Venstre skifter politik - igen
Venstre ved man hvor man har.
Nemlig på retræten - og dermed på jagt efter ny indpakning som kan få vælgerne tilbage.
Som jeg har nævnt tidligere, så måtte der komme en ændring, nu hvor Fjoget i flere meningsmålinger var på konstant tilbagegang.
Og ganske rigtigt, så kunne han helt stilfærdigt forleden dag meddele på sit pressemøde, at han nu efterlignede socialdemokraternes økonomiske ramme for økonomisk vækst i det offentlige forbrug.
Godt nok havde Venstre bare tre uger i forvejen tordnet mod Helle fordi hun ville gå fra 0,5% til 1% i offentlig vækst.
Men tirsdag blev det så pludselig til officiel regeringspolitik - "sådan som det har været planlagt hele tiden".
Spin.
Og i dag kom så nyheden om, at man sådan helt tilfældig nærmest havde fundet et økonomisk råderum på 8-10 milliarder i finansministeriet, som kunne bruges til forbedringer inden for sygehusvæsen, sociale forhold m.m.
Ja men dog, hvor er det heldigt, at man sådan lige har et dejligt rundt beløb man sådan lige kan bruge - nu hvor man ellers havde så travlt med at fortælle at der ikke var økonomi til de forslag som socialdemokraterne stillede med.
Derefter kan han pludselig se det fornuftige i, at der sendes nogle få soldater hjem (nå nej, de får bare nogle andre opgaver) fra Irak, for så kan man da ikke bebrejde ham, at han har trukket os ind i en krig på et løgnagtigt grundlag, dårligt forberedt og uden perspektiv for hvordan man indføre fred i landet.
Så hvis vi vil have gaderne til at flyde med mælk og honning, så skal man få alle danskerne til at sige de vil stemme på liste A når de forskellige meningsmålingsinstitutioner ringer og spørger. For hvis alt det er muligt efter nogle meningsmålinger, hvor der er tilbagegang for Venstre men stadig flertal for VK og DF - hvad skal det så ikke blive til, hvis flertallet ser ud til at ryge.
For er der noget der beviseligt kan skabe panik i statsministeriet, så er det at Venstre går tilbage.
Så er det at man pludselig kan se Fjoget i skjorteærmer, eller i rundkreds i børnehaverne, eller endda på virksomhedsbesøg. Samtidig med at han rykker tæt på alle de socialdemokratiske forslag som han ellers har tordnet mod.
Så går den borgerlige presse derefter i gang med sin del af rollen.
"Fogh er genial. Han viser nye sider af sig selv.
Fogh taler til de kvindelige vælgere.
Fogh tager luften ud af socialdemokraterne."
Havde vi haft en kritisk presse, så havde overskrifterne været:
"Fogh grebet af panik. Fogh gemmer sig i ny forklædning. Fogh i vildrede med hvem der er hans vælgergruppe.
Fogh kan ikke føre selvstændig politik."
Men sådan vil det jo ikke gå - for når vores store leder har meldt ud (der er ikke noget at komme efter) ja så ved man hvordan klaveret vil komme til at spille.
Men ikke desto mindre er han forudsigelig. Især når han står til endnu en tilbagegang.
Han gik tilbage ved sidste folketingsvalg. Han gik tilbage ved sidste valg til EU. Han tabte stort ved sidste kommunevalg. Og nu står han til sit 4. valgnederlag på stribe.
Nemlig på retræten - og dermed på jagt efter ny indpakning som kan få vælgerne tilbage.
Som jeg har nævnt tidligere, så måtte der komme en ændring, nu hvor Fjoget i flere meningsmålinger var på konstant tilbagegang.
Og ganske rigtigt, så kunne han helt stilfærdigt forleden dag meddele på sit pressemøde, at han nu efterlignede socialdemokraternes økonomiske ramme for økonomisk vækst i det offentlige forbrug.
Godt nok havde Venstre bare tre uger i forvejen tordnet mod Helle fordi hun ville gå fra 0,5% til 1% i offentlig vækst.
Men tirsdag blev det så pludselig til officiel regeringspolitik - "sådan som det har været planlagt hele tiden".
Spin.
Og i dag kom så nyheden om, at man sådan helt tilfældig nærmest havde fundet et økonomisk råderum på 8-10 milliarder i finansministeriet, som kunne bruges til forbedringer inden for sygehusvæsen, sociale forhold m.m.
Ja men dog, hvor er det heldigt, at man sådan lige har et dejligt rundt beløb man sådan lige kan bruge - nu hvor man ellers havde så travlt med at fortælle at der ikke var økonomi til de forslag som socialdemokraterne stillede med.
Derefter kan han pludselig se det fornuftige i, at der sendes nogle få soldater hjem (nå nej, de får bare nogle andre opgaver) fra Irak, for så kan man da ikke bebrejde ham, at han har trukket os ind i en krig på et løgnagtigt grundlag, dårligt forberedt og uden perspektiv for hvordan man indføre fred i landet.
Så hvis vi vil have gaderne til at flyde med mælk og honning, så skal man få alle danskerne til at sige de vil stemme på liste A når de forskellige meningsmålingsinstitutioner ringer og spørger. For hvis alt det er muligt efter nogle meningsmålinger, hvor der er tilbagegang for Venstre men stadig flertal for VK og DF - hvad skal det så ikke blive til, hvis flertallet ser ud til at ryge.
For er der noget der beviseligt kan skabe panik i statsministeriet, så er det at Venstre går tilbage.
Så er det at man pludselig kan se Fjoget i skjorteærmer, eller i rundkreds i børnehaverne, eller endda på virksomhedsbesøg. Samtidig med at han rykker tæt på alle de socialdemokratiske forslag som han ellers har tordnet mod.
Så går den borgerlige presse derefter i gang med sin del af rollen.
"Fogh er genial. Han viser nye sider af sig selv.
Fogh taler til de kvindelige vælgere.
Fogh tager luften ud af socialdemokraterne."
Havde vi haft en kritisk presse, så havde overskrifterne været:
"Fogh grebet af panik. Fogh gemmer sig i ny forklædning. Fogh i vildrede med hvem der er hans vælgergruppe.
Fogh kan ikke føre selvstændig politik."
Men sådan vil det jo ikke gå - for når vores store leder har meldt ud (der er ikke noget at komme efter) ja så ved man hvordan klaveret vil komme til at spille.
Men ikke desto mindre er han forudsigelig. Især når han står til endnu en tilbagegang.
Han gik tilbage ved sidste folketingsvalg. Han gik tilbage ved sidste valg til EU. Han tabte stort ved sidste kommunevalg. Og nu står han til sit 4. valgnederlag på stribe.
