Vi er mange som råber men ingen høre os

Jeg har aldrig været så gal, jeg har aldrig længes sådan efter hævn. Jeg tror ellers på det gode i alle mennesker, jeg tror vi er skabt lige, har den samme Far i himlen, at vi er alle elsket lige meget af Ham. Jeg tror på Jesu ord om at velsigne sine fjender MEN aldrig har jeg haft så svært ved det. Jeg kan ikke se det her som andet en ren ondskab og demonstration af magt fra socialrådgiveren og kommunens side.
De har taget en perle fra mit liv, de har med vold og magt fjernet min venindes fantastiske lille pige fra sin mor.
Jeg står bare her og ser til, man kan ikke gøre en fis. Jeg har set socialrådgiveren overtræde loven den ene gang efter en anden, men kan ingen ting gøre, ingen høre!! Vi er mange der råber men ingen høre os. . . . Er i klar over at fejlprocentbehandlingen på anbringelser af børn i Århus er 42 % og det er den LAVESTE i landet. Hvad sker der hvorfor gør ingen noget❓Jeg er klar over at nogen børn er bedst tjent med at komme væk hjemme fra men hvor er det dog fortvivlende at se en lille pige blive fjernet fra et velfungerende hjem ( ja det var det da i hvert fald ind til kommunen havde kørt Moren sådan i sænk at hun nu er dybt depressiv ) at se at hver gang en ekspert har sagt hun ikke skal fjernes er hun bare blevet fjernet fra sagen og en ny ekspert der har talt socialrådgiveren efter munden er blevet sat på. Aldrig har jeg fantaseret så meget om at tage hævn, at gøre onde ting ved socialrådgiveren. Det jo lige før man er parat til at tage en dom bare for at få hævn og håbe på nogen så vil høre. . .

Hej ARRRR
Retsikkerheden i Danmark, ikke mindst på det sociale område, er nærmest ikke eksisterende, når myndighederne enten ikke vil, eller ikke evner at sagsbehandle rimeligt overfor borgerne. Ofte sker der helt bevidste grove lovovertrædelser af diverse love og regler, som borgeren ofte tæt på intet, eller intet, kan gøre noget ved.
Jeg har et unikt godt kendskab til, hvordan man helt ufatteligt, ledt uretfærdigt, ulovligt og helt umenneskeligt - ofte bevidst - kan behandle borgere, rundt omkring i landets kommuner, i næsten alle offentlige klageinstanser, samt også i det danske retssystem.
Jeg har i særdeleshed et godt kendskab til, hvordan de offentligt ansatte og politikerne kan handle på det sociale område, idet jeg har ført et meget stort antal sociale sager, lige siden år 1995, èn stor del af disse sager imod Århus Kommunes Social- & sundhedsforvaltninger.
Prøv at læse på min hjemmeside nogle af de historier og oplevelser, som jeg har haft. Se:
http://www.partietforborgerstyre.dk
Måske kan jeg give dig nogle gode råd til, hvordan I kan/bør matche systemet, hvis I er uretfærdigt behandlede. Der kan ikke være noget værre, end hvis man udsættes for, at myndighederne og magthaverne - uretfærdigt - truer eller fjerner ens barn eller børn, og det sker desværre, fordi retsikkerheden er alt-alt for ringe, selv på dette mest alvorlige specielle område. Det er bevist flere gange af blandt andet DR-dokumentarudsendelser, selvom alle de danske medier normalt ikke er på borgernes side.
Opgiv aldrig kampen, men pas på med at "tabe hovedet", for det gør man nemt, når man trues på det kæreste man har i livet. Det ved jeg alt om, hvilket du også kan læse og høre om på min hjemmeside.
Desværre er det mere end tungt at vække den danske befolkning, for langt de fleste kan eller vil ikke tro, hvor galt det står til, før de selv måske oplever det. De danske medier har - efter min opfattelse - en meget stor del af skylden for, at historierne ikke kommer ud i større offentlighed. Politikerne har helt bevidst lavet et samarbejde med de fleste medier, sådan de har dem tæt på i "deres hule hånd".
Desuden er det ektremt svært at få danske borgere til at reagere på noget som helst, hvis de ikke selv får noget positivt ud af det, lige nu og her. Trist, trist, trist!!!
Kærlig hilsen
Johnny
Århus

for det første skal dig og veninden gå til borgmesteren, for lige netop Århus kommune, har jeg nemlig også hørt, at de fjerner flere børn, end godt er.
Hvis jeg var din veninde, så ville jeg hente min datter og flytte omgående til en anden kommune -i nogle kommuner, kan man få en bolig omgående, fx Aabenraa kommune og her har de bestemt ikke ry for at fjerne børn i flæng.
Jeg har selv oplevet en meget ubehagelig sagsbehandler, som fjernede mit barn og i ren raseri sagde jeg engang til hende, at hun ikke var egnet som sagsbehandler og det var ikke de ondskabsfuldeord, jeg ik fik sagt til hende.

Jeg er da ganske rystet over det du skriver. Jeg er slet ikke i tvivl om, at der findes magtmennesker, som nyder den magt de har.
Men, der må være en grund til at dette er sket. Den skriver du intet om. Man kan ikke bare uden videre støtte, råbe op, eller hvad man nu kan gøre, når man ikke kender sagen.
Det kunne jo lige så godt være dig, der har uret. Jeg syntes det er et meget stort problem, at man ikke aner hvad det drejer sig om. Hvis mit barn blev fjernet uretmæssigt ville jeg tigge pressen, politikere om at tage affære. Jeg ville gå til offentligheden med alt. Hvordan er din veninde i det hele taget kommet i den situation.
Mig bekendt kommer der ikke en sagsbehandler uden videre og fjerner ens barn.
Nej, man kan ikke protestere uden kendskab til, hvad det hele drejer sig om. 😕

Det er umuligt at vide, hvad der er rigtigt og forkert i denne sag, så længe, vi ikke kender til forhistorien. Tvangsfjernelser er desværre nødvendige indimellem, og personligt har jeg et par gange oplevet, at der IKKE er blevet handlet fra systemets side, selv om der åbenlyst var tale om forældre, der ikke var i stand til at tage vare på deres børn. Der kan ske fejl, og det er muligt, at det også er tilfældet her, men det er umuligt for udenforstående at vurdere på baggrund af den smule, du skriver. En magtsyg sagsbehandler kommer jo ikke ind i billedet uden årsag - hvad er der gået forud, hvorfor er der kommet fokus på denne familie, hvad begrunder man tvangsfjernelsen med?

Til jer der skriver at det er svært at vurdere sagen når jeg ikke kommer mere ind på den så er det af hensyn til sagen at jeg ikke gør dette. Det er ført set at folk har udtalt sig om deres sag og at det har problematiseret ”samarbejdet” med kommunen da kommunen alene bestemmer hvornår man er samarbejdsvillig og det er man åbenbart ikke når man udtaler sig offentligt. Og ikke mindst ville min udtalelse om et ønske om hævn kunne tolkes som en direkte trussel hvis man vidste hvilken sag og dermed hvilken sagsbehandler der er tale om. Jeg er helt klar over at det for udenforstående er umuligt at vurdere rimeligheden i at et barn er blevet fjernet, og jeg anerkender fuldt ud at nogle børn har bedst af at blive fjernet, og har også stået på den anden side og været frustreret over at kommunen ikke greb ind. Men det jeg ville ønske at nogen flere ville råbe op om, er alle de socialrådgivere og kommuner som helt bevist overtræder loven og ikke informere borgere om deres rettigheder. Jeg har hørt mange familiers historier som har fået fjernet deres børn, og jeg tager ikke stilling til hvorvidt børnene skulle havde været fjernet men det er rystende at høre hvor ofte kommunerne overtræder loven. Et sted er 2 socialrådgivere endda blevet dømt i retten for overtrædelse af menneskerettighederne men det har ingen konsekvens haft overhovedet ...
Vi er en flok i samme båd som prøver at stå sammen og vi har snakket med borgmesteren, lokalpolitikere og de høje herre på Christiansborg men ingen vil lytte. Vi har været ved alverdens medier men ingen vil tage emnet op. Nogen har endda nægtet at trykke læserbreve om emnet. Selv sagen om de to socialrådgivere der er dømt for overtrædelse af menneskerettighederne fik ingen interesse af medierne kun en enkel avis bragte en lille artikel om det.
Jeg ved at i ikke kan råbe op om de enkelte sager når i ikke kender dem men råb op om at den kommune med den LAVESTE fejlprocent på sager om fjernelse af børn har en fejlprocent på 42 % og det kan vi vel være enige om ikke er ok

Tak for dit svar vil kigge forbi din hjemmeside. Dejligt at der dog er nogen der anerkender der er et problem.
Det skal lige siges at det ikke er århus kommune det drejer sig om i dennne sag, bragte dem blot på banen fordi de har den laveste fejlprocent på 42 % hvilket jo er rystende

Jeg tror gerne, der sker uretfærdigheder. Men i den senere tid har der jo været skrevet om kommuner, som greb for sent ind. Så hvad kan man sige og gøre. Hvem har ret.
Det klogeste var ikke at bringe sig i sådan en situation, så man risikerede den slags.
Det forstår jeg slet ikke,at nogen gør.

Der kommer sjældent røg uden en brand.
Myndighederne er blevet involveret i familien af en årsag. Hvilken?

End en for lidt!
Du vil gerne have at nogen råbe op. Men det gør du jo ikke engang selv. Du ævler om procenter, og denne stakkels familie, uden at fortælle hvad det handler om. Det kan jo lige så godt være at moren er psykopat og banker sin datter hver gang de er alene.

Har haft det inde på livet.
I mit tilfælde har der aldrig været tale om at tvangsfjerne min datter. Men jeg har haft kommunen på nakken, lige siden det passede barnets far/min eksmand, at indberette den ene bekymring efter den anden. Jeg har altid været yderst samarbejdsvillig men.....
Det kulminerede forrige år, hvor vi flyttede og dermed skiftede region, dermed fik vi en ny sagsbehandler, som var for ung og uerfaren. Jeg bad om en anden. Han startede med et møde herhjemme og begyndte, på foranledning af min eksmand, at udspørge min datter, til hun sad og græd.
Sagsbehandleren gik ud ad døren med følgende sætning; "Jeg vil råde dig til at samarbejde!" 😕
Derefter fik jeg en ny sagsbehandler, som, følte jeg, ikke bestilte andet end at genere mig på mit arbejde. DVS hun ringede og mailede i tide og utide og forstyrrede derved min sindsro 🙁
Så sagde jeg fra 😉 Jeg bad hende simpelthen om at holde inde og truede med en advokat. Nu er det ophørt, jeg har ikke hørt fra kommunen i over et år 🙂
Konklusionen må være:Kommunerne skal sidde med på sidelinien, men ellers lade mennesker leve deres liv i fred. Ikke omklamre folk og stikke deres næse i familiers privatliv 😉
Hvordan med min datter? Joo idag, er hun det gladeste mest velfungerende barn man kan tænke sig [l] Og det har kommunen i hvert fald ikke bidraget til....og dog, jo, de har ladet os være i fred 😃
Løvemor

Er du sikke på, du samarbejdede. Jeg spørger ikke, fordi jeg tror du lyver. Det kan være dine reaktioner, der måske har virket modsat af, hvad du har troet. Barnets far skal jo også have en plads.


Bortset fra det, ved jeg jo godt, som jeg også skriver, der findes magtmennesker.
Man skal selv optræde værdigt. Det gør det mere vanskeligt for dem at være uhøflige.
Jeg har haft et plejebarn, så jeg ved at folk fra kommunen kan finde på at lyve, for at redde sig ud af en uheldig situation.
Ærlig talt var jeg målløs, da sagsbehandleren , til et møde, stak en stor løgn.
Jeg var glad over, at jeg ikke var i lommen på dem, for det havde været ubehageligt.
Jeg kunne heldigvis svare, at det måtte de selv om, for det skulle være, som jeg ville have det ellers kunne det være det samme.
Men jeg kan se forskellen på om det er andres børn eller mine egne. Det indrømmer jeg.
Men man kan ikke dømme ud fra det, som trådstarter skriver. 🙂
Der har jo været flere sager, hvor børn blev fjernet for sent.
Jeg har selv kendskab til en lærerinde, som ville hjælpe et barn, der bad hende om hjælp. Hun henvendte sig med klagen og fik at vide, hun blev fyret, hvis ikke hun "holdt mund". Barnet fik ingen hjælp. Han talte ikke til hende mere, for den hjælp hun havde lovet fik han ikke.

ikke noget til din sag, men har også set et barn blev fjernet fra sin familie, hvor jeg stå fuldstandig uforstående over for denne afgørelse.
Jeg tror fuld og fast på at i rigtig mange tilfalde af tvangsfjernelser, vil der være mere gavn i for både barnet og kommunekassen at give noget hjælp til de familie i form af opsøgende besøg, en der hjælper lidt til når det brænder på, en til at tale med osv.
Som mor til et sygt barn har jeg fundet ud af at sagsbehandler i kommunen leger Gud og fortæller en, hvad man kan tillade sig og hvad der er urimlig. Selvom loven siger at de skal betale ALT hvad der er brug for af hjælpemidler, vil de ikke betale en halskæde, hvor der står at min søn er diabetiker, som i væreste tilfalde kan betyde afgørelsen mellem liv og død for ham. Men det er en anden historie...