Vil han overhovedet ha mig?

Har brug for et par gode råd.
Har mødt en dejlig mand for et år siden. Jeg faldt forholdsvist hurtigt for ham. Han siger at han holder rigtig meget af mig og at han godt kan se os sammen også på langt sigt, at han bestemt mener at her er noget at bygge på. Jeg har ikke haft noget længere forhold i nogle år og er derfor meget klar. Han har været single i ca to år før vi mødtes, men hans skilsmisse var vist ret hård (Hun var ham utro flere gange) Han opfylder flere af de sider/egenskaber jeg gerne ser ved en fremtidig mand. Vi har hver et barn fra tidligere forhold, de har næsten samme alder og kan derfor lege sammen.
Det lyder alt sammen lysserødt, men der er alt for ofte problemer.
Jeg tvivler efterhånden mere og mere på om han er glad nok for mig.
Langt ind i forholdet havde han en dating profil og stod som søgende, efter ca et halvt år (næsten med tvang fra min side om at lukke den ned) skrev han sig som ikke aktivt søgende på profilen. I dag er den lukket ned, efter mange konflikter. Desværre har jeg opdaget at han stadig har en anden profil, som han dog ikke har været inde på siden august.
Han har været meget længe om at ville være kærester (9 måneder), vores børn må stadig ikke se/vide at vi er sammen. Vi ses højest to gange om ugen og oftest når han ikke har sit barn hos sig. Han er meget stædig omkring at vi skal mødes hos ham, hans barn har ikke overnattet hos os endnu. Han har planlagt to ferier med kammerater og går også i byen ca en gang eller to om måneden, men er meget tøvende med at planlægge en ferie med mig og vores børn, selv om det først er om et halvt år.
De uger han ikke har sit barn, arbejder han ofte til seks - syv tiden og er typisk rigtig træt og klar til at gå i seng mellem otte og ni. Den korte tid vi så har sammen bruger han ofte på at lave noget andet (vasketøj, oprydning)Eller også vil han bare slappe af til tv og helst ikke snakke om så meget.
Jeg ønsker et helt almindeligt familieliv og følte virkelig at her var der noget at bygge på. Men er virkelig begyndt at tvivle. Ikke på mine følelser for ham, men om jeg kan holde ud at blive ved med at arbejde for noget og samtidig have en følelse af at han følger med lige nu men at han ikke er hundred procent opsat på det her. Når jeg konfronterer ham, bliver han sur og siger at jeg er negativ og brokker mig over alt og at jeg altid bare vil diskutere. Det mener jeg bestemt ikke jeg gør. Jeg gør opmærksom på hvad jeg gerne vil og ikke bryder mig om, det gør jeg ikke for at skændes med ham.
Vores problemer vokser kun og min tillid til ham er kun dalene
Hvad kan jeg gøre for at komme videre herfra?
Skal jeg droppe det hele og starte forfra?
Eller er han helt almindelig og jeg for krævende eller utålmodig? Jeg forstår ham ikke, hvis han bare kunne forklare mig hvad han vil og ikke vil. Hvad tror i han vil?
Jeg mener, hvis man virkelig er forelsket bliver man da ikke sådan træt lige med det samme hvis man ikke har set sin kæreste i en uge eller mere. Hvis man virkelig har viljen til at få noget til at fungere, så yder man også gerne en masse for det.
Håber i vil hjælpe
Vh Forelsket.

... men kan godt spørge dig:
Hvis du læste dit indlæg som kommende fra mig: var du så i tvivl?
Og: hvis du er forelsket nu, og den her tid "skulle være" den nemmeste og mest givende i et forhold - hvordan tror du så energien/ kærligheden i det forhold vil være når den almindelige hverdag melder sig? ... er han så til fodbold/i byen/ ser tv 90% af den tid du har "med" ham mon ??? ;o)
Jeg synes det ser ud til at du "har" ham fordi du er såååå forelsket, eller rettere: meget meget optaget af at skabe et almindligt forhold til en mand igen. - det lyder bare ikke spor til at han er der... Han lyder ikke engang forelsket...
Så mon ikke du skal vende din gode og kærlige energi, og dine ønsker om en mand der vil etablere sig, mod andre af de mange dejlige mænd der er? - også selv om det så er det du kalder "forfra!".
...forfra med en anden, der er forelsket i dig, og vil dig, og vil dit barn og et liv som familie med jer - det bliver en helt anden sag! En sådan mand vil søge dig, give til dig af sin kærlighed og lyst, bruge tid og kræfter på fælles anliggender, - og når han er træt (for hvem er ikke det af og til ;o), vil han tage sig et frirum alene og så vende tilbage til dig - med kærlighed og lyst til planlægning, også af fælles-ferier osv!
En sådan mand skal du ikke trække kærlighed ud af (... hvis altså det er det du føler du får fra ham her nu...). Næh, sådan en mand bringer dig af det smukke :o)
på med vanten, søster! ;o)
(og parker lige dine kæmpe ønsker - i hvert fald så meget at du reelt kan se hvilken mand du er sammen med/ hvad han reelt giver til dig og jeres forhold... *S*)

- Det ved han ikke endnu.
- Derfor profilen og derfor må barnet ikke vide....
- Han ved heller ikke, om noget "bedre" har vist sig inden Jeres evt. ferie, derfor henholdenheden med at planlægge den.
- Jeg tror du spilder din tid, han bliver aldrig det, du ønsker dig.

...om du vil have ham, når han ikke har mere at byde på. Jeg tror det ikke, men ved godt, at det er meget svært at lytte til sit hoved, når hjertet også har en masse at sige...

Jeg synes, jeg lægger mærke til en bestemt vinkel du tager, som jeg tror mange kvinder har tendens til at havne i. Jeg tænker på det her med at man kun fokuserer på "den anden" - på manden. Det er en helt bestemt måde hvor jeg synes du ret meget kommer til at fokusere på hvad vil han - så gør han det - så gør han ikke - hvorfor vil han ikke? Osv osv.
Men jeg spørger så; hvad med dig?
Vend blikket mod dig.
Som kærester har man et fælles kæresteliv der skal passe til begge parter, og man har sit eget liv hvor du lytter til og gør de ting du har brug for at gøre, selvstændigt og uafhængigt af om andre gider gøre det sammen med dig eller ej.
Fordi du er det eneste menneske i verden der virkelig kan høre hvad du selv siger dybest nede, og du kan ta action for at forbedre dit liv og for at udtrykke de ting, du har brug for at fortælle, så du kan være med til at informere andre (din kæreste) om hvilket slags menneske du er og hvilke behov du har.
Man kan ikke afkræve noget af andre. Du kan ikke tiltvinge dig kærlighed fra andre. Du kan ikke ændre dem - de skal ville det selv. Og man er nødt til at acceptere hvad man ser; jeg mener; du ser han har dating profil, han holder jeres forhold hemmeligt og det har han gjort i lang tid, han arbejder meget og prioriterer sit liv som du beskriver det.
Hvor er det lige man som menneske kan komme ind og sige "Hov, det her havde vi vidst ikke aftalt, makker!"
Jeg synes du skal bemærke at du har haft en villighed til at lade jeres forhold udvikle sig således. Jeg lurer på at du må ha en skjult følelse, som ligger dybere og langt tilbage, som handler om at du ikke tror på at du er værdig nok til at blive lyttet til, der må være noget i dig som forholder sig lidt opgivende overfor dig selv, siden du gang på gang accepterer noget og kører med på noget, som i virkeligheden ikke holder for dig?
Det kan være han synes sådan som I er sammen, passer ham helt fint. Han er helt sikkert glad for dig, det er sikkert bekvemt for ham at ha en kæreste, det passer sikkert fint nok hans behov sådan som tingenes tilstand er. Det kan være tingene er helt som han har lyst til de skal være, hverken mere eller mindre.
Men pludselig blir han konfronteret med din utilfredshed, det kan være han blir ... hvad kan man sige .... pludselig blir der afkrævet noget af ham som han nok enten ikke er i stand til at gi, eller vil gi.
Jeg synes hovedemnet for dig, må være at du skal arbejde på at bakke dig selv op, og jeg tror du står et sted hvor det er rigtig svært at holde balancen. For du taler om noget med nogle egenskaber han har du godt kan li, og noget med fremtiden og om at være en fremtidig mand - forpligtelse, og du siger det er lyserødt at jeres børn også er ca samme alder.
Man hvad er essensen af "lyserødt" for dig? Helt ærligt. Og realistiskt! Jeg tror på det er realistisk at kunne udtrykke sine behov, at der er respekt fra begge parter og interesse i at lytte til hinanden og lære hinanden at kende, men der er jo samtidig et kæmpe - øh, område som ikke er ligetil. Det handler om at man langsomt lærer at acceptere hinanden, og lader en kærlighed vokse udfra ikke-tvang...
Hvad prøver livet at lære dig, her? For du har instinktivt valgt en mand, som har sat en stor proces igang i dit indre. Alle de overvejelser du gør dig, det vil gi dig dybde og ressourcer til at blive klogere på dit liv og dit forhold.
Noget af det sværeste, men også vigtigste (synes jeg) i et forhold, er at lære at turde udtrykke hvad man savner og har brug for, og SAMTIDIG vide at man ikke kan afkræve at få sine behov dækket på kommando.
Kærlighed og behov er to forskellige ting. De er som regel meget filtrede ind i hinanden.
Måske ku du stille og roligt fortælle ham, at du tolker det han siger når han siger du bare er negativ og brokker dig - som sårende og om han siger det fordi han ikke er interesseret i at vide hvordan du har det? Mænd og kvinder kan være ufattelig forskellige, og det som du fokuserer på kan være en total bagatel for ham. Vi er så forskellige.
Når det er sagt, så synes jeg nok, at I har brug for at få redet ud med hinanden hvad I hver især gerne vil med hinanden, for set fra din vinkel vil I jo to forskellige ting. Det må lige afklares. Er der kærlighed og villighed til at arbejde jer ind i et forhold der gør begge glade? Gider han bruge tid og besvær på det fordi han ved du er den han elsker? Og gider du begynde at ta dig af, at du skal lære at ta ansvar for at dække dine egne behov, og ikke lade dig udlevere til andres nåde. Han er også bare et menneske. I er lige gode om det. OG du skal forklare dig selv(!) hvad det er DU vil, hvad du har brug for i et forhold, du skal da ikke hænge i sådan en løs tråd, det er da ikke til at leve med. Måske retter han op når han forstår hvordan du føler omkring det. Ellers, så...
Det er ikke kun ham der skal gi dit "et svar". Du er jo også ravende uklar, du har levet sådan her med ham i lang tid! Hvordan har han kunnet tolke dine signaler anderledes? Forstår du min pointe? Jeg ved godt det er svært... men lykke til.

indtil han bliver rigtigt forelsket.
Så brug ikke mere tid på ham - find en der elsker dig.
Held og lykke

Hatten af for dig, Suzette Crepinette! :o)
- ærgerligt at du ikke er reg. som profil - for dig gad jeg vel nok læse flere indlæg fra :o)

Du skal da tage det roligt med ham.Giv ham den tid det tager.Han har da lov til at være forsigtig,og hvorfor skulle han medbringe sit barn hos dig,hvis han ikke er sikker på jeres forhold.Du er lidt for ivrig med det bekendskab,det kommer der ikke noget godt ud af.Jeg fornemmer det forhold ikke holder,netop fordi du er for ivrig med at det skal ske mere i forholdet alt for hurtig.

Erkend over for dig selv,at et familieliv med ham for du aldrig.

tak tak for de pæne ord, jeg har lige oprettet en profil :-)

til at lære af dig, finde nye måder at møde mennesker på skrift på, komme igennem på en god måde osv ;o) --- oss når jeg måske ikk er enig med dig ;o))

Og kan de forkorte dine til 1½ line er gevinsten dobbelt.

Hvor bliver den af? Du er dog en underlig starut.

Det ser jeg ingen grund til at spilde krudt på, når du ikke selv gider deltage.
Du har fået rigtig gode svar herinde og hvad gør du? Ingenting!!! Flot eller not?

http://profil.sol.dk/tomoe-gozen :o)