Veninde-fight - hjæææælp!

Hej
Jeg har en veninde, som jeg på mange måder, er rigtig glad for at have i mit liv. Vi kan tale om stort set alt og vi har hjulpet hinande i mange krise-situationer...MEN....
Hun har en meget hård tone, generelt, og kan være temmelig ubehøvlet. Jeg har flere gange påpeget det overfor hende, hvorefter hun undskylder det og kommer med forklaringer på, hvorfor hun taler sådan. Hun kan faktisk være ret så ubehagelig!! Derfor har hun også brændt mange broer i sit liv...men jeg holder ud, fordi jeg véd, hun prøver at ændre det og er bevidst om det - så meget som hun nu er i stand til...Hun har før omtalt mig på en negativ måde overfor andre. Jeg er - uden at lyde selvforherligende - en ret pæn pige med hjernen i orden! Men hun har haft en tendens til at fremstille mig som en køn, tom skal, hvilket jeg har været vred over og har konfronteret hende med flere gange...
I foråret præsenterede hun mig, for en kæreste hun lige havde mødt. Han talte til mig og jeg svarede og med det samme var hun der og vågede over mig som en høg, så jeg nærmest ikke vidste om jeg turde svare ham...hun virkede vred hver evig eneste gang, jeg bare så meget som kiggede på ham...så det undlod jeg det meste af tiden....
I sommer havde jeg en flirt kørende med en mand i et par måneder. Den første gang jeg præsenterede hende for ham, talte hun meget intenst og uafbrudt i ca. 3 timer. Manden havde ikke en chance for at slippe ud af hendes "klør" og hver gang jeg ville detage i samtalen, afbrød hun migog talte højere, så jeg ikke fik en chance for at være med...
Det pissede mig af og vi talte om det bagefter. Hun kom selvfølgelig med alle mulige undskyldninger, som skiftede lidt, alt efter hvad jeg lige sagde....så mon ikke hun godt inderst inde vidste, at hun var gået over stregen??
I går blev det så for meget... Jeg havde en x-kæreste på besøg sammen med dennes ven. Hun var der også og lavede samme nummer, som med den anden fyr, jeg havde mødt i sommers. Det endte med - efter de to fyre var taget hjem - at jeg konfronterede hende temmelig direkte og det udløste et ramaskrig. Jeg ved ikke om det er mig, der er spiiet, men jeg synes det er uacceptabelt at hun kaster sig over mine mandlige bekendtskaber på den måde. Hun må meget gerne snakke med dem og lære dem at kende - selvfølgelig - men hun går over grænsen, når det bliver så intenst, at det er en samtale der varer hele aftenen med blikket rettet meget koncentreret i hans retning - og KUN hans retning! Har jeg ret? Eller er det mig der er urimelig og har et problem?
Vi er blevet uvenner og kender jeg hende ret, får vi ikke kontakt igen, før jeg henvender mig og kommer med en eller anden form for undskyldning. For hun er i hvert fald IKKE i stand til det!!
Hvad synes I? Hvad ville I gøre? Hvad tænker I om ovenstående?
KH/mig

Som jeg hører det spiser hun dig af med dårlige undskyldninger, men er i bund og grund jævnt ligeglad med dine behov og dine grænser.
Er det helt forkert hvis du holder fast i hende af den ene eller den anden grund og at hun ved det og udnytter det?
Hun lyder ifølge din udlægning - undskyld - som en rapkæftet skøge der gør nøjagtigt som det passer hende.
Nu er det selvfølgelig kun sagen set fra din side, men er det sandt det du skriver, ville jeg lade hende komme med undskyldningen og ville hun ikke det, kunne det sådan set også være ret så bedøvende ligemeget.
Det kunne sikkert være en ret sund øjenåbner for hende at erfare at hun ikke kan blive ved at pisse på folks grænser og altid blive tilgivet igen.
Af skade bliver man klog siger man og der er muligvis aldrig nogle der har lært hende god opførsel. I så fald er det da på høje tid.

Hej
tak for svar - dem begge to :oD
Jeg går virkelig også og overvejer, at lade være med at henvende mig, netop fordi de ting jeg sagde til hende i går ikke er nyt for hende. Vi har haft denne diskussion MANGE gange og det praller til syneladende af på hende.
Vi har været involveret i et stort projekt, hvor vi begge to har været kordinatorer og har skullet arbejde sammen rigtig meget. Det var hende der skaffede mig ind og derfor har jeg nok på mange måder stået i taknemmeligheds-gæld til hende. Og det er muligt at hun har udnyttet det...det virker sådan... Heldigvis arbejder vi ikke sammen mere og jeg kan lade hende gå... Tanken virker befriende, så det er nok sådan det bliver...

... skal kunne tåle mange ting. Men syntes helt klart også der er grænser. Og kender godt den type. Og var det mig, så ville jeg ikke finde mig i det. Kan "mærke" på dig at du har fået nok. Så det syntes jeg du skal sige til hende, hvis hun skulle gå hen og kontakte dig. Men du skal IKKE tage det første skridt. Især ikke hvis det har været dig, hver evige eneste gang.

...har været en god veninde på mange andre områder, men jeg kan også mærke at vi nærmer os et opgør. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg også skal kunne kigge mig selv i spejlet og det er eddermame svært, hvis jeg skal sluge de kameler hun kaster i hovedet på mig fra tid til anden. Jeg er heller ikke perfekt, men jeg synes det er respektløst at opføre sig sådan - selv efter vi har talt om det igen og igen....det går bare ikke. Så længe hun ser mig som en konkurrent eller an trussel (hvis det er dét, det bunder i??), kan vi jo ikke samtidigt være tætte og have tillid til hinanden...
Jeg vil ikke henvende mig til hende mere...det er op til hende nu!

... girl 😉 - og smut til nytårsfesten i KBH! Der er gang i den herover 🙂
[s][s][s]

Hehe...jeg lægger veninden og drinken på is i henholsvis Odense og København og tager afsted!! :o)

Nogle mennesker er i stand til at skjule det meget godt, men hun lyder som en af de typer, med den måde hun opfører sig på. Tsk tsk.
Jeg synes du skal skrive et brev, hvor du forklarer det hele og samtidig påpeger, at du gerne vil have hende som veninde, men....osv osv osv. Resten er op til hende.

Ja, jeg har tidligere gjort det, at jeg har skrevet til hende og vi har fortsat vores venskab, men det har bare slet ikke virket i længden og inden der er gået en uge, er vi tilbage hvor vi var...
Jeg ved, at hun har et dårligt selvværd. Hun har taget sin del af grimme oplevelser - ingen tvivl om det! Og vi har brugt oceaner af tid på at snakke om det. Men hun er ikke den eneste der har haft dårlige oplevelser. Jeg har også. Du har sikkert også...alle har! Men det mindste man kan gøre, er at respektere, når andre folk sætter en grænse. Det har hun bare aldrig gjort... Jeg ved ikke hvad det bunder i fra hendes side. Det må hun simpelthen finde ud af, før jeg kan lukke hende ind igen...

mennesker taler for meget!

Måske kender hun ikke sine egne grænser. Så er det svært at kende og respektere andres.
Så det kunne være du bare skulle lade hende være, for det lyder ikke som om hun er godt for dig. Hun tramper over dine grænser og får dig til at rykke dem, selv om du ikke har lyst. Det er ikke sundt.

Men lad være med at sige til hende at i er færdig med hinanden og du ikke vil se hende igen. Dog kun hvis du har brug for det. Men ellers lad det sive ud i sandet, hvis hun ikke ligefrem forlanger og vide hvorfor du pludselig ikke kontakter hende.
Der er ikke nogen grund til at skabe negativ energi. Hvis man kan undgå det. Hun har nok travlt med sit iv uanset om du er der eller ej.😉