Vi kan da godt tænke selv!
”Det sender et forkert signal til ungdommen”. Er det egentlig ikke bare en frase, man som læser alt for tit støder på i alle debat-mæssige sammenhæng? Det være sig vores manglende evne til at vurdere, hvorvidt vi spiser for meget eller for lidt, vores manglende evne til at vurdere politik i en ung alder – ja, tilmed vores manglende evne til, at stå inde for vore fejltagelser, og tage en fængselsdom på lige sigt med ”voksne” (hvornår ER man i det hele taget voksen….). Som selverklæret 21-årig, universitets-pige med de fejl og fordele dette medfører, ser jeg på ingen måde, hvorfor jeg ikke skulle kunne tage stilling til ovenstående statements. Jeg ved da godt, at jeg ikke kan blive lige så tynd som en kvist, jeg ved da godt, at politik af og til kan stikke ungdommen blår i øjnene – og jeg ved da ved Gud også godt, at jeg ikke skal tage ”de unge mødre” som et forbilledligt eksempel. Når jeg hører ord som ”vi skal beskytte vores ungdom” og ”signalet giver et forkert billede til de unge”, så bliver jeg ærligt talt på godt gammeldags dansk gal i skralden. Er det ikke netop udsagn som ovenstående, der sender et forkert signal til ungdommen? – et signal om, at unge ikke skal tage være på sig selv, men nurses og plejes indtil vi en dag med et brag bliver ”voksne”. Et signal om, at vi ikke kan danne os vore egne sunde værdier, uafhængigt af reality-tv, tynde modeller på slankekur og ”seje” gymnasiebørn med en smøg i kæften og kronisk mangel på opgaveaflevering? Helt ærligt! Vi er bedre end det, så giv dog os en chance for at vise os det? I, jer der selv var unge engang, men som nu sidder som…åbenbart…mere voksne og bedrevidende…var det i virkeligheden ikke JER den var lidt gal med? Skub os ud i det, giv dog ungdommen lidt udfordringer i form af muligheden for et nuanceret mediebillede, en lavere stemmealder (og for Gud skyld da også en kriminel lavalder, der rent faktisk forholder sig til virkeligheden) samt muligheden for at…ja, drage vores egne konklusioner. En klog mand (læs: hans kone) sagde engang: ”Man kan ikke lære af andres erfaringer (læs:fejltagelser)”- en udtalelse jeg, som det, skulle jeg mene, ret fuldkomne billede på en middelmådig, anonym, forvirret, ung, studerende i høj grad forsøger at leve mit liv efter – Så lad nu for søren da bare mig, og alle os andre unge, leve efter det princip, og stop med at fortælle – formane – os om, hvad der er rigtigt og forkert. Vi ved det rent faktisk godt selv! Så hvis I, Danmark, vil have mig undskyldt, så vil jeg tænde for Paradise Hotel og grine AF (ikke MED) Amalie, og så vil jeg ellers tage i byen næste fredag (igen) og drage mine fortsatte fejltagelser (igen). Og ved i hvad? Det er helt okay! Hvis det at blive voksen indebærer, udover de gode ting så som en fast løn og livserfaring, at jeg bliver en sur, vissen kone, der i stride strømme inde på Ekstra Bladets Nationen formaner og tager hånd om ungdommen…så har jeg sgu’ ikke travlt med at nå dertil i mit liv!