Vi er alle produkter
af nærmiljø og samfund: Med tåre er i alle født, med godt hjerte og sårbarhed. Alle børn på tre, har et godt hjerte, jeg vil aldrig møde en, der ikke har. Lidt af lidt, kommer verden. Nogen giver ind til vrede. Nogle forbliver sårbare. Nogle bliver desværre grinede hyæner, men mister ikke helt deres hjerte. Nogen bliver næsten helt onde, men ikke
helt. Nogle forbliver i deres smerte, og ender det. Andre er stærke, i deres tro, andre halve, men håber stadig. Nogen vælger glansen af det falske værdi, men vender tilbage til god værdi, selv om de var lidt fortabte. Nogle får et uretfærdig liv, som de ikke har fortjenet. Nogen vil ingenting, bare side på en bakke og se landet. Der er flere slags personer, selvfølgelig. Men vi alle født med tåre, med et godt hjerte og sårbarhed. Lidt af lidt, kom verden. Nogle taber, selv med samfundes succes. Andre vinder, ved lære af livets skole. Vi er mennesker, af forskellighed, der giver glæde til verden. Samfundet er som et barn, et kolektiv barn, der lære langsommere end end en privat. Det så jeg som teenager, men blev forstyret af Nobel pristager, men de tager fejl mange af dem, i deres stigmagtisering af mennesket. Vi lære, selvom det langsom. Lidt af lidt, bliver det bedre og bedre, bare se på slave handlen, se mere. Det jeg så engang, ser jeg med klarere øjne nu. For kærlighed reddet mig, fra for mange bitter tanker. Ha det godt, du kloge blonde pige.
helt. Nogle forbliver i deres smerte, og ender det. Andre er stærke, i deres tro, andre halve, men håber stadig. Nogen vælger glansen af det falske værdi, men vender tilbage til god værdi, selv om de var lidt fortabte. Nogle får et uretfærdig liv, som de ikke har fortjenet. Nogen vil ingenting, bare side på en bakke og se landet. Der er flere slags personer, selvfølgelig. Men vi alle født med tåre, med et godt hjerte og sårbarhed. Lidt af lidt, kom verden. Nogle taber, selv med samfundes succes. Andre vinder, ved lære af livets skole. Vi er mennesker, af forskellighed, der giver glæde til verden. Samfundet er som et barn, et kolektiv barn, der lære langsommere end end en privat. Det så jeg som teenager, men blev forstyret af Nobel pristager, men de tager fejl mange af dem, i deres stigmagtisering af mennesket. Vi lære, selvom det langsom. Lidt af lidt, bliver det bedre og bedre, bare se på slave handlen, se mere. Det jeg så engang, ser jeg med klarere øjne nu. For kærlighed reddet mig, fra for mange bitter tanker. Ha det godt, du kloge blonde pige.