SuperDebat.dk > For kvinder > Fri debat: For kvinder
13tilføjet af min veninde virker uempatisk
veninden taler negativt om en død
Jeg fik lidt af et mindre chok sidste dsg, da jeg besøgte min veninde, som jeg har kendt i et par år - vi har egentlig altid haft det fint sammen, men...
Hun fortalte mig, at en af hendes kollegaer lige var død, da hun havde kræft. en dag, kort tid efter begravelsen, sad min veninde med hendes kollegaer og holdt en form for psykisk afsked over deres døde kollega - de snakkede om de gode ting, som de godt kunne lide ved hende, men de talte sandelig også om de dårlige ting hun indeholder og at hun ofte kunne være irriterende, men det var de så fri for nu.......
Jammen for hulen da, er det normalt, at man taler dårligt om en afdød kollega ??? jeg finder det meget uempatisk..Men er det mon normal kotyme, at man vil have "renset" luften, jeg spørger bare, da jeg ikke har oplevet en kolega død..
tilføjet af piglet45
Jeg synes at det ville være.....
...værre hvis de sad og hyklede omkring deres følelser. At ligefrem sige at de nu var fri for hendes irriterende måde at være på, synes jeg virker grovt og ligefrem morbid.
Alle reagerer forskelligt når mennesker dør, og måske var det bare deres måde at udtrykke det på. Meeen.......alligevel.
Kajsa
tilføjet af Bare mig
Underlig verden
Det har nu atid undret mig at man ikke må tale ondt om de døde. Det er helt i orden at svine bæstet til, om det så er bagtale eller ej, så længe vedkommende er i live, men lige så snart håndtaget er sluppet, er det tabu...
Til gengæld er vi ikke særligt gode til at tale pænt om hinanden mens vi lever, og hvor vi virkelig kan glæde hinanden med en lille kompliment i ny og næ.. men bagefter er der ingen ende på hvor flink og omgængelig vedkommende var.
Jeg siger ikke at man direkte skal sidde og svine et andet menneske til, men prøve at være ærlig. Der er sikkert både gode og dårlige egenskaber man husker, og hvem ved, måske har det været en måde for din veninde at distancere sig lidt fra at det var en der var relativt tæt på, der pludselig var væk.
tilføjet af Tender Love
Tegn på indskrænkethed
Din veninde må siges at være både dybt uintelligent, uempatisk, uden pli og kort og godt indskrænket. Jeg synes, du skal sige på en pæn måde til hende, at du synes, det var langt under bæltestedet og spørge hende om hun så også konfronterede afdøde på samme måde da vedkommende var i live, eller om din veninde blot krøb halen mellem benene og bagtalte nu afdøde på samme måde dengang?
tilføjet af Tender Love
Hvad nytte gør det
at tale ondt/negativt om en som ikke længere er her? Andet end at bruge det i sit daglige rotteræs?
Jeg havde engang en veninde, som jeg ikke havde mange positive ord at sige om, men jeg gik direkte til hende. At hun nu lever en kummerlig tilværelse vil jeg ikke træde i, i det hele taget forstår jeg ærligt talt ikke, hvad folk skal bruge bagtale af andre til. Det er mangel på god opførsel vil jeg altid hævde. Uanset om personen er i live eller ej.
tilføjet af min veninde virker uempatisk
snakke dårligt om de døde
er som du siger rigtigt nok et tabu emne....Jeg finder det bare upassende, når man så kort tid efter en kollega er død, så at sige, at de er fri for hende.
Du fik mig til at tænke, at hvorfor er det så ok at tale dårligt om mennesker der er i live...det er jo ikke et tabubelagt emne..
Ja, det kunne godt være, at det var en måde at min veninde bedre kunne distancere sig fra det skete og det fik mig også lige til at tænke på, da jeg samme dag, hvor jeg besøgte hende fortalte hende om min mor, der er syg af kræft, hvortil hun svarede, at hvis min mor dør, så har vi da trods alt haft nogle gode timer sammen..
Måske er jeg lige pt ekstra sårbar overfor folk/veninden, der taler omtaler emnet død/kræft som værende en narturlig ting og samtidig virker hun overhovedet ikke berørt over emnet...
Selvfølgelig har hun jo ikke de samme følelser med i det, som jeg har, men at hun udviste bare lidt empati, mener jeg nu ikke er for meget at forlange..
tilføjet af min veninde virker uempatisk
lige de rigtige ord Tender love
det er fra min venindes side mangel på pli og uintelligenthed...
Ja, jeg kunne jo ved næste lejlighed spørge min veninde om, om hun mon også bagtalte den afdøde, da vedkomne var i live...i så fald, tænker jeg, om hun mon også taler mindre godt om mig også..
tilføjet af min veninde virker uempatisk
ja, hvad nytte gør det
at tale ondt om en, som ikke længere lever... måske kommer hun af med nogle frustrationer, som hun ikke kom af med, da vedkomne levede...
Der er så mange mennesker - desværre, som har så travlt med at tale dårligt om andre mennesker, måske gør de det, fordi de keder sig, har det dårligt med sig selv osv.
Jeg tror ikke på, at man kan sige sig helt fri for ikke, at have talt dårligt om et andet menneske på et eller andet tidspunk i livet... Men jeg mener dog, at der er en forskel på måden at tale dårligt om mennesker der er syge/døde...
tilføjet af Bare mig
Mennesker
Nu ved jeg jo ikke hvor tæt din veninde og hendes kollega var, så det er svært for mig at sige hvorfor hun skulle tale ondt om den døde kollega, og hvem kan vide hvoran man reagerer i sådan en situation. Jeg kender et par, hvor manden fik konstateret kræft for et års tid siden, og hans kone blev virkelig rasende på ham. Jeg mener ikke bare bedrøvet eller gal, men virkelig rasende.... Ikke fordi hun ikke elsker sin mand, men (tror jeg) fordi hun ikke kunne gøre noget ved situationen, altså en følelse af afmagt.
Det at hun siger at du og din mpr trods alt har haft gode timer sammen er jo rigtigt nok, og mon ikke bare hun prøver på at trøste dig, og prøver at få dig til at tænke mest på de gode stunder. En hel anden ting er at kræft stadig er noget som folk helst ikke taler om (med mindre man er politiker, og det drejer sig om ventelister *s*) Der er ikke mange ude på mit arbejde der taler om kræft, selvom vi har haft nogle tilfælde med kolleger, både tætte og ikke så tætte.
tilføjet af Sexet lille Thai pige
Selvfølgelig må man tale dårligt om dem
men af respekt for pårørende omkring, synes jeg man bør moderere måden man siger det på :-)
tilføjet af Sheila Panum
Folk forstår det ikke
Mine forældre har begge haft cancer og en af mine veninder er lige død af cancer.
Folk gør det bedste de kan for at komme med de kommentarer de mener er bedst. Men de kan ikke sætte sig ind i hvordan det er, at være pårørende til kræftpatienter. Og man kan ikke bebrejde dem det.
Jeg kan godt forstå du er sensitiv omkring det. Det er jeg også (stadig). Men jeg har lært, at mange folk simpelthen ikke ved hvordan de skal håndtere døden og alvorlige sygfomme. Inderst inde vil de gerne :-)
Men jeg forstår godt din frustration over de udtalelser. Jeg har selv været vidne til dem :-/
tilføjet af Supertrine
Hvorfor den forestillelse?
Hvorfor stiller du dig an, og spørger på den måde? Du har jo helt klart selv en mening, men undlod at sige det til din veninde, såååå er du egentlig bedre?
Hvis folk i levende live er en byld i røven, kunne jeg godt nok ikke drømme om at sidde og skamrose dem efter deres død. Hvad er det for en gang hykleri?
Og du er såmænd ikke en skid bedre.
tilføjet af kldt
ja hvis det nu er sandt
men præsten taler jo omvendt kun godt selvom man måske godt ved at den afdøde var et dumt svin. Det er vel ikke bedre. Stop den berøringsangts mennesker har gode og dårlige sider. Det da bedre at tale om det når personen er død end når personen er i live.
tilføjet af levendemand
Mennesker ???????
Mennesker er forskellige, forskelligheder ses meget tydeligt i den daglige opførsel.
Jeg synes ikke at man bør tale grimt eller negativt om afdøde, læg mærke til at mange mennesker ofte lever blandt idioter, når de selv skal sige det.
Det kan selvfølgelig ikke skyldes at de selv er nogle idioter....eller kan det ?????????
Det svarer jo nøjagtigt til at tale grimt om feks en person der ikke er tilstede, vedkommende der rakkes ned har ingen mulighed for at forsvare sig, for man er ikke tilstede.
Jeg er af den optattelse at livet er en læreproces, hvor man feks lærer hvordan man skal opføre sig, der kommer som regel aldrig noget positivt ud af en negativ handling.
Dermed ikke være sagt at en skideballe ikke kan være positiv, for man kan lære af sine handlinger og hvad de betyder.
Der skal ikke herske tvivl om at det er dårlig stil at tale grimt om afdøde mennesker, i historiens bakspejl kan der for alle mennesker nævnes eksempler på mennesker der gennem magtsyg adfærd har båret sig forkert ad.
Men på en arbejdsplads hvor alle kender hinanden mere eller mindre, bør der osse kunne nævnes positive ting om en afdød kollega.
Det kollegerne hadede allermest er måske præcis det de kommer til at savne efter et stykke tid, for staklen der er død må jo have en afløser, en ny kollega som kan rakkes ned fra morgen til aften.
Så ja ondskabsfuldheden ligger langt fremme i mange mennesker, ingen tvivl om det, nogle gange er livet bare lettere når mankan være ligeglad med hvad andre tænker.
Nogle døre må altså bare lukkes helt i, for at verden kan blive større og mere spændende igen, mangel på arbejds og livsindhold kan let få mennesker til at blive negative og onde.
Så det handler osse om, hvor dum man vil være !!!!!!
Held og lykke på arbejdspladsen, forsøg at forstå hinanden og tal sammen, det betaler sig i sidste ende - ønsker du at blive talt pænt om så opfør dig ordentligt.
Det var de sidste ord.