Punktum finale. Alle bedes afholde sig fra at forstå teksten, ikke stille spørgsmål, eller være objektiv.
For en sikkerheds skyld bliver du belært at det ikke var Jesus der udtalte ordene. Det var Kong Salomon. Så kom ikke her ........
Underligt nok tillægges Jesus at være Gud uanset hvad han selv siger, fordi Filip i sin dødskamp, udtalte nogen ord, der tages imod med kyshånd, da de kan misforstås, og det bliver de så.
Hvis ikke man tror biblen er skrevet under inspiration fra Gud, hvorfor prøver man så at bilde sig selv og andre ind man er kristen.
Nu viser jeg teksten (manipuleret) i sammenhæng fra folkekirkens bibel. Så skal du bare se.
Efterfølgende vil man hyle op som en stukket gris. Det plejer man.
Ordsprogene kap 8 indledes med at tale om visdommen. OK. Symbolsk omtalt som en kvinde.
At det er symbolsk ses ud af visdommen naturligvis ikke er et menneske, men et begreb.
Ikke ualmindeligt at biblen anvender dette poetiske sprog. Sjovt nok går nogen imod det, fordi de ikke har et klap viden om sproget, eller om hvad et symbol er.
Læg så mærke til der er et ophold efter vers 21 og et mellemrum. Det er for at markere nu kommer der noget nyt.
Disse bratte skift er ikke ualmindelige i biblen, men det ved man åbenbart heller ikke.
(jeg må indrømme jeg på dette sted bliver irriteret over den omfattende uvidenhed, og plejer somme tider at anbefale man læser Rasmus Klump og de forsvundne pandekager i stedet.)
Se så hvad der står i vers 22.
Herren skabte mig. Var det visdommen Gud skabte, havde Gud altså forinden ikke været vis.
Jeg er sikker på Gud altid har været vis.
I vers 30-31 står der "hans fortrolige" i Nvo står der "værkmester"
Grundskriften siger arkitekt mester.
Hele tiden glædede jeg mig for hans ansigt, 31 glædede mig over det frugtbare land på hans jord, og menneskenes sønner holdt jeg af.
Hvordan skulle et begreb som visdom glæde sig foran Gud❓
Hvordan skulle et begreb som visdom glæde sig over menneskene?
Hvis man nu stopper yderligere manipulation, er det klart der er tale om Guds søn.
Jeg vil særligt fremhæve det her fra vers 35
"For den, der finder mig, finder livet
og opnår Herrens velbehag"
Godt. Den er er vis får evigt liv, men de dumme gør ikke.
Holder den ?
Men hvad siger Jesus om at finde ham.
Johannes 11:25
Jesus sagde til hende: „Jeg er opstandelsen og livet"
Nu bliver der ballade. 😃
v1 Hør, visdommen råber,
forstandigheden løfter sin røst.
v2 På højderne ved vejen,
ved korsvejene står hun,
v3 ved portene, ved indgangen til byen,
i døråbningerne råber hun:
v4 Det er jer, mænd, jeg råber til,
min røst lyder til jer, mennesker.
v5 I uerfarne, skaf jer kløgt,
I tåber, skaf jer forstand!
v6 Lyt, for jeg siger det rette,
fra mine læber kommer retskaffenhed;
v7 ja, sandhed forkynder min mund,
mine læber afskyr uretfærdighed;
v8 alle min munds ord er retfærdighed,
der er intet listigt eller falsk ved dem;
v9 de er alle ligefremme for den forstandige,
rigtige for dem, der har opnået kundskab.
v10 Tag imod min belæring frem for sølv,
imod kundskab frem for udsøgt guld,
v11 for visdom er bedre end perler,
ingen skatte kan måle sig med den.
v12 Jeg, visdommen, besidder kløgt,
jeg har opnået kundskab gennem omtanke.
v13 At frygte Herren er at hade det onde,
hovmod, stolthed, ond adfærd
og svigefuld tale hader jeg.
v14 Hos mig er der råd og fornuft,
jeg har indsigt, jeg har styrke.
v15 Ved mig hersker konger,
og fyrster fastsætter, hvad ret er.
v16 Ved mig hersker stormænd,
de fornemme og alle retfærdige dommere.
v17 Jeg elsker dem, der elsker mig,
og de, der søger mig, finder mig.
v18 Hos mig er der rigdom og ære,
nedarvet velstand og lykke.
v19 Frugten af mig er bedre end det reneste guld,
udbyttet af mig er bedre end det udsøgte sølv.
v20 Jeg færdes på den retfærdige vej,
på de rette stier,
v21 for at give dem, der elsker mig, rigdom i eje,
jeg fylder deres forrådskamre.
v22 Som begyndelsen på sine handlinger skabte Herren mig,
som det første af sine værker dengang.
v23 Fra evighed er jeg dannet,
fra begyndelsen, før jorden blev til.
v24 Jeg blev født, før strømmene var til,
før der var vandrige kilder;
v25 da bjergene endnu ikke var sat ned,
forud for højene blev jeg født,
v26 førend han skabte landjorden og markerne
og de første støvkorn i verden.
v27 Da han grundfæstede himlen, var jeg der allerede,
da han lagde jordens flade fast på urdybet,
v28 da han samlede skyerne deroppe,
da han lod urdybets kilder strømme,
v29 da han satte en grænse for havet,
så vandet ikke kunne overtræde hans befaling,
da han lagde jordens grundvolde fast,
v30 var jeg ved hans side som hans fortrolige;
jeg var til glæde for ham dag efter dag,
jeg dansede foran ham hele tiden,
v31 jeg dansede på hans vide jord
og glædede mig over menneskene.
v32 Men hør nu på mig, sønner!
Lykkelige de, der holder sig til mine veje.
v33 Lyt til belæringen og bliv vise,
lad ikke hånt om den!
v34 Lykkeligt det menneske, der hører på mig,
så han dag efter dag våger ved mine døre
og holder vagt ved mine dørstolper.
v35 For den, der finder mig, finder livet
og opnår Herrens velbehag.
v36 Men den, der går fejl af mig, skader sig selv,
alle, der hader mig, elsker døden.