vedr. amtet

jeg er en ung pige på 24 år, for 3 måneder siden blev jeg mor til en dejlig søn, men nu kommer mit problem, faderen forlod mig, da jeg var 3 mdr henne, og jeg har ikke haft kontakt til ham før for 3 dage siden, nu har han hørt at jeg har født og vil gerne have kontakt til sin søn, men jeg har ikke lyst til og lukke ham ind i mit liv igen, han gik jo selv, men jeg ved jo godt, at han har krav på at se sin søn, men vil gerne have et råd herinde fra, skal jeg finde ud af noget med ham, så han kan se sin søn, ellr er det bedre at amtet ordner det????
Håber i kan hjælpe mig[:*(]

Af det selv: du har vel oplyst hvem faderen er, så han skal betale børnepenge.
Tal med ham og tilbyd at han kan komme en dag hver 14 dag og være sammen med dig og barnet, for uanset giver amtet ham ikke samkvem, forstået på den måde, at han ikke kan hente barnet om fredagen og afleverer barnet om søndagen, nå barnet kun er 3 mdr: og får bryst.
Når barnet så er 1 år så lad ham havde barnet som normalt, hvis og så fremt, han er voksne nok til det.

interesseret nok, så lad ham søge samvær gennem amtet.
Længere er den ikke. Lad være med at lave aftaler med en mand du åbenbart ikke kan stole på. Det gavner hverken dig eller barnet. 🙂
Løvemor

Det har du ret i, men hvorfra ved du, at hun ikke kan stole på faderen ?
Det lyder som om du kender sagen i detaljer. Muligvis kunne det måske være moderen man ikke kan regne med.

mig til hvad den unge mor har fortalt os.
Løvemor

Og nu har jeg gennemlæst hovedindlægget en hel del gange...
Da der ikke er nogen beskrevet årsag til at faderen gik, så kan fejlen da udemærket ligge hos begge parter!
Det kan være utroskab, alvorlig sygdom, mistro fra BEGGE sider, eller at det bare ikke lige var dem...
Da denne mor tilsyneladende ikke har noget direkte imod faderen, så kunne det jo tænkes at hun bare har fundet en anden, som så mange andre kvinder, og derfor helst ikke vil have sin gamle kæreste for tæt på hendes nye forhold...
Alligevel formår du at fremstille det som om at det er (ex)manden der har problemet... 😮

Kan du derfor udtale dig mere generelt?
Eventuelt skrive at hvis hun ikke er til at stole på, så gavner hendes aftaler hverken hende eller barnet...

faderen forlod mig, da jeg var 3 mdr henne, og jeg har ikke haft kontakt til ham før for 3 dage siden, nu har han hørt at jeg har født og vil gerne have kontakt til sin søn, men jeg har ikke lyst til og lukke ham ind i mit liv igen, han gik jo selv,
Børn er ikke en pakkevare! Som du betaler for ved levering, der er som regel en mor med. Det glemmer mange mænd åbenbart😕
Løvemor

Jeg mener du giver det bedste råd. Det er bedre at kunne enes for barnets skyld. Og især når man tænker på fremtiden. Jeg mener det er et godt forslag du kommer med.
Er der bedsteforældre bør de også have en mulighed for at se deres barnebarn. Alt andet er synd for barnet. Familie er godt at have.
Men der er en ting, jeg syntes et barn på et år stadig er for lille til at overlade til en far, som måske ikke kender barnet godt nok.
Jeg mener det er barnet man først og fremmest bør tænke på.

Hvad med i stedet at opfordre til en løsning uden indblanding af myndighederne? Vi er faktisk nogen der godt kan finde ud af det uden!

at børn faktisk også har brug for deres far!

Mener du virkelig at det altid er den som forlader der har ansvaret?
Eller skal man også sætte sig ind i hvorfor?
I så fald har du lige givet de fleste kvinder på de danske krisecentre skylden for at deres forhold gik i stykker!
Jeg ved ikke hvordan at du får det til at være mandens skyld. men forklar da gerne!
Som jeg skrev i tidligere indlæg, så kan der være masser af gode grunde til at han er skredet, ligesom at jeg heller ikke tvivler på at kvinderne på krisecentrerne har haft deres gode grunde!

Du henvender dig til amtet, og hører om de generelle regler der er i sådan et tilfælde.
Dernæst gør op du med dig selv om det er sådan du vil have det eller om det optimale vil være noget andet.
Når I ikke har haft fælles bopæl under størstedelen af din graviditet, så har han ikke krav på ret meget samvær. Og da slet ikke mens barnet ikke er ældre.
Barnet har naturligvis godt af en far, men jeg ved ikke hvor usikker du er på ham.
Så mit råd vil være at få en aftale gennem amtet, hvor han får ret til så lidt som overhovedet muligt.
Får du så et tillidsforhold til ham, så kan du altid lade ham se barnet mere, hvis han magter det. Skulle det gå galt, så kan du falde tilbage på aftalen.
Hvis du gennem længere tid giver ham barnet mere end han har krav på, kan han forlange aftalen ændret til de faktiske forhold.
Alt det er op til dig. Søg råd om det i amtet, i stedet for her. I udgangspunktet står du godt, fordi han ikke har taget kontakt får nu.
Held og lykke.
venlig hilsen
Grøn

Jeg syntes ikke, at du bare skal farer på amtet, hvis i kan finde en fornuftig løsning selv, så er det klart det bedste, jeg syntes da i det mindste, at han viser, at han har fortrudt at han smuttede fra sit barn, og barnet har ret til en far, uanset hvor sur du er over, at han forlod dig.. husk på, at hvis du vælger at straffe faderen, vil det i sidste ende også gå ud over barnet..
Jeg står lidt selv i samme situation, jeg har et barn på 19 mdr, som har en far der ikke vil have noget kontakt, men jeg har lovet mig selv, for mit barns skyld, at jeg selv vil prøve, at løse problemerne, hvis han opsøger kontakt en dag, og selv om han har været væk så længe, vil jeg aldrig nogen sinde forbyde ham, at lære sit barn at kende, jeg vil se det positive i det, at mit barn får kontakt til sin far, og det er uanset, hvordan vi som forældre har og har haft det sammen, for det kan aldrig blive barnets skyld.

Manden forlod den gravide kæreste af grunde, vi ikke kender. Fair nok. MEN: Først TRE måneder efter fødslen giver han lyd fra sig og vil pludselig gerne se sit barn. Var han ude af stand til at regne ud, hvornår fødslen skulle finde sted? Er det udtryk for ansvarlighed og reel interesse i barnet, at han skal bruge TRE måneder på at beslutte sig for, at det da egentlig kunne være interessant nok at se barnet? Hvis han havde ønsket at træde ind i rollen som far, ville det nok have klædt ham at reagere lidt før.

Skulle han være mødt op på fødegangen sammen med hendes nye kæreste?

Der er så mange usikre elementer at din bortdømmelse af manden vidner om din sædvanlige kamp imellem kønnene!
Hvorfor tager du ikke udgangspunkt i positivt, for barnets skyld?
Med din livlige fantasi, så ville du garanteret kunne tænkt dig meget langt!

Hvad er det for en feministisk rødstrømpe holdning at have til tingene. Manden har jo sagt at han vil se sin søn og så er den ikke længere. Han skal bare se sin søn og ingen skal forhindre ham i det.

Mit bedste råd er dialog, netop for dit barnsskyld. Tag dialogen med manden og for guds og dit barnsskyld give jer alle en chance. Glem nu hvad der skete og tænk det er hans "kød og Blod" Det er dit "Kød og Blod"
Jeg ved det " har selv været der som mand" Lad ham for gudsskyld være en del af jeres liv. Hvis du gå gennem Statsforvaltning , starter spændinger.

Jeg forholder mig til hvad hun skriver. Og siger at hun ikke behøver at foretage sig noget som helst!
Hvis han vil barnet, kan han jo gå omkring forvaltningen, så kan hun jo alligevel hverken gøre fra eller til.
Jeg mener hvorfor skal hun løfte en finger, når han indtil videre ikke har gjort en disse?
Løvemor