vi har et fattigt samfund

Vi har materiel overflod her i DK, men sikke fattige vi er rent menneskeligt!!!
Man skal gå på dyre kurser for at lære at være et socialt, venligt, hjælpsomt menneske!
Hvad er det for et sølle samfund vi har skabt.
Hvad kan vi (du og jeg) gøre ved det?

...Du og jeg kan gjore er, at udvikle os selv og håbe at det kan anrette andre. Du og jeg kan bede om at gjorde det der er os muligt og at får styrke til at udholde det der ikke er i vores mulighedsfelt. Du og jeg udvikler tillid til livet og Guds skabelsesværk. Du og jeg kan fylde vores sind med lyse tanker og hjertet med positive, kærlige tanker.
Se under min profil om Kahuna filosofien.
Ønsker dig et lyst og glædesfuld fremtid :o)
Kærlig hilsen
Kristina

udtrykke dig mere præcist. Hvorfor mener du, at danskere er et sølle og ikke særlig socialt folk. Du kan da ikke bare lade sådan en bemærkning hænge i luften, det er vel ingen gættekonkonkurrence. Udtryk dig klart og koncist.

uddannet, så du har da også gået på et dyrt kursus for at blive homøpat!
Alle mennesker i dette land uddanes på den ene eller anden måde. Om det er fra forældre, professionelle lærere eller andre.
Kald det kurser, opdragelse, undervisning - i sidste ende er det det samme. Om du betaler eller samfundet betaler er sekundært.
Mennesket udvikles i relationer til andre mennesker.

Tro mig

Et par eksempler: Mange danskere i busser og toge, bliver hårdnakket siddende, hvis der kommer en mor med et lille barn eller ældre mennesker.
I kassekøen i supermarkedet oplever jeg mange stå og brokke sig til den stakkels ungarbejder, der sidder ved kassen, om det ikke går hurtigt nok, kan der ikke snart blive åbnet en kasse til? jeg kom altså først...
Der bliver sladret så højt privat i mobiltelefoner i det offentlige rum og offentlige transportmidler at den private samtale er passé.
Der er mange små eksempler i dagligdagen om hensynsløshed og at egoismen er i højsædet. MIG, MIG, MIG...
Hospitalerne bliver skåret ned, plejehjem lukket osv.
Hvor bliver velfærdstaten af?

JA. Dyrt kursus i homøopati. Men det er redskaber og jeg skal ikke tjene penge på andre menneskers sygdomme. Det er min "service of the race".
Medmenneskelighed bliver ofte forvekslet med penge. Det er lige præcis der jeg vil hen. Det koster ikke noget at være medmenneskelig, hensynsfuld og omsorgsfuld. Vi kan selvfølgelig alle have travlt eller have en lortedag der går ud over tilfældige medmennesker, men jeg synes det er et generelt samfundsproblem at være stresset og have travlt så der ikke er plads til medmenneskelighed. ALT handler jo om penge i dette menneskefjendske samfund

Ellers er du virkeligt så dum som du udstiller dig her for at være. DF er ansvarlige for de miserable forhold i landet, tro mig

miserable forhold? Kunne du ikke uddybe det? Jeg har aldrig haft det så godt som nu.

Der er intet at gøre ved det. Det falder stille og roligt fra hinanden.
Velstands staten, ikke at forveksle med velfærds staten, er på afveje og har været det længe. At alt ikke kan løses med penge, må være gået op for mange. Men langt fra alle.
For hvis noget ikke kan løses med penge, må det løses med love og forbud. For mange amatører har villet lege med i demokratiet. Givet den lidt ekstra om du vil. Derfor de mange interesse grupper i alle afskygninger. Alle vil til orde. Alle vil have penge til netop deres sag. Alle folketingsvalg handler for partierne jo kun om at lefle for vælger grupper. De er så snævertsynede at de ikke VIL samfundet, som helhed det bedste. De er så naive og tomhjernede at tro de kan opnå alt hvad de vil, uden makabre omkostninger forude.
At folk er nævenyttige egoister er jo ikke nyt. Det ændrer sig bare lidt fra generation til generation. Mere egoisme. Næste generation vil hælde mere brændstof på et endnu utændt bål.
Til sidst ender det i et stort brag. Skal da indrømme at jeg til den tid, hvis jeg vel at mærke stadig er i live, vil deltage aktivt i en national 'renselses proces' om du vil. Så må vi se hvor klynkende hyænerne er til den tid. Jeg glæder mig til at opleve dem, som fromme ynkelige lam.

Jeg kan kun fra første parket sige at Hømopaten har ret.
Jeg er vokset op i en familie hvor begge forældre drak og drikker kraftigt. (Far begik selvmord da mor ville skilles, vi var teen ager)Hans afskeds salut til mor, var at det var hendes skyld at han begik selvmord. Hvorefter han tog til den nærmeste S-togs station
og sprang ud foran et S-tog.
Det var en lettelse da han døde. Han var den agrasive og mor var martyren...
Jeg ønskede ham ikke død. Men når man er vokset op med evig angst og noget der ligner psykisk terror. Så er det en naturlig reaktion at vide den der udøver den er væk og være glad for det...
Der var ingen der hjalp os. Mor fik ham med til lægen og han prøvede flere gange antabus. Men hvad hjælper det når "nissen" stadig er der? Plus at mor var en lige så stor alkoholiker. Hun var bare "ofret", hvad der er lige så slemt. De holder jo hjulet i gang uanset.
Men den værste spand is ned af nakken fik jeg dog som voksen. Altså med at føle sig svigtet.
Det var at min faster som har en velfungerende familie. Ingen druk eller noget der ellers kan give sår på sjælen. Var at hendes mand sagde til mig, engang mens hun var ved at ligge børnene. At de godt vidste der var noget galt derovre... De i Jylland og vi boede i Storkøbenhavn.
Det vil sige at vi tre børn troede vi var alene i verden, at ingen vidste hvad der foregik... Vi så vores forældre blive agrasive, gå i barndom, slæbe ubehagelige mennesker hjem. Nogen som aldrig ville komme i nærhedden af min fasters hjem. (eksempelvis)
At vi som børn vidste at kom far ikke hjem før efter kl 18.Så var han så fuld at der var ballade i luften. Skænderi eller skideballe. Alt efter hvad han nu havde lyst til.
Vi troede ingen vidste noget. Vi var alene. Ingen kunne hjælpe...
Så sidder min fasters mand der og siger til mig som voksen. At de godt vidste der var noget galt... NOGET GALT??? Gu var der noget galt...
Det er nok det største svigt jeg har følt efter at jeg er flyttet hjemmefra. At ens familie var ligeglade med at deres andre familie medlemmer er udsat for vold og psykisk terror i hverdagen.
Men han fik sat nogen tanker i gang og jeg har fået vendt en del.
Men IKKE med dem. Selv om at min faster sagde til mig i forbindelse med at min kærste var smuttet. At hvis jeg trængte til at tale skulle jeg bare komme. For jeg vidste at der skulle jeg i hvert fald ikke henvende mig med noget som helst som betyder noget...
Så jo,jeg kan godt se det i hverdagen...